Bilist undveg A-brønde

Man sidder altså bare med et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Hvad i alverden står der? Undgik bilisten at køre på eller over en brønd? Og hvad er en A-brønd? Vil det sige, at der også findes B- og C-brønde? Er A-brønd måske en ekstra stor og farlig brønd? Ja, spørgsmålene hober sig unægtelig her ved min svenske morgenavis og morgenkaffen, så lad os kigge en gang til på det svenske.

”Bilist undvek A-brunnar”

Der er ingen tvivl om, at ordet ”brunn” er det danske ”brønd”. Problemet ligger snarere i, hvad bogstavet A står for. Og her er løsningen. Det hører sammen med, at svenskerne elsker forkortelser, måske ekstra praktisk i disse tider, hvor aviserne kun udkommer i halvt så stort format som tidligere. Der er jo ikke så meget plads  til at skrive ordene helt ud i overskrifter. Det store A er egentlig en forkortelse af ”Avlopps-”. Det handler altså om en kloak på rent dansk eller rettere et kloakdæksel. Artiklen handler om, at politiet stoppede en mistænkt spritbilist, som kørte med pludselige slingrende sving både til højre og venstre. Men han var slet ikke spirituspåvirket viste det sig, han havde kun prøvet at undgå at køre over kloakdækslerne i gaden, fordi han var en smule overtroisk.

Jeg forskede lidt mere i sagen om det store A i ”A-brunn” og er nu blevet meget klogere. Det viser sig, at bogstavet A faktisk ofte er angivet tydeligt på selve dækslet (se billedet her). Det er ikke bare et journalistisk påfund for at spare plads, men hører til hverdagssproget at kalde det en ”A-brunn”. Og det er ikke det eneste bogstav på svenske dæksler i gaderne. Der findes en hel flora af bogstavsbetegnelser på dæksler, som jeg ikke kendte til, må jeg indrømme. Her er en liste over de fleste af dem.

A- Avlopp (kloak)

BP- Brandpost,

D- Dagvattenbrunn,(regnvandsafløb) (D på et tæt dæksel er egentlig et koblingspunkt for forskelige regnvandskloakker og -systemer),

EL- Elledning,

FK- Fjärrkyla, (fjernkulde)

FV- Fjärrvärme, (fjernvarme)

GAS- Gasledning,

K- Kopplingsbrunn,

PB- Perkolationsbrunn, (nedsivning)

R- Rensbrunn, (rensebrønd)

S- Servisventil till fastighet, (serviceventil til ejendom)

TELE- Telefonledning,

V- Vatten. (vand).

Så næste gang I er i Sverige, så kig ned i gaden og se, om I kan finde nogle af disse dæksler med bogstavsbetegnelser på.

Til den, som er interesseret i at oversætte termer mellem dansk og svensk med hensyn til spildevandshåndtering, har jeg et lille tip, en dansk-svensk spildevandsordliste, som nås via dette link. Der er dog mindre fejl i listen, vil jeg lige advare om, så brug den med sædvanlig fornuft og mistænksomhed.

 

 

 

FN stopper japansk valgakt

Lidt underligt. Hvorfor vil FN blande sig i den japanske valgakt og stoppe den? Det lyder som et ganske stort indgreb i et lands indre anliggender. Og hvad er en valgakt egentlig for noget? Jeg googler det lidt og finder hurtigt den forklaring, at en valgakt er en akt om det almene direkte valg af repræsentanter. Der findes f.eks. Den europæiske unions valgakt om valg af repræsentanter i Europaparlamentet. Det er dog stadig lidt mystisk med den overskrift, som jeg fandt i Sydsvenskan i dag, 1/4 14. Skal vi ikke lige kigge på den svenske overskrift en gang til?

”FN stoppar japansk valjakt”

Aha. Nu forstår jeg misforståelsen. Der står ikke valj-akt men val-jakt, hvilket på godt dansk hedder hvaljagt. I Sverige har man efter en stor reform i 1906 droppet h foran v i mange hv-ord, f.eks. hvad, hval, hvorfor, hvem og hvilken, fordi det ikke længere udtales. På svensk hedder det altså vad, val, varför, vem og vilken. Danskerne holder hårdnakket fast ved deres h, selv om det ikke længere høres.

I Sverige er det dog ikke helt problemfrit, at de har smidt h‘et væk. For et par siden dukkede der nemlig en konflikt op med hensyn til, om øen Hven skal hedde Ven eller Hven på svensk. Mange af øboerne på Hven staver det Hven og hævder, at sådan har det altid været. Folkpartisten Bo Bjesse og mange andre af de næsten 400 inbyggere på øen kæmper for at øen skal få sit gamle navn ”Hven” tilbage. Det har øen nemlig heddet siden 1200-tallet og frem til 1959, siger Bjesse.

Svenske myndigheder og domstole har imidlertid sagt nej med henvisning til 1906 års store stavereform. Men stavereformen fra 1906 gælder ikke stednavne, mener Bo Bjesse.
– Her gælder kulturmindeloven og den er vældig streng, når det gælder stednavne. Nu må regeringen afgøre sagen. Læs mere om konflikten her.

 

 

 

 

Hundredvis børn dumpede

Lad os nu se. Egentlig er det vel ikke så underligt. Børnene dumper vel, fordi de ikke har læst deres lektier. Så enkelt er vel det. At de nu dumper i massevis kan vel ikke undre nogen. I dag har de jo simpelthen ikke tid til at sidde og hænge over bøgerne. De har jo grebet den nye medieteknologi med kyshånd og tilbringer en stor del af deres tid med at gå på internettet, sende sms’er og bruger flere medier samtidig. Hvordan i alverden skal de så få tid til noget så gammeldags og kedeligt som at læse lektier, hvor underholdningsværdien desuden er lig med nul. Ja, tankerne flyver igennem hovedet når man læser denne overskrift. Men lad os nu stoppe lidt op og tænke efter.  Har jeg forstået den svenske overskrift i avisen Sydsvenskan (31/3 -14) helt rigtigt, eller har jeg misforstået noget? Sådan står der:

”Hundratals barn dumpade”

Ja, jeg har misforstået noget. På dansk kan ”dumpe” betyde to ting. I DDO (Den Danske Ordbog) står der, at det kan betyde 1) ”ikke bestå en eksamen eller prøve” og 2) ”falde brat eller tungt”. Disse betydninger findes også på svensk. Men herudover kan det også betyde ”udstøde, efterlade, forlade”, f.eks. om mennesker, som man udelukker fra et fællesskab. Og det er det, der menes i denne overskrift.  Artiklen handler om mexicanske menneskesmuglere, som har efterladt børn på farlige steder. Det svenske ”dumpa” er altså et ord, som man bør være opmærksom på. Det kan give problemer af og til. Da f.eks. den svenske bog ”Dumpad” af Per Brinkemo skulle udkomme på dansk i 2005, kunne man ikke oversætte titlen til dansk ”Dumpet”, fordi bogen handlede om et somalisk barn, der blev udstødt af familien. I stedet valgte man titlen ”Efterladt”.

Der er dog tegn på, at det svenske ”dumpe” (i betydningen ”efterlade”) måske er på vej ind i dansk. Hvis man læser den tilsvarende artikel om mexicanske menneskesmuglere i danske medier, f.eks. på DRs hjemmeside (se her) tales der godt nok om ”efterladte børn” generelt, men der bruges også ordet ”dumpet” tilsyneladende på samme måde som i svensk, ”Angiveligt er de blevet dumpet af menneskesmuglere”. Så måske udjævnes forskellen mellem dansk og svensk på dette punkt med tiden.

 

 

 

Gamle frøer får nyt liv

Det lyder interessant. Forskningen går jo fremad, og nu kan man tilsyneladende give gamle trætte frøer et nyt ”vederkvækkende” liv. Så er der måske håb for os andre dødelige, som har flere år bag os end foran os. Alligevel er det jo mærkeligt, at denne sensationelle nyhed publiceres på en så uanselig, ja næsten gemt plads i avisen Skånska Dagbladet. Så der vågner jo en mistanke om, at der er tale om en lille sproglig misforståelse her. Sådan står der i den svenska avis:

”Gamla fröer får nytt liv”

Du kan læse artiklen her. Og hvis du gør det, afsløres misforståelsen med det samme. Det handler nemlig ikke om frøer, der siger kvæk-kvæk, men om plantefrø. Svensk har en flertalsendelse (-er) på frø (altså plantefrø) , som ikke findes på dansk for dette ord, det hedder altså ”fröer” på svensk. Men hvad så med de frøer, som kvækker? Jo, de hedder faktisk noget helt andet på svensk, nemlig ”groda” i ental (og ”grodor” i flertal).  Men dette ord rummer endnu en farlig faldgrube, især for danskere, der prøver at lære svensk. Der er nemlig et andet svensk ord, som nemt kan forveksles med flertalsformen ”grodor” (i hvert fald hvis man er dansker), og det er flertalsformen ”groddar”, som betyder spirer på dansk. Man skal altså passe på sin tunge, når man på sit vaklende svensk skal forklare for en svensker, at man dyrker spirer hjemme i vindueskarmen, eftersom det da både er sundt og smager godt at spise spirer, ja det ved jo ethvert fornuftigt menneske. Kommer du her i al din høflige velmenethed til at sige ”grodor” i stedet for ”groddar”, tror svenskeren, at du er et meget excentrisk og grænseoverskridende menneske med underlige og væmmelige vaner og kigger på dig med et noget skræmt blik, mens han (eller hun) forestiller sig, hvordan det vil se ud, når du sidder og spiser dine antagelig sprællevende frøer på tallerknen med kniv og gaffel. Med tanke på, at svenskerne stadig husker danskernes blodtørstige slagt af alt fra giraffer til løver og svaner, så er de forberedt på lidt af hvert fra en danskers side. Vogt din tunge og pas altså på med, hvad du siger!

 

 

 

 

 

 

Unge til venstre – gamle til højre, sådan gik det i Lund

I dag kan man i Sydsvenska Dagbladet læse en artikel om det politiske klima i Lund. Læs artiklen her.  Artiklen handler om, at Lunds borgerlige toppolitikere blev ældre efter valget. Samtidig blev oppositionen yngre. Overskriften til artiklen lyder sådan her:

”Ung vänster – gammal höger”

I det politiske sprog, kan brugen af ordet ”venstre” i politik volde en del problemer mellem dansk og svensk. I Sverige byder det nemlig altid ”venstreorienteret” eller venstrefløjen, så det forekommer mange svenskere besynderligt, at det danske parti ”Venstre” er borgerligt, at venstrefolk ikke er socialister, men borgerlige.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Svenske Spotify må sandelig have god appetit på danskerne

Sydsvenska Dagbladet 01.07.11, side B3

Det lyder dramatisk. Spotify åd danskerne. Med hud og hår formodentlig. Det mærkelige er blot, at teksten i artiklen handler om, at Spotify skal komme til Danmark. Ikke noget om, at de allerede skulle have erobret danskerne. Nej, man misforstår ordet ”åt”.  Det svenske ”åt” er her ikke datid af at ”æde”, men forholdsordet ”åt”, som skal oversættes med ”til” eller eller ”for” på dansk.  Men ”åt” er faktisk datid af ”att äta”, så konstruktionen er ikke grammatisk forkert, hvis det var det, man mente i overskriften.

Ordet ”äta” skal man i øvrigt være opmærksom på, ikke er helt det samme som dansk ”æde”. Svenskerne adskiller ikke mellem om det er dyr eller mennsker, som indtager føden, de siger ”æder” til det hele. Derfor kan der opstå en del komiske situationer i danske ører, når svenskerne udtrykker ønske om at indtage mad.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg er hovedoversigten her.

Hvis du vil have et tilbud på en oversættelse eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Nye specialord til svensk-dansk ordbog

Öresunds Översättningsbyrå indsamler hele tiden nye specialord til deres ordbogsprojekt. Ordbogen er nu på over 100.000 ord og er den største mellem dansk og svensk. Det er helt gratis at benytte ordbogen, og du når den ved at klikke her: svensk-dansk ordbog

Adressen er www.dansk-og-svensk.dk.

Her er den seneste høst af nye ord, der skal ind i ordbøgerne.

aktivitetsfält opgavelinie
amaroneghetto whiskybælte
anrik legendarisk
arbetstralle arbejdstrolje
beroendeframkallande vanedannende
besiktningsprotokoll tilstandsrapport
betalningsutfästelse betalingstilsagn
bevisprov blodpromilleprøve
bilklädsel sædeovertræk
bilöverdrag bildækken
birarace drikke en masse øl
blombädd prydbed
bockhov bukkehov
bröstvägg brystningsvæg
bäddmadrass rullemadras
cama chatte med videokamera
cocossmör palmin
daktningsfoto forbryderbillede med nummer
dragarm trækarm
dragbom trækbom
ekot den svenske radioavis
ett säg en udtalelse til en journalist
falsk förespegling anprisning
flakmoped vareknallert
flakmoppe vareknallert
flistugg knusemaskine, shredder
frigolit flamingo
fällbar vipbar
garantihändelse garantiepisode
glasigloo flaskeklokke
gymtofflar sokkesutsko
ha marginal för tage højde for
halkolycka glatføreuheld
halksockar sokkesutsko
harvpinne harvetand
Hsan Hälso- och Sjukvårdens Ansvarsnämnd
hundgaller hundegitter
huvudända hovedgærde
instegsskydd dørtrinsbeskytter
julfobiker julehader
järngrind gitterlåge
jätteras kæmpefald
kamphund muskelhund
kromat avgasrör udstødningsrørhale
kuggväxlar geartransmissioner
kunskapsförmedling vidensdeling
köksö køkkenø
lastutrymme varerum
listetta nummer et på listen
läkared lægeløfte
löpvagn løbekat, telfer
löstagbar dragkrok aftagelig anhængerkrog
maskhög ormeskud
matlåda madkasse
mjukpapper tissuepapir, husholdningspapir
mjältsjuk melankolsk, tungsindet
mockasiner sokkesutsko
mugshot forbryderbillede med nummer
mylla gödsel udlægge gødning
mögelkaka mugklump
nynassa nynazist
padda (grus eller sand) vibrator
PAL patientansvarig läkare
personupplysningslagen persondataloven
polisräd politiaktion
polletterat resgods indskrevet rejsegods
pos-material, pos, POS point of sale-materiale, point of sale-display
pudla sige undskyld
påsiktsbild papirbillede
radavstånd rækkeafstand
radiokaka kiksekage
renrakat kronraget
risksäkring risikoafdækning
rumskompis bofælle
sannsaga sandt eventyr
selma tyve kroner
skiljetecken separator
smygtitt snigkik
snedsträvplatta samleplade (samlebeslag) til lægter, stødsamling, tilslutningsplade
sockiplast sokkesutsko
som kalvar på grönbete kåd som et føl på græs
stadsutglesning, stadsglesning spredt byudvikling
stresstålighet høj stresstærskel
styropor flamingo
störningsjour støjpartnerskab
surfplatta tablet
syllpapp underlagspap
sållningsprov udåndingsprøve, hurtigtest
såta vänner nære venner
takfotsbräde udhængsbræt
tavelsudd tavlesvamp
titthålsoperation kikkertoperation
tjänstfel embedsforsømmelse
tvåvåningsvagn dobbeltdækkervogn
vallning (politiet) påvisning
verktygsfält værktøjslinie
vilseledande omdömen anprisning
vändteg forager
växelspaksdamask gearpose
ådernät spidervener, edderkopvener
åtdragna bromsar trukne bremser
återpackning efterpakning