Skånske ordsprog (”ordtøj”)

Ved du noget om skånske ordsprog? Sikkert ingenting. Så kan jeg fortælle dig, at der er en stor skat af jordnære og slagkraftige ordsprog lige på den anden side af Øresund. De er i høj grad ukendte i Danmark, men fortjener at blive kendt, for det handler meget om danskernes fællesskab med de gamle østdanske provinser.  Og det handler ikke blot om et dansk islæt i det skånske, men om noget genuint østdansk, der lever sit eget liv og skaber sine egne ord og udtryk ud fra et grundlæggende  dansk sprog- og idégrundlag. Tag f.eks. blot det skånske ord ”ortöj”, som betyder ordsprog. Det er en typisk dansk konstruktion med endelsen -tøj som i legetøj og utøj.

For at give et indblik i den skånske skat af ordsprog har vi samlet ca. 140 ældre og nyere skånske ordsprog. Ordsprogene er ganske givet vanskelige at forstå, når man ikke kan skånsk, så derfor har vi oversat dem til dansk. Ånden og humoren er dog ikke til at tage fejl af. Der er en urdansk tone og glød i mange af ordsprogene.

Ordbogen er sammenstillet af Öresunds Översättningsbyrå, der tilbyder oversættelse mellem dansk og svensk. Hvis du vil vide mere om os, er du velkommen til at gå ind på vores omfattende hjemmesider, der bl.a.  indeholder en meget stor svensk-dansk ordbog og masser af andet stof om dansk og svensk. Adresserne er dansk-og-svensk.dk og danska-svenska.se.

Hvis du gerne vil læse mere om det skånske sprog set med danske øjne, er der et meget godt link her: http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sproghistorie.html

Skånsk-dansk ordbog over skånske ordsprog

Allting klär en nyjen röv! Alt klæder en nøgen røv!
Att hänga mig det vore allt det sista jag skulle göra, sa gubben At hænge sig var det sidste jeg ville gøre, sagde manden
Au all kogesmad e kaffegjögen den bäste Af al kogemad er kaffe med snaps den bedste
Bagätte spillar Parr Jakkåpp Det er nemt at være bagklog
Bårrjan e allri ännen lig Begyndelsen ligner aldrig slutningen
Bätter harremann en da änn stackar i all sin ti Hellere herremand en dag end en stakkel i al sin tid
Bättor att barnet gräder än modern Det er bedre at barnet græder end moderen
Bättre mad än målad vägg Hellere mad end en malet væg
Dar e innjen ko o fåur lännjor horn än hunn kan bära dom Der er ingen køer eller får, der får længere horn end en hund kan bære dem
De e bra å ha rent brö i possen Det er godt at have rent mel i posen
De e bätter å innjen ko ha änn å sidda tilia åpp å mollka Det er bedre ikke at have en ko end at sidde tidligt oppe og malke
De e bätter å vara bra gå enes änn dållet aganes Det er bedre at være godt gående end dårligt kørende
De e bättre ad förlora en slant än ad förnära andra Det er bedre at miste lidt penge end at fornærme andre
De e en dålli hynna, som inte kan sprätta te en kylling Det er en dårlig høne, der ikke kan sprætte til en kylling
De e får sent å stia upp tidit når en vagnar klockan elva Det er for sent at stå tidligt op, når man vågner klokken elleve
De e inte kungs or, som prästen sir Det er ikke kongens ord, som præsten siger
De har allri räjnad non gang innu, udan ad de har bled klart ette Det kar aldrig regnet nogensinde, uden at det er blevet klart vejr bagefter
De ska skarp lud ti skabbeda honnga Der skal skrap sæbe til beskidte hunde
De små tjyfvarna hängja di, men di store tjyfvarna aga i karitter De små tyve blive hængt, men de store tyve kører i kareter
De som inte har kommed i tjyvahänner kommer allti terättes Det, som ikke er kommet i tyvehænder, kommer altid tilbage
De vöre ajn grannår tös åm hoded va au na Det ville have været en smuk pige, hvis man tog hendes hoved af
Ded e bätter ad ha en go nabo än en bror i ed aned lann Det er bedre at have en god nabo end en broder i et andet land
Den asande kommer lia fort fram som den rasande Den, der kæmper sig frem, kommer lige så hurtigt frem som den rasende
Den hong, som en ska nö i sköven, bider ente många hara Den hund skal man skal tvinge i skoven, bider ikke mange harer (nö = nøde)
Den medicin som passar skräddarn, kan skomagarn dö utav Den medicin, som passer til skrædderen, kan skomageren dø af
Den nåd lest å nåd kann, tar sej allti fram Den, der har læst noget og kan noget, bliver altid til noget
Den som e gla ve flaskan får lided i taskan Den som er glad for flasken får lidt i tasken/lommen (bliver fattig)
Den som ente tar måronen om nesan, den faur ta kvällen om röven Den, som ikke tager morgenen ved næsen, den må tage aftenen på røven
Den som gimmer, han har nåd Den som gemmer, han har noget
Den som har vid häst å grann kärring, han är gärna aldrig sorg förudan Den, som har en hvid hest og en flot kone, han er aldrig uden sorg
Den som hö der, å inte slår, e ett riktigt fåralår Den som har hø, og ikke slår det, er et rigtigt fårelår
Den som sållar sej bland agnar, han bler oppäten å svin Den som morer sig med skidtet (avnerne), han bliver ædt af svinene
Den som tar kjyded får åsse ta benen Den, der tager kødet, må også tage benene
Den som vill ta pölsen från hunden, får ge fläsk emellan Den, som vil tage pølsen fra hunden, må sætte sit flæsk på spil
Den sultne lusen bider värst Den sultne lus bider værst
Det e dumt å ha hong å skälla själv Det er dumt at have en hund og gø selv
Det ena spöget tar ej gärna det andra Den ene spøgelse tager ikke gerne det andet
Det hus är ej utan kval, där hanen kacklar och hönan gal Det hus er ikke uden problemer, når hanen kagler og hønen galer
Det rakar ingen hast, sa skomakarn, åt välling med syl Det haster ikke sagde skomageren, da han spiste vælling med en syl
Det smakar ändå karl, sa flickan, kysste tuppen Det smager alligevel af mandfolk, sagde pigen, da hun kyssede hanen
Det är för sent att stiga upp tidigt när man vaknar klockan elva Det er for sent at stå tidligt op, når man vågner klokken elleve
Det är inte gott får en sulten so att dansa Det er ikke godt for en sulten so at danse
Det är inte väkk som ränner ur näsan å in i mongen Det er ikke væk, som løber ud af næsen og ind i munden
Det är lide di fina di tål Det er ikke meget de fine tåler
Did e bättårr å ha lided me ro, än mied me oro Det er bedre at have lidt med ro, end at have masser af uro
Du ska ennte ta hatten åu, fårrn du ser harren idören Du skal ikke tage hatten af, før du ser herren i døren
Du ska ente skompa fårrän du kommer opp å aga Du skal ikke rasle af sted, før du kommer op at køre
Dålled kalas darr ennte nåd glas går i kras Det er en dårlig fest, hvis intet glas går i stykker
Dålli klåckare såmm ennte vidd va prässtens har ti midda Det er en dårlig degn, som ikke ved, hvad præsten skal have til middag
Dållit fållk har allti brått Dårlige mennesker har altid travlt
Dänn koen såmm bölar, får nåd, männ dänn såmm tier, får ente Den ko, som brøler, får noget, men den, som tier stille, får det ikke
Dänn kommer allti fram, såmm kåmmer drivanes me studa Man kommer altid frem, når man kører med stude
Dänn såmm ente passar po, nårr mad vankar, får lutta darr faded har ståd Den som ikke passer på, når der vanker mad, må nøjes med duften, hvor fadet har stået
Dänn, såmm ente kann tålla de kliar, får tåla de svier Den som ikke kan holde ud at det kløer, må tåle at det svider
Där gott folk e kommer gott folk te Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til
Där gäret är lägst går krägen lättast över Hvor gærdet er lavest går kvæget nemmest over
Där inte en hyll får fäste, har fan sitt näste Der hvor en hyld ikke kan vokse, har fanden sit bo
Dö man e svår å väcka En død mand er vanskelig at vække
Ed å ta bug fårr i morron kommer rakkaren å tar skinged Spis og fyld maven, for i morgen kommer rakkeren og tager skindet
En får plöja me di studa, en har Man må pløje med de stude, som man har
En gås e fårr mye åd en å fårr lide åd två, men faur man en ånka ti blirr de laugom En gås er for meget for en person og for lidt for to personer, men får man en and til bliver det tilpas
En hang, å en häst, å en kar kan en lära. Men en ko, å en so, å en kvingja, kan inte själfve fan tvingja En hund og en hest og en karl kan man lære noget, men en ko, og en so og en kvinde, kan selveste fanden ikke tvinge til noget.
En kan lias å gärna stå i gruan som i stuan å eda, barra en får nod Man kan lige så gerne stå i minen som i huset når man spiser, bare man får noget
En lad dräng å en varm säng skiljas inte gärna åt En doven karl og en varm seng er ikke til at få fra hinanden
En ska ente eda valium innan en går ud Man skal ikke tage valium før man går ud og morer sig
En skåning är bara svensk under Hockey-VM En skåning er kun svensker under et ishokey-VM
En sort möllare å en vid sme, de passa inte te En sort møller og en hvid smed, det passer ikke til
Etter maden må en hälla si’ och blunga litta i skumme Efter maden skal man hvile sig og lukke øjnene lidt i mørket
Fattig ära e go å bära Fattig ære er god at bære
Finns dar en broged orne, så e dar oss e en broged so Hvis der er en broget orne, så er der også en broget so
Fjäska mindre så uträttar du mera Fedt mindre for nogen, så får du mere lavet
Flyganes kråga får nod, siddanes får injed Flyvende krage får noget, siddende får intet
Får möed å får lided fårdarvar allting For meget og for lidt ødelægger alt
För det första förstår jag inte ditt svar, och för det andra är det inte rätt, sa läraren For det første forstår jeg ikke dit svar og for det andet så er det ikke rigtigt, sagde læreren
Gjord gärning går inte att ändra Gjort gerning kan ikke ændres
Go mad, mö mad å mad i rättan ti God mad, meget mad og mad til tiden
Go mad, möed mad, mad i rättan ti — osse madaro God mad, meget mad, mad til tiden — og så madro
God mad, mö en mad, mad i rättan tid å madaro God mad, meget mad, mad til tiden og madro
Gåsen e får liden får två men får stor får inn Gåsen er for lille for to, men for stor for en
Han drog ner och jag drog opp, sa flickan Han hev ned og jeg hev op, sagde pigen
Hann e en stor mann i en liden by Han er en stor mand i en lille landsby
Hellre spolarvätska i en taunus, än en polares vätska i aunus Hellere sprinklervæske i en taunus end en kammerats væske i anus
Hundar å herrar städar inte efter si Hunde og herrer gør ikke rent efter sig
Hårda tider, sa luffaren, fick stryck i stället för kaffe Hårde tiden sagde landstrygeren, da han fik tæsk i stedet for kaffe
I brist po anned eder fan fluer I mangel af bedre æder fanden fluer
I Hannas gjorra di hårannra ingen forrtred I byen Hannas er alle rare og venlige mod hinanden
I vilket finger man än skär sig blör det Ligegyldig hvilken finger, man skærer sig i, så bløder det
Icke allt är gott som smakar sött i munnen Det som smager sødt i munden er ikke altid godt
Ingen ko på isen så länge rumpan är i land Ingen ko på isen så længe rumpen er på land
Inn skåning e barra svensk unnor Hockey-VM En skåning er kun svensker ved ishockey-VM
Ja kåmmår ijän, sa kärringen såm fåsstna i möllevingen Jeg kommer tilbage, sagde kællingen som havde sat sig fast i møllevingen
Jille å släföre ska en passa po Ved fester og glat føre skal man passe på
Katten tjener frun å hongen harren Katten tjener konen og hunden manden
Komöged går aldrig väck bagom öronen po bonnen Komøget forsvinder aldrig bag ørerne på bonden
Kon å slaktarn ha ente ens mening Koen og slagteren har ikke den samme mening
Lad man får mager kål Doven mand får mager kål
Lide po sne kommer ingen ve Lidt skævhed kommer ingen ved
Lide roar ett barn, mindre en tosing Der skal lidt til at more en barn, men endnu mindre en tosse
Livet är viktigare än döden, sa gumman, gjorde brasa av gubbens likkista Livet er vigtigere end døden, sagde konen og lavede et bål af mandens ligkiste
Lörda kvälla og sönda marnae di lade snälla Lørdag aftener og søndag morgener er de dovne rare
Maden e halva födan, resten e sill å päror Maden er det halve af føden; resten er sild og kartofler
Man får ofta kössa po den handen, man önske vara au etter armbågen Man må ofte kysse på den hånd, man ønsker var kappet af ved albuen
Man har ingen rygg, förrän man fått sju pågar Man har ingen rygrad, før man har fået syv drenge
Man kan gåu sulten genom en by, men ente nyen Man kan gå sulten gennem en by, men ikke nøgen
Man kan inte göra alla till lax, sa Gud och skapade sillen Man kan ikke lave alle til laks, sagde Gud og skabte silden
Man ska inte dra te tör mä allt en hör Man skal ikke fortælle alt videre, som man hører
Man ska spara po bridden, så har man nåd nårr man når bonnen Man skal spare på bredden, så har man noget, når man når bunden
Man ska ta de lynt etter middan, annars kan maden tro att den lannat i en hounn Man skal tage det roligt efter middagen, eller kan maden tro, at den er landet i en hund
Man vill inte eda där de har bidit, men man får eda vad de har skidit (om möss) Man vil ikke spise, hvor de har bidt, men man er nødt til at spise, hvor de har skidt (om mus)
Maten är halva födan, resten är sill och potatis Maden er det halve af føden, resten er sild og kartofler
Menniskan e vad hun eder Mennesket er, hvad det spiser
Många klappar hongen fårr hanns harres skull Mange klapper hunden for hans herres skyld
Naur ain inte ha brö, ska ain göra gille Når man ikke har brød, skal man holde en fest
Nårr en dör lockes, öppnas en an Når en dør lukkes, åbnes en anden
Nårr fylled går i hoedet, går vitted i röven Når rusen stiger til hovedet, går fornuften i røven
Nårr glädjen står i tag e sårrjen nära Når glæden er højest, er sorgen nærmest
Nårr maden e eden, e måltiden hållen Når maden er spist op, er måltidet forbi
Nårr man skickar barn ti bys, får man säl gå etter Når man sender børn til byen, må man selv gå bagefter
Nårr tjärlegen blittjar i sjyn mister en bodde hörsel å syn Når kærligheden går i skyen, mister man både hørelse og syn
Nårr tosinga kommer te stan, faur hanlaren sälja Når tosserne kommer til byen, sælger butikkerne meget
När ja e mätt så e ja trett, å när ja e sylten så gidder ja ente arbeda När jeg er mæt, så er jeg træt, og når jeg er sulten, så gider jeg ikke arbejde
När lannet ger litet, ger sjön bra Når landet giver lidt, giver søen godt
När solen går ner, e di lade di vasste Når solen går ned, er de dovne de mest kvikke
Om en skaffar se liden kvinja, kan en fo gris te Hvis man skaffer sig en lille kone, kan man få en gris til
Ont samvete har ulvatänder Dårlig samvittighed har ulvetænder
Ren reda gör såta vänner God orden gør gode venner
Slider en ont så har en gott Slider man i det, får man det godt
Släjten e bässt nårr en ente behöver dänn Familien er bedst, når man ikke har brug for den
Smens märr o skomagarens glyttar, de går alltid barfytta Smedens mær og skomagerens børn går altid barfodet
Snellt barn tuktar si sel Et rart barn opdrager sig selv
Ung kan sporja längjer än gammal ha varred! Et barn kan spørge mere end en gammel har været til
Va tösst min mun, så får du socker Vær stille min mund, så får du sukker
Vad potäterna smakar gott när dom är lagade på det här viset, sa bonden, satte munnen till brännvinspannan. Kartoflerne smager sandelig godt, når de er tilberedt på denne måde, sagde bonden da han satte munden til destillationsapparatet
Vad ska jag göra sen då? sa drängen, gjorde ingenting Hvad skal jeg så lave? sagde karlen, og gjorde ingenting
Vad två ha sig emellan, kommer ej den tredje ve Hvad der er mellem to, kommer ikke den tredje ved
Var ska sleven va om ente i grydan Hvor skal grydeskeen være, hvis det ikke er i gryden
Vär ful sjunger me sitt lådde Hver fugl synger med sit næb
Vär og en herre po sitt Hver og en er herre på sit eget
Å di snöredaste (snorigaste) pågana ble di beste karana Af de mest snottede drenge bliver der de flotteste fyre
Önska i den ena näven å spotta i den andra, så får du se i vilken du får mest Ønsk i den ene næve og spyt i den anden, så vil du se, i hvilken du får mest

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *