Svensker fortæller om dramatisk sejltur mellem Ringkøbing og Hvide Sande i 1918

I 1918 sejlede hjuldamperen NMPS Prins Hamlet mellem Ringkøbing og Hvide Sande. Damperen var blevet bygget i Kiel (Howaldtswerke i 1892) og ejedes omkring 1918 af urmager L.C. Andersen i Ringkøbing. Længden var 120 m  og bredden 16,5 m. Yderligere tekniske oplysninger om damperen kan læses i den officelle fortegnelse over danske krigs- og handelsskibe fra 1917. Listen er lagt ud på nettet i pdf-format her. Aage Domino har desuden skrevet en artikel om skibets historie i ”Hardsyssels Årbog 2006”.
Det var imidlertid ikke altid en harmonisk oplevelse at rejse over Ringkøbing Fjord. Dan Bergman fortæller i sin bog ”Mellem brødre” fra 1919 om, hvordan en sådan tur kunne gå til, hvis det stormede en smule.

Damperen "Bretagne" 1919

PRINS HAMLET.

Den lille By Ringkøbing i Vestjylland har, for­moder jeg, sit Navn af, at den danner Midt­punktet i den Ring, som den smalle Sandbanke Hvide Sande danner sammen med Fastlandet. Naa, den er jo meget fornøjelig og hyggelig, men nogen Ædelsten er den ikke, det konstaterede min Hustru og jeg, da vi med stor Forsigtighed krøb hen over Torvets toppede Brolægning, over mod Byens fornemste Hotel.

I Gadedøren stod Overkelneren og betragtede vor Ankomst med kritiske og mistænksomme Blikke, som om han tænkte, at Folk, der listede sig afsted paa den Maade, næppe kunde have reelle Hensigter. Vor Hensigt var imid­lertid kun at faa Vesterhavet at se, og det havde han heldigvis ikke noget imod. Han gav os lidt Mad og viste os tilsyneladende med en vis Let­telse, Vej ned til Havnen.

Der fandtes kun en eneste Damper, saa det var desværre umuligt at tage fejl. Det var en gammel Hjulbaad, og den lød Navnet Prins Hamlet. Den kunde ikke godt hedde noget andet. Sort, sørgelig og melankolsk som selve den ædle Prins, tungsindig og lunefuld var dens Gang, undertiden stod den ganske stille, som om den rugede over dystre og dybsindige Tanker. Jeg har aldrig Set et saadant rustent, gammelt Vrag. Den saa ud til at være fra Hamlets egen Tid, skønt det er maa­ske lidt overdrevent, men fra Shakespeares var den ganske sikkert. Det var mærkeligt, at den kunde hænge sammen. Det stormede paa Fjor­den.

Prinsens sørgmodige Skikkelse harmonerede dog i Begyndelsen meget daarligt med den muntre Skare lystrejsende, der fyldte Baaden, saa den sukkede og knagede. Det var Søndag, og jeg tror, at hele Ringkøbing skulde ud at rekreere sig paa Hvide Sande. Passagererne stod i tæt pakkede Grupper, Herrerne som Cigarbundter og Damer­ne som Aspargesknipper, og Børnene, de livlige og legende danske Børn, maatte lade sig nøje med at sprælle lidt mellem Bundterne. Værst var Trængselen nede i Kahytten. Man følte sig som en Partikel i en Pressesylte. Det var ikke behageligt at sidde ned, – der var absolut ingen Plads til Benene. Man maatte folde dem sammen under sig og sidde paa dem. Det gjorde nederdrægtig ondt, – jeg har aldrig øvet mig i Akrobatik. Men Stemningen var den allerbedste.

Selve Trængselen, Vanskeligheden ved at dra­ge Aande, Umuligheden af at pudse Næse, syntes at more disse godmodige Mennesker ganske overordentlig. Prins Hamlet rystedes af glade Lattersalver, og de Ansigter, der ikke var begra­vede i Mængden, lyste af den mest ublandede Glæde, – og muligvis ogsaa de, der var begra­vet, selv om de ikke havde megen Plads til at le.

Men Fjorden var fnysende arrig. Prins Ham­let begyndte at rulle. Snart stod den paa den ene Næse, og snart paa den anden, – den havde nem­lig to Næser, men ingen Bagdel, Stakkel, den var jo en Færge, – og snart lagde den sig paa Siden og forsøgte ligesom en Hest, at trille sig rundt, – men det mislykkedes heldigvis. Det første Kvar­ter steg Glæden kun. En og anden blev lidt bleg, og man lo  ad den, der blegnede, og den, der blegnede, lo allermest, men efterhaanden blev Latteren bittersød og blandet med smaa Opstød. Og til sidst blev det ramme Alvor.

Jeg har aldrig før bevidnet Søsyge blandt Mennesker, der er tvungne til at holde sig ubevæge­lige, og jeg haaber heller aldrig mere, jeg kommer til det. Det var et meget uhyggeligt Syn.

Menneskene stod og sad der og sprøjtede paa hinanden som Sifoner, stirrede hinanden i øjnene og spyttede hinanden i Ansigtet, uden at sige: Undskyld! Det var aldeles unyttigt at bøje Ho­vedet, hvor man end bøjede det henad, var man alligevel midt i en Skudlinie. Det var en Ødslen med Levnedsmidler, som var rent ud oprørende. Luften var saa at sige mættet.

Jeg havde hele Tiden haft min slukkede Pibe i Munden, halvt stoppet ned i Halsen, jeg tændte den igen for at desinficere Luften, men saa var der en gammel Dame, der sad op ad mig, der sank sammen, og Piben slukkedes igen med en Hvæsen.

En overordenlig smuk ung Pige, en virkelig Skønhed, slap med Opbydelse af sine egne og sin Kærestes sidste Kræfter løs af Klemmen, og hun stak Hovedet ud af et Kahytsvindue. Hvor her­ligt for hende at komme væk fra Selskabet og den kvalme Luft og faa Lov til at være alene et øje­blik, med sit Hovede ude i den friske Luft! Saa­dan laa hun længe, meget længe, medens Kære­sten holdt hendes smaa skælvende Fødder i sine trofaste Hænder. Men endelig mente han, at hun maatte være tom, og trak hende med mild Vold ind igen. Men da var hun uden Hat, uden Haar og uden Fortænder.

Og et øjeblik efter havde hun heller ingen Kæreste mere …….. .

Endelig, – endelig naaede Prins Hamlet Land og lagde til ved Hvide Sande. Hele Turen havde varet omtrent fem Kvarter, men den forekom mig som en Tur over Atlanterhavet.

4 reaktion på “Svensker fortæller om dramatisk sejltur mellem Ringkøbing og Hvide Sande i 1918

  1. Kære samnordiske blog,

    JEG FORSTÅR IKKE DE MANGE ENGELSKE ORD, DER LEDSAGER DENNE ”LEAVE A REPLY”, MEN JEG HAR MED FORNØJELSE LÆST OM EN MEGET SMUK – OMEND EFTERHÅNDEN DELVIS TANDLØS – PIGE, DER REJSTE MED PRINS HAMLET. VED MAN MON, HVILKET ÅR, REJSEN FOREGIK?

    VENLIG HILSEN
    AAGE DOMINO

  2. Dan Bergman udgav bogen ”Mellem brødre” på dansk i 1919. Rejsen med færgen Prins Hamlet foretog han i 1918 om sommeren. Den svenske originalversion af bogen udkom i 1918, altså samme år som rejsen. Med hensyn til den smukke og næsten tandløse pige, skal man nok ikke tro alle detaljer i historien, men det giver et i hvert fald et lille indblik i stemningen og atmosfæren på den tid.

    Dan Bergman var i øvrigt en kendt journalist og redaktør i Sverige med tilknytning til avisen Dagens Nyheter og bladene ”Kurre” og ”Strix”, men i dag er der ikke mange, der kender ham.

    Jeg skal imidlertid skrive snart lidt om ham her på bloggen og fortælle det, jeg ved. I dag er der nemlig næsten ingen information om ham på nettet.

    Mvh

    Poul Hansen

  3. Hej
    Tak for linket og billedet. Jeg har ikke set andre billeder af ”Prins Hamlet”, så jeg kan ikke sige med sikkerhed, om det er den ”Prins Hamlet”, som omtales i teksten. Men det er svært at tro, at det skulle være en anden end den.

    Mvh

    Poul Hansen

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

Följande HTML-taggar och attribut är tillåtna: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>