Bilist undveg A-brønde

Man sidder altså bare med et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Hvad i alverden står der? Undgik bilisten at køre på eller over en brønd? Og hvad er en A-brønd? Vil det sige, at der også findes B- og C-brønde? Er A-brønd måske en ekstra stor og farlig brønd? Ja, spørgsmålene hober sig unægtelig her ved min svenske morgenavis og morgenkaffen, så lad os kigge en gang til på det svenske.

”Bilist undvek A-brunnar”

Der er ingen tvivl om, at ordet ”brunn” er det danske ”brønd”. Problemet ligger snarere i, hvad bogstavet A står for. Og her er løsningen. Det hører sammen med, at svenskerne elsker forkortelser, måske ekstra praktisk i disse tider, hvor aviserne kun udkommer i halvt så stort format som tidligere. Der er jo ikke så meget plads  til at skrive ordene helt ud i overskrifter. Det store A er egentlig en forkortelse af ”Avlopps-”. Det handler altså om en kloak på rent dansk eller rettere et kloakdæksel. Artiklen handler om, at politiet stoppede en mistænkt spritbilist, som kørte med pludselige slingrende sving både til højre og venstre. Men han var slet ikke spirituspåvirket viste det sig, han havde kun prøvet at undgå at køre over kloakdækslerne i gaden, fordi han var en smule overtroisk.

Jeg forskede lidt mere i sagen om det store A i ”A-brunn” og er nu blevet meget klogere. Det viser sig, at bogstavet A faktisk ofte er angivet tydeligt på selve dækslet (se billedet her). Det er ikke bare et journalistisk påfund for at spare plads, men hører til hverdagssproget at kalde det en ”A-brunn”. Og det er ikke det eneste bogstav på svenske dæksler i gaderne. Der findes en hel flora af bogstavsbetegnelser på dæksler, som jeg ikke kendte til, må jeg indrømme. Her er en liste over de fleste af dem.

A- Avlopp (kloak)

BP- Brandpost,

D- Dagvattenbrunn,(regnvandsafløb) (D på et tæt dæksel er egentlig et koblingspunkt for forskelige regnvandskloakker og -systemer),

EL- Elledning,

FK- Fjärrkyla, (fjernkulde)

FV- Fjärrvärme, (fjernvarme)

GAS- Gasledning,

K- Kopplingsbrunn,

PB- Perkolationsbrunn, (nedsivning)

R- Rensbrunn, (rensebrønd)

S- Servisventil till fastighet, (serviceventil til ejendom)

TELE- Telefonledning,

V- Vatten. (vand).

Så næste gang I er i Sverige, så kig ned i gaden og se, om I kan finde nogle af disse dæksler med bogstavsbetegnelser på.

Til den, som er interesseret i at oversætte termer mellem dansk og svensk med hensyn til spildevandshåndtering, har jeg et lille tip, en dansk-svensk spildevandsordliste, som nås via dette link. Der er dog mindre fejl i listen, vil jeg lige advare om, så brug den med sædvanlig fornuft og mistænksomhed.

 

 

 

Lions nystarter med bøsser og glasøjne

Overskriften kommer til at lyde temmelig kryptisk, hvis man oversætter den ukritisk og direkte til dansk ord for ord. Lions er der ingen problemer med. Den organisation findes også i Danmark og har ca. 7000 medlemmer. I Sverige har den ca. 12000 medlemmer og har altså næsten dobbelt så mange medlemmer som i Danmark. Nej, det er bøsser og glasøjne, som fortjener en nærmere undersøgelse. Lad os se på den svenske originaloverskrift fra avisen i dag:

”Lions nystartar med bössor och glasögon”

Ordet ”bøsse” er der egentlig ikke de store problemer med. Både på dansk og svensk har det to hovedbetydninger, 1) gevær og 2) sparebøsse. Og vi kan jo regne ud, at der her i denne overskrift er tale om betydningen sparebøsse. Derimod har det svenske ”bössa” ikke betydningen ”mandlig homoseksuel”, som på dansk. Dette kan naturligvis skabe forvirring og forbavselse hos svenskerne somme tider, når de støder på ordet ”bøsse” i danske tekster.

Men hvilke ord bruger svenskerne for homoseksuel, foruden ”homosexuell”? Jo, der er ikke helt uventet en rig flora. Faktisk har svenskerne et ord, der har samme lumskhed som det danske ”bøsse”, nemlig ordet ”bög”, som altså ikke er træet ”bøg”, (eller flertal af bog ”bøger”), men en homoseksuel person. Det skaber så til gengæld problemer for danskere, der læser svenske tekster. Læs f.eks. denne tekst, som er hentet fra svensk Wikipedia: ”Under 1950- och 60-talet var skådespelerskan Tollie Zellman en bögarnas beskyddarinna. Hon kallades för bögmamman eller fikusarnas drottning ”.

Her dukker  desuden et andet svensk ord op for homoseksuel: fikus (som altså er yderligere et ord som skaber forvirring, fordi det ikke er en plante i denne betydning). Ja, der er faktisk en masse udtryk på svensk, som er mere eller mindre fantasifulde eller hvad siger du til følgende:  böckling, gay, homo, homofil, akterseglare, bajspackare [sv. bajs = da. lort], fjolla, kuddbitare [sv. kudde = da. pude], skinkryttare, sodomit, stjärtgosse [sv. stjärt = da. numse], pruttjuckare, göb [ordet bög stavet bagfra] og götveren.

Skal vi så til sidst tage ordet ”glasøje”, som er et klassisk lumsk ord, der er med i alle ordbøger, fordi ordet har en anden betydning på dansk. Det er dog ikke så enkelt, at det altid hedder ”briller” på dansk og ”glasögon” på svensk. Så firkantet er det ikke. Det kan nemlig også hedde ”brillor” på svensk. Men det er måske rigtigt, at man oftere hører ”glasögon” end ”brillor” på svensk. Svenskerne forstår altså udmærket det danske ”briller”, så hvis der er tale om sprogproblemer med hensyn til ordet ”glasögon”, er det kun den ene vej, fra svensk til dansk.  Det er altså ikke et ægte lumsk ord. Desuden er det danske ”glasøje” et sjældent brugt ord i dansk. Det er ikke så tit, man støder på det i danske aviser. Så det eventuelle problem med ordet er akademisk og til at overse.

Tyve tog sig ind via grantræet

Sikke nogle frække svenske klatretyve. Man må jo håbe, at det ikke var særlig behagelig oplevelse for dem at kravle op i træet med alle de stikkende grannåle, der kan findes på et grantræ. Træet har måske stået lige ud for et  fristende åbentstående vindue, som det er lykkedes for tyvene at komme ind igennem. Nå, men sådan er livet. Eller er det? Skal vi ikke lige kigge på det svenske igen? Måske handler det ikke om et grantræ?

”Tjuvar tog sig in via grannen”

En gran er da vel altid en gran. Også på svensk. Ja, på svensk hedder det da også ”gran” og ”granträd”. Men i bestemt form hedder det ”granen” både på svensk og dansk og her står der faktisk ”grannen” med to n. Så det handler altså om et helt andet ord end ”gran”, nemlig ”granne”, som hedder ”nabo” på dansk.

Når det gælder ordet ”granne”, så har svenskerne et lille handicap i forhold til danskerne. Det danske ”nabo” har endelsen ”-bo”, hvilket gør det meget nemt at konstruere nye relaterede ord, f.eks. ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. Endelsen fortæller desuden klart og tydeligt, at det handler om at bo. I svensk kan man ikke uden videre bygge videre på ordet ”granne” på samme måde som i dansk. Så svenskerne mangler faktisk ord for ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. I stedet er man nødt til at gå en omvej og omskrive det hele, f.eks. ved at sige ”grannen mitt emot” når danskerne kort og godt siger ”genbo”.

 

 

FN stopper japansk valgakt

Lidt underligt. Hvorfor vil FN blande sig i den japanske valgakt og stoppe den? Det lyder som et ganske stort indgreb i et lands indre anliggender. Og hvad er en valgakt egentlig for noget? Jeg googler det lidt og finder hurtigt den forklaring, at en valgakt er en akt om det almene direkte valg af repræsentanter. Der findes f.eks. Den europæiske unions valgakt om valg af repræsentanter i Europaparlamentet. Det er dog stadig lidt mystisk med den overskrift, som jeg fandt i Sydsvenskan i dag, 1/4 14. Skal vi ikke lige kigge på den svenske overskrift en gang til?

”FN stoppar japansk valjakt”

Aha. Nu forstår jeg misforståelsen. Der står ikke valj-akt men val-jakt, hvilket på godt dansk hedder hvaljagt. I Sverige har man efter en stor reform i 1906 droppet h foran v i mange hv-ord, f.eks. hvad, hval, hvorfor, hvem og hvilken, fordi det ikke længere udtales. På svensk hedder det altså vad, val, varför, vem og vilken. Danskerne holder hårdnakket fast ved deres h, selv om det ikke længere høres.

I Sverige er det dog ikke helt problemfrit, at de har smidt h‘et væk. For et par siden dukkede der nemlig en konflikt op med hensyn til, om øen Hven skal hedde Ven eller Hven på svensk. Mange af øboerne på Hven staver det Hven og hævder, at sådan har det altid været. Folkpartisten Bo Bjesse og mange andre af de næsten 400 inbyggere på øen kæmper for at øen skal få sit gamle navn ”Hven” tilbage. Det har øen nemlig heddet siden 1200-tallet og frem til 1959, siger Bjesse.

Svenske myndigheder og domstole har imidlertid sagt nej med henvisning til 1906 års store stavereform. Men stavereformen fra 1906 gælder ikke stednavne, mener Bo Bjesse.
– Her gælder kulturmindeloven og den er vældig streng, når det gælder stednavne. Nu må regeringen afgøre sagen. Læs mere om konflikten her.

 

 

 

 

Hundredvis børn dumpede

Lad os nu se. Egentlig er det vel ikke så underligt. Børnene dumper vel, fordi de ikke har læst deres lektier. Så enkelt er vel det. At de nu dumper i massevis kan vel ikke undre nogen. I dag har de jo simpelthen ikke tid til at sidde og hænge over bøgerne. De har jo grebet den nye medieteknologi med kyshånd og tilbringer en stor del af deres tid med at gå på internettet, sende sms’er og bruger flere medier samtidig. Hvordan i alverden skal de så få tid til noget så gammeldags og kedeligt som at læse lektier, hvor underholdningsværdien desuden er lig med nul. Ja, tankerne flyver igennem hovedet når man læser denne overskrift. Men lad os nu stoppe lidt op og tænke efter.  Har jeg forstået den svenske overskrift i avisen Sydsvenskan (31/3 -14) helt rigtigt, eller har jeg misforstået noget? Sådan står der:

”Hundratals barn dumpade”

Ja, jeg har misforstået noget. På dansk kan ”dumpe” betyde to ting. I DDO (Den Danske Ordbog) står der, at det kan betyde 1) ”ikke bestå en eksamen eller prøve” og 2) ”falde brat eller tungt”. Disse betydninger findes også på svensk. Men herudover kan det også betyde ”udstøde, efterlade, forlade”, f.eks. om mennesker, som man udelukker fra et fællesskab. Og det er det, der menes i denne overskrift.  Artiklen handler om mexicanske menneskesmuglere, som har efterladt børn på farlige steder. Det svenske ”dumpa” er altså et ord, som man bør være opmærksom på. Det kan give problemer af og til. Da f.eks. den svenske bog ”Dumpad” af Per Brinkemo skulle udkomme på dansk i 2005, kunne man ikke oversætte titlen til dansk ”Dumpet”, fordi bogen handlede om et somalisk barn, der blev udstødt af familien. I stedet valgte man titlen ”Efterladt”.

Der er dog tegn på, at det svenske ”dumpe” (i betydningen ”efterlade”) måske er på vej ind i dansk. Hvis man læser den tilsvarende artikel om mexicanske menneskesmuglere i danske medier, f.eks. på DRs hjemmeside (se her) tales der godt nok om ”efterladte børn” generelt, men der bruges også ordet ”dumpet” tilsyneladende på samme måde som i svensk, ”Angiveligt er de blevet dumpet af menneskesmuglere”. Så måske udjævnes forskellen mellem dansk og svensk på dette punkt med tiden.

 

 

 

Gamle frøer får nyt liv

Det lyder interessant. Forskningen går jo fremad, og nu kan man tilsyneladende give gamle trætte frøer et nyt ”vederkvækkende” liv. Så er der måske håb for os andre dødelige, som har flere år bag os end foran os. Alligevel er det jo mærkeligt, at denne sensationelle nyhed publiceres på en så uanselig, ja næsten gemt plads i avisen Skånska Dagbladet. Så der vågner jo en mistanke om, at der er tale om en lille sproglig misforståelse her. Sådan står der i den svenska avis:

”Gamla fröer får nytt liv”

Du kan læse artiklen her. Og hvis du gør det, afsløres misforståelsen med det samme. Det handler nemlig ikke om frøer, der siger kvæk-kvæk, men om plantefrø. Svensk har en flertalsendelse (-er) på frø (altså plantefrø) , som ikke findes på dansk for dette ord, det hedder altså ”fröer” på svensk. Men hvad så med de frøer, som kvækker? Jo, de hedder faktisk noget helt andet på svensk, nemlig ”groda” i ental (og ”grodor” i flertal).  Men dette ord rummer endnu en farlig faldgrube, især for danskere, der prøver at lære svensk. Der er nemlig et andet svensk ord, som nemt kan forveksles med flertalsformen ”grodor” (i hvert fald hvis man er dansker), og det er flertalsformen ”groddar”, som betyder spirer på dansk. Man skal altså passe på sin tunge, når man på sit vaklende svensk skal forklare for en svensker, at man dyrker spirer hjemme i vindueskarmen, eftersom det da både er sundt og smager godt at spise spirer, ja det ved jo ethvert fornuftigt menneske. Kommer du her i al din høflige velmenethed til at sige ”grodor” i stedet for ”groddar”, tror svenskeren, at du er et meget excentrisk og grænseoverskridende menneske med underlige og væmmelige vaner og kigger på dig med et noget skræmt blik, mens han (eller hun) forestiller sig, hvordan det vil se ud, når du sidder og spiser dine antagelig sprællevende frøer på tallerknen med kniv og gaffel. Med tanke på, at svenskerne stadig husker danskernes blodtørstige slagt af alt fra giraffer til løver og svaner, så er de forberedt på lidt af hvert fra en danskers side. Vogt din tunge og pas altså på med, hvad du siger!

 

 

 

 

 

 

Børnenes bus kørt

Hvorledes opfatter en dansker denne overskrift? Menes der, at bussen kørte for næsen af nogle ventende børn? Eller har man prøvekørt en bus, som skal transportere børn. Jo, man kan spekulere på lidt forskellige fortolkninger her, hvis man ikke kan svensk. Det er først, når man begynder at læse artiklen, som man indser, hvad det egentlig handler om. Sådan lyder overskriften på svensk i dagens avis (SDS 28/3-14):

”Barnens buss körd”

En svensker ved dog godt, hvad det handler om, når han eller hun læser overskriften. Der står nemlig, at nu skal børnenes bus ikke skal køre mere, busordningen skal helt enkelt ophøre. Overskriften rummer således en lille ordleg, som spiller på, at køre kan betyde to ting, at køre og at ophøre/slutte. Det lumske er, at det svenske verbum ”att köra” kan betyde at dumpe nogen eller noget, f.eks. i skolesprog. En skoleelev som ”kör” er altså en elev, der dumper. På dansk har vi faktisk noget tilsvarende.  Vi siger nemlig, at  ”løbet er kørt”. Det svenske ”att köra” kan altså her opfattes som en kortere variant af ”løbet er kørt”, hvor man hverken behøver at angive ordet ”løbet” eller hjælpeverbet ”er”.

 

 

 

Svane faldt ned fra træ – dog i hans arme

I Danmark er det for nylig sket, at en yngre mand vred halsen om på en svane. Det brutale dyredrab vakte naturligvis en del opmærksomhed ikke blot i Danmark, men også i Sverige, hvor man undrer sig over, hvorfor danskere ikke kan lide langhalsede dyr, som giraffer og lignende. Ovenstående avisoverskrift siger måske lidt mere om svenskernes mere positive attityder til svaner. Her står der tilsyneladende noget om en svensk mand, der dyrevenligt griber en fra et træ nedfaldende svane i sine arme, hvis man skal tro overskriften. Sådan står der i hvert fald på svensk ( Sydsvenska Dagbladet 26/3-14):

”Svan föll ner från träd – dog i hans armar”

Nej, hvis du tror, at manden reddede svanens liv ved at gribe den med sine arme, er du helt galt på den. Der står et ”dog” på svensk, som er forvirrende for en dansker. Her er ”dog” nemlig et verbum i datid; infinitiven er ”att dö” (at dø). Svanen døde i hans arme. En del svenske datidsformer adskiller sig fra de danske. Et andet eksempel sådanne afvigelser er ”föll” (dansk faldt).

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Hvorfor opstår der modsat køn mellem danske og svenske substantiver?

Dansk og svensk er to nærliggende sprog, som er ved at glide fra hinanden. Selv om mange ord stadig er de samme, opstår der flere og flere forskelle. Når det gælder substantiver, så har de fleste substantiver samme køn på dansk og svensk, men der er uforklarlige undtagelser, hvor det samme ord har fået modsat køn. Hvorfor har disse ord fået modsat køn? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i et arbejde, som jeg har gjort som studerende ved Lunds universitet. I arbejdet har jeg undersøgt problemet nærmere, bl.a. ved at kigge nærmere på ordenes etymologi og ud fra dette grundlag diskutere forskellige mekanismer, der kan give modsat køn på dansk og svensk.

En ting, der forbavsede mig lidt, var, at tyske låneord var overrepræsenteret blandt de substantiver, som havde modsat genus mellem dansk og svensk. Var det mon fordi de tyske ord oplevedes som mere fremmede og passede dårligt ind i mønstret, da de kom ind i sprogene? En anden ting som overraskede mig var, at så relativt mange oldnordiske ord havde modsat køn. Normalt forestiller man sig, at netop de oldnordiske ord skulle være ekstra stabile. Men da jeg kiggede nærmere i de etymologiske opslagsværker, kunne jeg se, at f.eks. det oldnordiske ”blod” fra begyndelsen var neutrum (et-ord) både på dansk og svensk, men i en periode omkring 1600-1700 var det utrum (en-ord) snarere end neutrum (et-ord) i svensk. I dag er det atter neutrum både i dansk og svensk. Stabilitet med hensyn til genus er måske ikke noget, man bare kan tage for givet.

Arbejdet er skrevet på svensk, og det kan muligvis volde lidt problemer, men en interesseret dansktalende læser vil sikkert ikke have de store problemer med at forstå, hvad jeg har skrevet .

Her er et kort referat på svensk af selve undersøgelsen:

”Förekomsten av genusskillnader mellan danska och svenska substantiv studerades i ett material bestående av de 4262 vanligaste svenska substantiven i tidningstext. Totalt identifierades 281 substantiv med olika eller vacklande genus. Av dessa hade ca. 23 % nordiskt ursprung och resterande 77 % var utländska låneord (fördelningen som helhet var ca. 23 % nordiska ord, 41 % tyska, 19 % franska och 10 % latinska låneord samt 7 % annat). Resultaten indikerar att uppkomsten av genusskillnader är kopplad till perioder med större import av låneord. Låneord av tyskt ursprung var signifikant överrepresenterade bland orden med genusskillnader.”

Hele undersøgelsen kan downloades i pdf-format via dette link:

http://danska-svenska.se/spraket/Modsat_dansk_og_svensk_genus.pdf

 

 

Ny netordbog oversætter 20.000 drilske svenske talemåder til dansk

En omfattende oversigt over det svenske sprogs sværest oversættelige talemåder er nu med til at gøre kommunikationen lettere over sundet. De præcise oversættelsesforslag gør ordbogen til en guldgrube for enhver, der gerne vil forstå svensk bedre.

De fleste danskere har ikke de store problemer med at forstå svenske udtryk, så længe konstruktionerne ligner de danske, men der opstår hurtigt problemer, når de svenske ord kombineres på en uvant og ukendt måde for det danske øre. Hvad betyder f.eks. ”han går inte av för hackor”, ”det är tåga i honom” og ”betala för gammal ost” for ikke at tale om de for en dansker helt ubegribelige udtryk ”laga efter läge”, ”vet hut” og ”kav lugn”?

Den nye ordbog er udviklet af Öresunds Översättningsbyrå og henvender sig til alle, som arbejder med svensk. Den indeholder en bred oversigt over de mest problematiske vendinger fra en lang række sprogområder, fx almensprog, myndighedssprog (jura), talesprog og storbyslang.

Ordbogen indeholder ca. 20.000 af de sværest oversættelige udtryk i svensk med 30.000 tilhørende danske oversættelsesforslag. Det er en unik resurse for enhver, der føler sig usikker på, hvordan forvirrende og sværttilgængelige svenske vendinger oversættes mest korrekt til tilsvarende danske udtryk. Både det ældre og nyere sprog er dækket ind, og der er også medtaget mange synonymer på begge sprog. Materialet er ekstra interessant, fordi det er oversætterudviklet og omfatter mange specialudtryk, som andre ordbøger på nettet ikke medtager.

Adressen til den nye netordbog over drilske svenske talemåder er:

www.dansk-og-svensk.dk/Drilske_talemaader.htm

Her er en lille smagsprøve på indholdet i ordbogen:

… så smäller det … så sker der noget… så vanker der
100 knutar i timmen 100 km i timen
30 dagar a dato 30 dage fra indeværende dag
40 bagis för biran [slang] 40 kroner for en øl
40 lakan, inte ett örngott mer [slang] 40 tusinde kroner, ikke en øre mere
8 papp, rakt av [slang] lige præcis 8 tusinde
a dato fra i dag
A och O fra start til slut, det vigtigstealfa og omega
A tycker om B och vice versa A synes om B og omvendt
aa mannen! [slang] ja, min ven!
abonnemangslista med finansiell status [trafik- og transportterm] kontraktstatusliste
absolut inte slet ikkeendelig ikkeabsolut ikke
absolut majoritet absolut flertal
ackordera bort ackordera ut bortforpagtesætte i pleje
adda honom [slang]tilføje ham[slang] lægge ham til
affären betalar [slang] stjæle, hugge
Afrika ligger i stöpsleven Afrika er ved at blive omformetAfrika ligger i støbeskeen
aj, jag har ont i kaggen av, jeg har ondt i maven [Stockholmsk slang]
aja sig jamrejamre sig
ajde du också [slang] skynd dig du også
ajde vi gitt [slang] kom nu, vi skal gå
akademisk kvart starte et kvarter senere end den officielt erklærede tid
akta aina bre [slang] prøv at undgå politiet
akta dig så att du inte får en tjonga pas på, at du ikke får tæsk [Stockholmsk slang]
akta dig! pas på!
akta du täcker utsikten! [slang] tiltale til tyk person
akta fingrarna! pas på fingrene!
akta sig tage sig i agt
akta sig noga för att… passe godt på ikke at…
akta, magen spricker! [slang] tiltale til tyk person
aktas för stötar forsigtig! (på pakker)
aktas för väta! tåler ikke fugt!opbevares tørt!
akterna i saken proceshandlingerne i sagen
aktivt handlande aktiv indsats
aktualisering av karta [trafik- og transportterm] kortopdatering, opdatering af (digitalt) kort
aktörerna i denna episod de, der deltog i dette optrinskuespillerne i dette afsnit
akut accent accent aigu
akut sjukdom hastigt overstået sygdomakut sygdom
aladåb på lax laks i gele
aldrig i världen absolut ikke
aldrig sinande uophørliguudtømmeligustandselig
aldrig vara svarslös inte vara svarslös aldrig mangle svarikke mangle svaraltid have et svar på rede hånd
alla avträda (i sceneanvisning) alle ud
alla bitar faller på plats brikkerne falder på pladsalt falder på pladsalle problemer løses
alla dagar hver dag
alla gånger [slang] altid
alla gånger! absolut!helt sikkert!
alla i huset förefallande göromål alt i huset forefaldende arbejde
alla i rummet befintliga alle der er til stede i værelset
alla kategorier totalt bedstbedst af alle
alla tajders [slang]ok[slang]perfekt[slang] det er alle tiders
alla tillhopa alle sammen
alla utestående belopp [jura] til enhver tid skyldige beløb
alla utom han alle undtagen han
alla vill att yxan skall gå men ingen vill hålla i skaftet de fleste er enige om, at der skal nye boller på suppen, men ingen vil tage ansvaret
alla är barn i börjanalla barn i början alla är vi barn i början man må krybe, før man kan gåal begyndelse er sværman må kravle for man kan gå
allas krig mot alla alle mod alle
allas vår Anders vores allesammens Anders
allas vår far vor fælles far
allas vår favorit vores allesammens favorit
allas vår vän vor venvores allesammens ven
alldeles apropå helt uventet
alldeles ensam helt alene
alldeles färdig helt udmattet
alldeles för liten alt for lille
alldeles för mycket blommor alt for meget rosoverdreven rosovervældende ros
alldeles för sent alt for sent
alldeles för snäll alt for venlig
alldeles förstörd helt ødelagt
alldeles golvad gået i gulvetslået uddøddrukken

plakatfuld

alldeles intill väggen helt op ad væggenhelt henne ved væggen
alldeles nyss lige nyliglige for nyligfor lidt siden

lige for et øjeblik siden

alldeles på tok helt galt
allmän bedövning fuld narkose
allmän handling officielt dokument
allmän laglydnad [jura] almindelig lovlydighed
allmän plats offentlig plads
allmän prisnivå [økonomiterm] generelt prisniveau
allmän rättshjälp [jura] almindelig retshjælp
allmän sal fællesstue (på hospital)
allmän tilläggspension tillægspension (til grundpension)
allmän vittnesplikt [jura] almindelig vidnepligt
allmän åklagare [jura] offentlig anklager
[jura] statsadvokaten
[jura] rigsadvokaten
[jura] rigsadvokaturen
allmänfarlig vårdslöshet [jura]tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed[jura] foragt for andre menneskers liv og førlighed
[jura]risiko for menneskers liv og førlighed[jura] bringe menneskers liv og førlighed i fare

[jura] sætte menneskers liv og førlighed over styr

allmänfarligt brott [jura]almenfarlige forbrydelser[jura] forbrydelser af almenfarlig karakter
allmänhetens förtroende [jura] offentlighedens tillid
allmänna domstolar [jura] de almindelige domstole
allmänna förvaltningsdomstolar [jura] forvaltningsdomstolene
allmänna medel offentlige tilskudoffentlige midler
allmänna omsättningsskatter [økonomiterm] generelle omsætningsskatter
allmänna principer generelle principper
allmänna sången samtlige studentersangere i Uppsala
allmänt begrepp [trafik- og transportterm] generelt begreb
allmänt läroverk statsgymnasium
allmänt ombud offentligt ombud
allmänt åtal [jura]offentlig påtaleoffentlig straffesag
allmänt ämne fri stileopgave
allokera sina resurser [slang] toiletbesøg
alls ickeicke alls slet ikkeoverhovedet ikkenixenbixen
allt billigt suger hårt [slang] alt billigt er rigtigt dårligt
allt bra lattjo [slang] det er sejt
allt bra? hvordan går det?er alt o.k.?
allt bättre stadig bedrebedre og bedre
allt eftersom alt somalt eftersomefterhånden
allt emellanallt emellanåt nu og daen gang imellem
allt fort fremdelesvedblivende
allt framgent fremdelesbestandigvedblivende
allt för litet kläder alt for lidt tøj
allt gick bra i lås alt lykkedes
allt gick i sina vanliga gängor alt gik i den gamle gængealting gik sin vante gang
allt gick åt skogen alt mislykkedes
allt går i de gamla gängorna som på den gamle måde
allt går i sin vanliga lunk alt går som det plejer
allt igenom helt igennem
allt merallt mera mere og merestadig mere
allt nog nok er detlige meget
allt pekar på att… alt tyder på at…
allt sen allt sedan lige siden
allt sitt arbete till trots misslyckades han trods alt sit arbejde, gik det ikke godt for ham
allt som allt alt i alti det hele tageti alt
allt som oftast meget ofteen gang imellemgang på gang

for det meste

allt under det att… alt imens…
allt under ett tak alt i samme husalt på det samme sted
allt vad han hinner alt hvad han kan
allt vad studier heter alt, hvad der kan siges at være studier
allt vad tygen hålla alt hvad remmer og tøj kan holdeså meget som du kan
alltid blir det väl någon råd der findes vel altid en udvej
alltid komma ner på fötterna altid komme heldigt ud af vanskelige situationer
alltid samma visa altid det samme
allting gick åt fanders alt gik ad helvede til [Stockholmsk slang]
allting är pannkaka [slang] det hele er et rod
alltså pröver rätten skäligt [jura] thi kendes for ret
allvarligt manglad ilde tilredt
amen stupid! [slang] hold op for fanden, nu er det fandeme nok
amen, ske alltså amen, det ske
amorösa äventyr kærlighedsaffærer
ana argan listmisstänka argan list ane urådane onde hensigtermistænke onde hensigter

ane underliggende ondskab

ana att inte allt står rätt till mistænke at alt ikke er okane uråd
ana oråd mistænke at alt ikke er okane uråd
ana sig till gætte sig til
ana ugglor i mossen mistanke om, at noget mistænkeligt er nært foreståendeane ugler i mosenane uråd
anbefalla sig i Guds hand overgive sig
anbefalla sin själ i Guds hand overgive sig
andas frisk luft [slang] ryge
anden är villig ånden er redebon
anden är villig men köttet är svagt vilje er god, men evnen eller ønsket mangler
andlig odling humanistisk forståelse og kultur
andlig utveckling åndsudvikling
andligt sinnad religiøs
andra halvan [slang]pige, kæreste[slang] fyr, kæreste
andra raden (teat) første etage
andra rangen dårligere end de andre
andra ringen anden gymnasieklasse
andra stycket [jura]2. afsnit[jura] afsnit 2
andra takternya takter andre mådernye måderbedre måder
andra våningen (i større byer, især Stockholm og Göteborg) anden sal, ellers første sal
androm till skräck och varnagel andre til skræk og advarsel
anfrätta tänder ormstukne tænder
anfäkta mig [slang] (kraftudtryk); anfäkta mig, nu kan man ju bli mörkrädd
anföra besvär klageanke
anföra klagomål [jura]indgive en klagefremføre en klage
anföra klander mot någon, något fremsætte krav om rettelse
anföra något till protokollet anføre for ordret tilføjelse
anförtro någon något forkyndemeddele nogen noget
anförtro något åt någon overdrage nogen noget i tillid
anförtro sig någon åbne sit hjerte for nogen
ange krav fastsætte krav
ange till åtal [jura] anføre oplysninger
[jura] der fører til rejsning af en sag (udebliver oplysningerne
[jura] føres ingen sag)
angelägen om något opsat på nogetøm over noget
angivna i utländska valutor [økonomiterm] i fremmed valuta
angöra en brygga lægge til ved en anløbsbroanløbe en bro
angöra en hamn anløbe en havn
angöra land få landkending
anhålla om tillstånd anmode om tilladelse
anhängiggjort förfarande [jura] verserende i retten
anhängiggöra rättegång [jura] anlægge sag
animerad soare [slang] fest
anklagad för tiltalt for
anklagad för överlagt mord anklaget for et i forvejen udtænkt mordanklaget for et overlagt mord
anknuten telefonapparat omstillingsapparat
anknyta till stå i forbindelse medreferere til
ankommer det [jura] tilkommer det (”ankommer det på förmyndaren” = tilkommer det formynderen)
anlägga en oskyldig min finde en grimasse, der kan passese uskyldig udsætte et uskyldigt ansigt op
anlägga skägg lade skægget ståanlægge skæg
anmoda någon till indbydeopfordre til at komme til stede
anmäla förhinder sende afbudmelde fra
annandag jul anden juledag
annandag pingst anden pinsedag
annandag påsk anden påskedag
annulering av fordringar [økonomiterm] annullering af gæld
annullera ett kontrakt opsige en aftale
annullering av skulder [økonomiterm] annullering, eftergivelse af gæld
annullering av äktenskap [jura] omstødelse af ægteskab
anpassad farthållning [trafik- og transportterm] adaptiv fartpilot, intelligent cruise control
anrikad uran beriget uran
anropsstyrd kollektivtrafik [trafik- og transportterm] efterspørgselsstyret kollektiv trafik
anse sig böra göra något synes at man bør gøre noget
anses delgiven [jura]anses for at være blevet forkyndt[jura] det kan antages at der er foretaget forkyndelse
anses lämplig anses for egnet
skønnes hensigtsmæssig
ansjovis i låda ansjosgratin
ansluta sig till tilslutte sig
ansluta till knytte til
anslutna bolag tilsluttede selskaber
anslå medel afsætte midler
anspela på hentyde til
anstå sig passe siganstå sig