Byd aldrig en svensker på øllebrød!

Er der nogen forskel mellem dansk og svensk madtradition? Ikke særlig stor, vil mange sikkert hævde. Svenskerne spiser f.eks. også kartofler, sovs og frikadeller, selv om de er nogle små gnallinger til frikadeller, der er fyldt med rasp i stedet for mel. I størrelse kan de slet ikke hamle op med de danske. For hver spist dansk frikadelle har svenskeren allerede nået at spise mindst 10 af sine svenske frikadeller. Desuden må der være noget, de har misforstået, for de kalder danskernes frikadeller for ”kødboller”. For at gøre illusionen fuldstændig kalder man de danske kødboller for frikadeller. Men bortset fra det, er der ingen forskel mellem dansk og svensk mad. Eller er der?
Jo der er en kæmpestor og skrigende forskel mellem svensk og dansk madtradition, som det er umuligt at komme udenom.
Svenskerne spiser ”surstrømming” og danskerne ”øllebrød”. Her har vi simpelthen den vildeste og mest afgrundsdybe kontrast mellem dansk og svensk madtradition, som man kan tænke sig. Og de to madretter er omtrent lige meget hadet i begge lejre.
Der er ingen formildende omstændigheder. Rådet er kort og godt: Byd aldrig en svensker på øllebrød og lad dig ikke lokke til at smage på surstrømmingen! Det smager fuldstændig afskyeligt.
Da den svenske forfatter og humorist Dan Bergman besøgte Danmark i 1918 blev han også budt på øllebrød på et lille hotel. Det kom der ikke noget godt ud af. I bogen ”Mellem brødre” fortæller han om sit stærke modsætningsforhold til den mørke ildelugtende danske brødvælling, som han hadede af et godt hjerte og ikke kunne få sig selv til at indtage, trods stor sult. Derimod elskede han ”ruskomsnusk”, selv om rettens noget upolerede danske navn forekom ham temmelig ildevarslende.

Byd ikke svenskere på øllebrød!

ET DANSK MAALTID.

Jeg boede paa Højskolehjemmet i en lille dansk Kystby. I hver dansk By findes et Højskole­hjem, et hyggeligt og billigt Hotel, der aldeles ikke er reserveret Højskoleungdommen, men staar aabent for hele Verden, saa længe der er Plads, – og lidt til.

Klokken var halv et, den sædvanlige Middagstid i Danmark. Gongongen lød. Ved første Slag fløj alle Døre op, som blev de aabnet ved et Ur­værk og ud fra Værelserne ilede en Skare Mænd og Kvinder, med et Udtryk i Ansigterne, der fik en til at tænke paa en Flok Høns, naar Hønsepigen raaber: Put, – put, – put! De trængtes, nogle Sekunder i Spisedøren, men under yderst høflige Lader og Gebærder indtog de deres Pladser, udvekslede nogle Vejrobservationer, foldede Servietterne ud, legede nervøst med Servietrin­gene, skelede stjaalent til Værtinden, der stod med Hovedet ud af en Luge i Væggen, og An­sigtet nedover Elevatorbrønden, raabende paa Suppen, der kom farende op saa uventet hurtigt, at hun ikke naaede at faa Ansigtet til sig, men kom ud med Taarer i øjnene og Næsetippen skoldet, holdende Suppeterrinen i Ørene, og ru­skende den, som kunde den være et uartigt Barn.

Terrinen viste sig at indeholde en Slags Brødvælling, som Danskerne er meget forelskede i, men som jeg ikke vover at give mig i Lag med, siden jeg første Gang slugte en Skefuld af den og maatte styrte hen til et aabent Vindue og trodse Forbudet mod at spytte paa Fortovet. Det er en tyk, vammel sød, mørkebrun Vædske. Da Turen kom til mig, afslog jeg ærbødigt men be­stemt at modtage den til Randen fyldte Taller­ken, som Opvartningsjomfruen vilde sætte for mig. Alle stirrede paa mig, forbavsede og rin­geagtende. Hele Selskabet svælgede, smavsede og fraadsede i den fæle mørkebrune Brødvælling, – kun jeg sad uvirksom med Armene over Kors og skuede ud over alle de flittige Vællingspisere. De nød, skinnende af Velvære, og spiste min Sandten to svingende fulde Tallerkener af del mærkelige Brækmiddel.

Øllebrød, – kalder de det! Øllebrød! – Det kan en Svensker ikke en Gang sige, – end min­dre spise det.

Medens vi ventede paa Kødretten, blev Samtalen almindelig, denne behagelige danske Pludren, ikke dybsindig og heller ikke videre spirituel, men med mange smaa gemytlige Indfald, og akkom­pagneret af en smittende Latter. Jeg kender in­gen, der kan le som Danskerne og fremfor alt de danske Damer. Man ler af Latteren. Danskerne er et lykkeligt Folk.

Men Damen paa min venstre Side var en be­klagelig Undtagelse. Jeg forsøgte at drage hen­de med ind i Samtalen, men hun sad bare og stir­rede lige ned foran sig og svarede blufærdigt ja og nej. – Mest nej! – Hun ikke saa meget som trak paa Munden og aldrig tændtes der et Glimt i de intetsigende øjne under de nedslagne øjen­laag. Hun var fuldstændig som død. Men hun spiste. Hun var kommet Samme Dag. Ingen kendte hende. Hun fik mig til at tænke paa en Høne, der er hypnotiseret af en Kridtstreg.

Kødretten blev budt om. Samtalen standsede pludselig som en udløbet Gramofonplade. Alle sad i spændt Forventning, og hver og en tog hen­synsløst til sig uden Tanke paa en retfærdig For­deling. Men Forraadene syntes heldigvis at væ­re uudtømmelig. Jeg var grænseløst sulten. ­Endelig!

– Hvad er det? – spurgte jeg.

– Ruskomsnusk! – svarede Opvartningsjomfruen.

Jeg sank sammen.

– Nej Tak! – sagde jeg med Væmmelse.

Jeg hørte en ejendommelig Lyd fra min døde Nabo til venstre. Hun var vaagnet til Liv. Hun hævede Hovedet, kastede det tilbage og lo af fuld Hals, en saadan rigtig smittende, ægte dansk Latter. Fortryllelsen var brudt. Hun var den gladeste blandt de glade. Hun smittede dem alle. Jeg lo selv med.

Men Ruskomsnusk! Nej, før sultede jeg ihjel! Jeg sad og stirrede ned for mig, – havde over­taget min Nabos Rolle.

Ruskomsnusk! Det var den længste Middag, jeg har været med til.

Hvad i al Verden er Ruskomsnusk?

Tænk, det var ikke noget værre end en Slags Stuvning af Grøntsager med Flæsk i. Hvor skulde jeg vide det fra? Jeg elsker stuvede Grøntsager med Flæsk i!            ‘

Men den, der har givet den Ret det frygtelige Navn, ønsker jeg al mulig ondt!

En reaktion på “Byd aldrig en svensker på øllebrød!

  1. Øllebrød är ju en delikatess! Surströmming däremot är vedervärdigt och det säger jag trots att halva min släkt kommer från ”surströmmingsdelen” av Sverige.

    Nu gäller det bara att hitta rågbröd i Sverige som fungerar bra till øllebrød, eller så får jag baka själv ;)

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

Följande HTML-taggar och attribut är tillåtna: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>