Var danske børn i 1918 kvikkere end svenske?

Hvordan var børn egentlig før i tiden? Når vi i dag prøver at forestille os, hvordan det var at være barn i 1918, er det nemt at forestille sig, at børnene dengang var stilfærdige og velopdragne, mere eller mindre kuede af  en hård disciplin og et autoritært system både hjemme og i skolen. Vi ved jo f.eks. at det var helt naturligt og tilladt at slå børnene og prygle dem, hvis de gjorde noget forkert.  Men når man nu læser Dan Bergmans ord i bogen ”Mellem brødre” fra 1919, se uddrag her nedenfor , åbner der sig et fortrøstningsfuldt billede af, at børn dengang måske var som de er i dag og sikkert altid har været; vilde,  kvikke og fulde af humør. Og at forældrene ikke altid var så hårde. Men var de danske børn nu også kvikkere end de svenske børn?

Søde danske gavtyveagtige børn 1918

DANSKE BØRN.

Jeg holder meget af Børn, særlig naar jeg har dem lidt paa Afstand, saa at jeg, hvis det skulde vise sig nødvendigt, kan naa at redde mig ind i en Port, eller Butik, eller en Skov, – eller i værste Tilfælde et Vandfald.

Det interesserer mig ubeskriveligt at iagttage Børn i deres Lege, Pigernes kattesmidige og Dren­genes, lidt hvalpeagtige Ynde, men jeg bryder mig ikke om selv at være Genstand for deres Op­mærksomhed. Jeg mener at have observeret, at Børn i Almindelighed ikke har videre Respekt for mig. Ikke fordi jeg ikke er respektabel, – nej, – bevares, – jeg mener i dette Tilfælde, at kunne kappes med hvilkensomhelst Præst og næ­sten alle Borgmestre, – nej, jeg tror det beror paa, at jeg selv har noget barnligt ved mig, der ikke rigtigt harmonerer med mit Fuldskæg og min Skaldepande.

Børn er klarsynede, de gennemskuer denne Disharmoni og betragter mig som en stor, dum kejtet Kæmpedreng, som de ustraffet kan drive Løjer med. Dette gælder specielt de danske Børn.

Aldrig, saa længe jeg lever, glemmer jeg den Gang jeg kom ind i en Bisværm af danske Sko­lebørn, der var ude paa en Ferieudflugt til Fruens Bøge ved Odense. Dagen var kvælende varm og jeg var sunket ned i Skyggen af en af de be­rømte Bøge og havde lagt en Avis over Ansig­tet, for at beskytte mig mod Fluerne.

Jeg blev vækket af en Larm, som om hele Hel­vede havde slaaet Lejr omkring mig. Men det var meget værre end som saa. Det var en dansk Kommuneskole. Jeg rejste mig paa Albuen og fulgte med blinkende øjne alle disse smaa lyse Engleskikkelser, der hvirvlede rundt omkring mig, svingende med danske Flag og raabende: – Hu-u-u-ra~a-a-a-ah-e-e-e-e! -

Jeg smilte paa min lidt blufærdige Maade og deltog i Hurrahraabene. Men tilsidst mærkede ,jeg, at jeg var ved at blive svimmel, og saa raabte jeg med min Baryton disse uendelig idiotiske Ord:

- Holdt! 25 Øre til den, der kan hoppe over mig!

- Tilbudet slog an. De begyndte at hoppe. Men tror man, at nogen brød sig om 25-Øren? Tror man, at nogen forsøgte at hoppe over mig? Nej, det var meget mere grinagtigt at hoppe paa mig. Fire Hundrede danske Børn entrede mig, næsten allesammen samtidigt.

Havde det været fuldvoksne Danskere, vilde de være hoppet over mig allesammen for en 25 ­Øre, – ja, for ti!

Naar jeg tænker mig et dansk Barn, tænker jeg mig det altid som en Piccolofløjte i fuld Aktion. Et dansk Barn har en uendelig Variation af de mest syl spidse Hyl paa sit Repertoire og det Ødsler gavmildt med hele Repertoiret. Men yderst sjældent af Sorg, næsten altid af den mest ublandede Tilfredshed med Tilværelsen.

Danske Børn er betydelig kvikkere end svenske Børn. Det maa gerne opfattes som en Kompli­ment, baade fra dansk og svensk Side. Deres øjne glitrer af Lystighed, deres Væsen sprutter af Gavtyvehumør og Livsglæde. En legesyg Abe­kat forekommer søvnig i Sammenligning med et dansk Barn.

Danmark er et børnerigt Land, men det fore­kommer den fremmede endnu mere børnerigt end det i Virkeligheden er. Et eneste dansk Barn kan fylde et helt Børnehjem og slide tolv Barne­piger op om Aaret.

Danmark er som en eneste stor Børnehave. Men hvordan det nu er, de danske Børn er henrivende, friske, runde, rødmossede og appetitlige som Ferskener, hvadenten de saa gaar i Laksko, Træsko eller barfodede. Jeg har næppe set et eneste dansk Barn, som ikke straalede af Sundhed og Gemytlighed.

Jeg har aldrig set et stilfærdigt, dansk Barn.

Jo, – et eneste, – og et eneste Øjeblik. Det var en lille Dreng, der fik Prygl af sin Pappa, ­med en Blyant, – udenpaa Bukserne. Det var fordi han havde sprængt et helt Sommerpensio­nat, ved med et eneste Ryk at fjerne Dugen fra table d’hote, og snyde to og tyve Mennesker for deres Mad. – Efter den Omgang med Blyanten, var han stiv af Overraskelse i hele to Minutter, næsten som et almindelig svensk Barn. Forældre­ne blev hjertens angste. De faldt paa Knæ, kys­sede hans smaa, buttede Hænder og bad saa in­derligt om Forladelse. Det lignede Hyrdernes Tilbedelse.

Men da han saa sparkede sin Mamma paa Næsen og gav sin Pappa et drabeligt Slag paa Issen med en Spiseske, beroligede de sig. Og be­tragtede Barnet som reddet.

I Danmark syntes det ikke at være Forældre­ne, der opdrager deres Børn, men derimod Børnene, der opdrager deres Forældre. Jeg har in­tet Steds set saa gode, taalmodige og underdanige Forældre, som i Danmark. Hvem opdrager da Børnene? Jeg tror slet ikke, de bliver opdraget. De vokser op i Frihed, som vilde Blomster, og den nærende danske Jord giver dem Marv og Kraft og svulmende Former, og den venlige, danske Sol farver deres Kinder røde og gyder sit Guld over deres Lokker, og den friske danske Hav­luft gør deres øjne klare og deres Lunger rene og stærke. Det er intet Under, at de jubler over deres egen Sundhed og over hele Livet, med de­res Lungers fulde Kraft. Og i disse kærnesunde smaa Kerublegemer gror smaa kærnesunde Sjæ­le, og de udvikler sig efterhaanden til livsglade og livskraftige unge Mennesker.

Jeg har intet Steds truffet saa prægtige unge Mænd og saa elskværdige unge Piger som i Dan­mark.

En god Fosterjord, der giver en god Høst.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

Följande HTML-taggar och attribut är tillåtna: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>