Bilist undveg A-brønde

Man sidder altså bare med et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Hvad i alverden står der? Undgik bilisten at køre på eller over en brønd? Og hvad er en A-brønd? Vil det sige, at der også findes B- og C-brønde? Er A-brønd måske en ekstra stor og farlig brønd? Ja, spørgsmålene hober sig unægtelig her ved min svenske morgenavis og morgenkaffen, så lad os kigge en gang til på det svenske.

”Bilist undvek A-brunnar”

Der er ingen tvivl om, at ordet ”brunn” er det danske ”brønd”. Problemet ligger snarere i, hvad bogstavet A står for. Og her er løsningen. Det hører sammen med, at svenskerne elsker forkortelser, måske ekstra praktisk i disse tider, hvor aviserne kun udkommer i halvt så stort format som tidligere. Der er jo ikke så meget plads  til at skrive ordene helt ud i overskrifter. Det store A er egentlig en forkortelse af ”Avlopps-”. Det handler altså om en kloak på rent dansk eller rettere et kloakdæksel. Artiklen handler om, at politiet stoppede en mistænkt spritbilist, som kørte med pludselige slingrende sving både til højre og venstre. Men han var slet ikke spirituspåvirket viste det sig, han havde kun prøvet at undgå at køre over kloakdækslerne i gaden, fordi han var en smule overtroisk.

Jeg forskede lidt mere i sagen om det store A i ”A-brunn” og er nu blevet meget klogere. Det viser sig, at bogstavet A faktisk ofte er angivet tydeligt på selve dækslet (se billedet her). Det er ikke bare et journalistisk påfund for at spare plads, men hører til hverdagssproget at kalde det en ”A-brunn”. Og det er ikke det eneste bogstav på svenske dæksler i gaderne. Der findes en hel flora af bogstavsbetegnelser på dæksler, som jeg ikke kendte til, må jeg indrømme. Her er en liste over de fleste af dem.

A- Avlopp (kloak)

BP- Brandpost,

D- Dagvattenbrunn,(regnvandsafløb) (D på et tæt dæksel er egentlig et koblingspunkt for forskelige regnvandskloakker og -systemer),

EL- Elledning,

FK- Fjärrkyla, (fjernkulde)

FV- Fjärrvärme, (fjernvarme)

GAS- Gasledning,

K- Kopplingsbrunn,

PB- Perkolationsbrunn, (nedsivning)

R- Rensbrunn, (rensebrønd)

S- Servisventil till fastighet, (serviceventil til ejendom)

TELE- Telefonledning,

V- Vatten. (vand).

Så næste gang I er i Sverige, så kig ned i gaden og se, om I kan finde nogle af disse dæksler med bogstavsbetegnelser på.

Til den, som er interesseret i at oversætte termer mellem dansk og svensk med hensyn til spildevandshåndtering, har jeg et lille tip, en dansk-svensk spildevandsordliste, som nås via dette link. Der er dog mindre fejl i listen, vil jeg lige advare om, så brug den med sædvanlig fornuft og mistænksomhed.

 

 

 

Lions nystarter med bøsser og glasøjne

Overskriften kommer til at lyde temmelig kryptisk, hvis man oversætter den ukritisk og direkte til dansk ord for ord. Lions er der ingen problemer med. Den organisation findes også i Danmark og har ca. 7000 medlemmer. I Sverige har den ca. 12000 medlemmer og har altså næsten dobbelt så mange medlemmer som i Danmark. Nej, det er bøsser og glasøjne, som fortjener en nærmere undersøgelse. Lad os se på den svenske originaloverskrift fra avisen i dag:

”Lions nystartar med bössor och glasögon”

Ordet ”bøsse” er der egentlig ikke de store problemer med. Både på dansk og svensk har det to hovedbetydninger, 1) gevær og 2) sparebøsse. Og vi kan jo regne ud, at der her i denne overskrift er tale om betydningen sparebøsse. Derimod har det svenske ”bössa” ikke betydningen ”mandlig homoseksuel”, som på dansk. Dette kan naturligvis skabe forvirring og forbavselse hos svenskerne somme tider, når de støder på ordet ”bøsse” i danske tekster.

Men hvilke ord bruger svenskerne for homoseksuel, foruden ”homosexuell”? Jo, der er ikke helt uventet en rig flora. Faktisk har svenskerne et ord, der har samme lumskhed som det danske ”bøsse”, nemlig ordet ”bög”, som altså ikke er træet ”bøg”, (eller flertal af bog ”bøger”), men en homoseksuel person. Det skaber så til gengæld problemer for danskere, der læser svenske tekster. Læs f.eks. denne tekst, som er hentet fra svensk Wikipedia: ”Under 1950- och 60-talet var skådespelerskan Tollie Zellman en bögarnas beskyddarinna. Hon kallades för bögmamman eller fikusarnas drottning ”.

Her dukker  desuden et andet svensk ord op for homoseksuel: fikus (som altså er yderligere et ord som skaber forvirring, fordi det ikke er en plante i denne betydning). Ja, der er faktisk en masse udtryk på svensk, som er mere eller mindre fantasifulde eller hvad siger du til følgende:  böckling, gay, homo, homofil, akterseglare, bajspackare [sv. bajs = da. lort], fjolla, kuddbitare [sv. kudde = da. pude], skinkryttare, sodomit, stjärtgosse [sv. stjärt = da. numse], pruttjuckare, göb [ordet bög stavet bagfra] og götveren.

Skal vi så til sidst tage ordet ”glasøje”, som er et klassisk lumsk ord, der er med i alle ordbøger, fordi ordet har en anden betydning på dansk. Det er dog ikke så enkelt, at det altid hedder ”briller” på dansk og ”glasögon” på svensk. Så firkantet er det ikke. Det kan nemlig også hedde ”brillor” på svensk. Men det er måske rigtigt, at man oftere hører ”glasögon” end ”brillor” på svensk. Svenskerne forstår altså udmærket det danske ”briller”, så hvis der er tale om sprogproblemer med hensyn til ordet ”glasögon”, er det kun den ene vej, fra svensk til dansk.  Det er altså ikke et ægte lumsk ord. Desuden er det danske ”glasøje” et sjældent brugt ord i dansk. Det er ikke så tit, man støder på det i danske aviser. Så det eventuelle problem med ordet er akademisk og til at overse.

Tyve tog sig ind via grantræet

Sikke nogle frække svenske klatretyve. Man må jo håbe, at det ikke var særlig behagelig oplevelse for dem at kravle op i træet med alle de stikkende grannåle, der kan findes på et grantræ. Træet har måske stået lige ud for et  fristende åbentstående vindue, som det er lykkedes for tyvene at komme ind igennem. Nå, men sådan er livet. Eller er det? Skal vi ikke lige kigge på det svenske igen? Måske handler det ikke om et grantræ?

”Tjuvar tog sig in via grannen”

En gran er da vel altid en gran. Også på svensk. Ja, på svensk hedder det da også ”gran” og ”granträd”. Men i bestemt form hedder det ”granen” både på svensk og dansk og her står der faktisk ”grannen” med to n. Så det handler altså om et helt andet ord end ”gran”, nemlig ”granne”, som hedder ”nabo” på dansk.

Når det gælder ordet ”granne”, så har svenskerne et lille handicap i forhold til danskerne. Det danske ”nabo” har endelsen ”-bo”, hvilket gør det meget nemt at konstruere nye relaterede ord, f.eks. ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. Endelsen fortæller desuden klart og tydeligt, at det handler om at bo. I svensk kan man ikke uden videre bygge videre på ordet ”granne” på samme måde som i dansk. Så svenskerne mangler faktisk ord for ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. I stedet er man nødt til at gå en omvej og omskrive det hele, f.eks. ved at sige ”grannen mitt emot” når danskerne kort og godt siger ”genbo”.

 

 

FN stopper japansk valgakt

Lidt underligt. Hvorfor vil FN blande sig i den japanske valgakt og stoppe den? Det lyder som et ganske stort indgreb i et lands indre anliggender. Og hvad er en valgakt egentlig for noget? Jeg googler det lidt og finder hurtigt den forklaring, at en valgakt er en akt om det almene direkte valg af repræsentanter. Der findes f.eks. Den europæiske unions valgakt om valg af repræsentanter i Europaparlamentet. Det er dog stadig lidt mystisk med den overskrift, som jeg fandt i Sydsvenskan i dag, 1/4 14. Skal vi ikke lige kigge på den svenske overskrift en gang til?

”FN stoppar japansk valjakt”

Aha. Nu forstår jeg misforståelsen. Der står ikke valj-akt men val-jakt, hvilket på godt dansk hedder hvaljagt. I Sverige har man efter en stor reform i 1906 droppet h foran v i mange hv-ord, f.eks. hvad, hval, hvorfor, hvem og hvilken, fordi det ikke længere udtales. På svensk hedder det altså vad, val, varför, vem og vilken. Danskerne holder hårdnakket fast ved deres h, selv om det ikke længere høres.

I Sverige er det dog ikke helt problemfrit, at de har smidt h‘et væk. For et par siden dukkede der nemlig en konflikt op med hensyn til, om øen Hven skal hedde Ven eller Hven på svensk. Mange af øboerne på Hven staver det Hven og hævder, at sådan har det altid været. Folkpartisten Bo Bjesse og mange andre af de næsten 400 inbyggere på øen kæmper for at øen skal få sit gamle navn ”Hven” tilbage. Det har øen nemlig heddet siden 1200-tallet og frem til 1959, siger Bjesse.

Svenske myndigheder og domstole har imidlertid sagt nej med henvisning til 1906 års store stavereform. Men stavereformen fra 1906 gælder ikke stednavne, mener Bo Bjesse.
– Her gælder kulturmindeloven og den er vældig streng, når det gælder stednavne. Nu må regeringen afgøre sagen. Læs mere om konflikten her.

 

 

 

 

Børnenes bus kørt

Hvorledes opfatter en dansker denne overskrift? Menes der, at bussen kørte for næsen af nogle ventende børn? Eller har man prøvekørt en bus, som skal transportere børn. Jo, man kan spekulere på lidt forskellige fortolkninger her, hvis man ikke kan svensk. Det er først, når man begynder at læse artiklen, som man indser, hvad det egentlig handler om. Sådan lyder overskriften på svensk i dagens avis (SDS 28/3-14):

”Barnens buss körd”

En svensker ved dog godt, hvad det handler om, når han eller hun læser overskriften. Der står nemlig, at nu skal børnenes bus ikke skal køre mere, busordningen skal helt enkelt ophøre. Overskriften rummer således en lille ordleg, som spiller på, at køre kan betyde to ting, at køre og at ophøre/slutte. Det lumske er, at det svenske verbum ”att köra” kan betyde at dumpe nogen eller noget, f.eks. i skolesprog. En skoleelev som ”kör” er altså en elev, der dumper. På dansk har vi faktisk noget tilsvarende.  Vi siger nemlig, at  ”løbet er kørt”. Det svenske ”att köra” kan altså her opfattes som en kortere variant af ”løbet er kørt”, hvor man hverken behøver at angive ordet ”løbet” eller hjælpeverbet ”er”.

 

 

 

Hvad er det svenskerne skal realisere?

Dagens Nyheter, 17.7.11

Der står kun det ene ord i overskriften til en reklame, ”Realisation”, så hvad betyder det? Realisering? Hvad er det i så fald, der skal realiseres? Forklaringen er, at det helt enkelt betyder ”udsalg” på begribeligt dansk. Det er dog relativ sjældent, at man ser hele ordet ”Realisation” i svenske medier. Som regel bruger man kun forkortelsen ”rea”, og denne forkortelse er der sikkert mange danskere, der har stødt på og har undret sig over.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Hvorfor vil alle svenskere bolle Lotta Schelin?

Dagens Nyheter 27.06.11, side 1

Som dansker kan man ikke lade være med at studse lidt over denne overskrift på DNs første side. Det svenske ”bollar”  ligner unægtelig det danske ”boller” med alle de associationer, det fører med sig. Man trækker uvilkårligt lidt på smilebåndet. Men der er egentlig ganske stor forskel. Det svenske ord er en flertalsform af substantivet ”boll”, mens det danske ord er en præsensform af verbet ”bolle”.  ”Alle bollar på” er et almindeligt svensk sportsudtryk (over 24.000 træffere på Google) og betyder noget i retning af ”alle bolde spilles til”. Et nærbeslægtet svensk udtryk er ”bolla mot”, som betyder at diskutere  sine idéer eller at kaste bold mod noget.

På nettet refereres der ofte til det sikkert påhittede svenske forbudsskilt ”Förbjudet att bolla mot planket”, som mange danskere synes er ustyrligt morsomt.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg er hovedoversigten her.

Hvis du vil have et tilbud på en oversættelse eller benytte vores omfattende dansk-svenske ordbøger helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt oversættelse mellem dansk og svensk men også andre sprog).

Hvad er det for arbejde, hvor overenskomsten ikke gælder?

Dagens Nyheter 25.06.11, Din Ekonomi side 3Der er en vigtig forskel mellem dansk og svensk, som oversættere eller danske læsere af svensk tekst bør være opmærksom på. Og det er, at det svenske ”överenskommelse” ikke bruges på samme måde som dansk ”overenskomst”. Det danske ”overenskomst” bruges ofte som en forkortet variant af ”faglig overenskomst”, og det er blevet så almindeligt, at når man hører eller læser ordet ”overenskomst” i dansk, handler det i de fleste tilfælde om faglig overenskomst. Sådan er det ikke i svensk. Der kalder man ”faglig overenskomst” for ”fackliga avtal”. Man bruger altså ordet ”avtal”, hvor danskerne bruger ”overenskomst”, i hvert fald når det gælder det faglige område. Men det betyder ikke, at svenskerne tænker på det faglige område, hver gang de hører ordet ”avtal”. De har altså ikke nogen kort form, der ligner det danske ”overenskomst”, men er nødt til at markere tilhørsforholdet til det faglige område på en eller anden måde, f.eks. ved at sige ”fackliga avtal”.

Men man skal også passe på med de andre synonymer til aftale og overenskomst, f.eks. ”kontrakt”. Der er ofte forskel mellem svensk og dansk, når det gælder brugen af ordene ”kontrakt” og ”aftale”.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg er hovedoversigten her.

Hvis du vil have et tilbud på en oversættelse eller benytte vores omfattende dansk-svenske ordbøger helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt oversættelse mellem dansk og svensk men også andre sprog).

Først sparkede de den svenske rektor og bagefter oprettede de ham

Sydsvenska Dagbladet 23.06.11, side B2

Der er to problemer i denne overskrift. Først er det ”sparkad”, som er det svenske ord for ”fyret” (se mit blogindlæg for nogle dage siden). Det andet problem er ”upprättelse”, som altså ikke er det samme ord som dansk ”oprettelse”, men betyder ”oprejsning”. Den svenske artikel handler om en rektor, der er blevet fyret fra sin arbejdsplads på falsk grundlag og derfor nu har fået oprejsning i form af en skadeserstatning for den fejl, der er begået.

Dansk ”oprettelse” betyder stifte, skabe, grundlægge.  På svensk bruger man ordet ”upprättning”. Men det danske ord ”opretning” betyder f.eks. noget med at rette buler ud.

Generelt er der ofte problemer med ord, der ender på -else og -ning på dansk og svensk, tag f.eks. ordet  ”översättning”, som hedder ”oversættelse” på dansk.  Man kunne måske tro, at en regel kunne være, svensk -ning bliver til -else på dansk, men så nemt er det ikke. Der er også mange ord, hvor der ikke er nogen forskel mellem dansk og svensk med hensyn til endelserne -ning og -else .

Mange danskere, der flytter til Sverige, mister sikkerheden med hensyn -else og -ning. Der er en typisk fejl, at de begynder at sige ”oversætning”  i stedet for ”oversættelse”. Vi har i hvert fald fået mange henvendelser fra svensk-danske kunder i Sverige, der ikke kan skrive det rette ord.  Og når man ikke længere selv kan høre hvilket af de to ord, der er det mest korrekte, er man blevet halvsproget, dvs. man kan ikke længere noget af sprogene perfekt.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg er hovedoversigten her.

Hvis du vil have et tilbud på en oversættelse eller benytte vores omfattende online  svensk-danske ordbøger helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt oversættelse mellem dansk og svensk men også andre sprog).

Svensk-dansk almenmedicinsk ordbog

En ny netordbog har set dagens lys.

Vores svensk-danske medicinske ordbog er blevet opdateret og er nu døbt om til Svensk-dansk almenmedicinsk ordbog. Det nye er, at ordbogen nu indeholder en oversigt over de mest almindelige medicinske grundbegreber på svensk. Der er bygget en leksikal funktion ind i ordbogen således at man i de tilfælde, hvor begreberne egentlig hedder det samme på dansk, får en kortfattet forklaring på dansk om, hvad den pågældende medicinske term egentlig betyder.

Der er nu ca. 1600 svenske medicinske opslagsord, hvilket er en fordobling i forhold til tidligere. Se ordbogen her:

Svensk-dansk almenmedicinsk ordbog

Her er et uddrag af ordbogen:

Akuten skadestuen
Akyli mangel på saltsyre i mavesækken [medicinske grundbegreber]
Albumin vandopløseligt protein, der bidrager til kroppens væskebalance [medicinske grundbegreber]
Albuminuri protein i urinen [medicinske grundbegreber]
Alexi manglende evne til at læse tekst [medicinske grundbegreber]
Algesi smerte [medicinske grundbegreber]
Allergen allergifremkaldende stof [medicinske grundbegreber]
Allergi overfølsomhed over for visse stoffer [medicinske grundbegreber]
Allmän sal fællesstue
Alopeci skaldethed [medicinske grundbegreber]
Alveol lille hulrum, anvendes om bl.a. de kæbehulheder hvor tænderne sidder samt om de fine lungeblærer [medicinske grundbegreber]
Alveolarben alveoleknogle
Alzheimers sjukdom hjernesygdom, der gradvis ødelægger de psykiske funktioner, rammer hovedsagelig ældre [medicinske grundbegreber]