Bilist undveg A-brønde

Man sidder altså bare med et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Hvad i alverden står der? Undgik bilisten at køre på eller over en brønd? Og hvad er en A-brønd? Vil det sige, at der også findes B- og C-brønde? Er A-brønd måske en ekstra stor og farlig brønd? Ja, spørgsmålene hober sig unægtelig her ved min svenske morgenavis og morgenkaffen, så lad os kigge en gang til på det svenske.

”Bilist undvek A-brunnar”

Der er ingen tvivl om, at ordet ”brunn” er det danske ”brønd”. Problemet ligger snarere i, hvad bogstavet A står for. Og her er løsningen. Det hører sammen med, at svenskerne elsker forkortelser, måske ekstra praktisk i disse tider, hvor aviserne kun udkommer i halvt så stort format som tidligere. Der er jo ikke så meget plads  til at skrive ordene helt ud i overskrifter. Det store A er egentlig en forkortelse af ”Avlopps-”. Det handler altså om en kloak på rent dansk eller rettere et kloakdæksel. Artiklen handler om, at politiet stoppede en mistænkt spritbilist, som kørte med pludselige slingrende sving både til højre og venstre. Men han var slet ikke spirituspåvirket viste det sig, han havde kun prøvet at undgå at køre over kloakdækslerne i gaden, fordi han var en smule overtroisk.

Jeg forskede lidt mere i sagen om det store A i ”A-brunn” og er nu blevet meget klogere. Det viser sig, at bogstavet A faktisk ofte er angivet tydeligt på selve dækslet (se billedet her). Det er ikke bare et journalistisk påfund for at spare plads, men hører til hverdagssproget at kalde det en ”A-brunn”. Og det er ikke det eneste bogstav på svenske dæksler i gaderne. Der findes en hel flora af bogstavsbetegnelser på dæksler, som jeg ikke kendte til, må jeg indrømme. Her er en liste over de fleste af dem.

A- Avlopp (kloak)

BP- Brandpost,

D- Dagvattenbrunn,(regnvandsafløb) (D på et tæt dæksel er egentlig et koblingspunkt for forskelige regnvandskloakker og -systemer),

EL- Elledning,

FK- Fjärrkyla, (fjernkulde)

FV- Fjärrvärme, (fjernvarme)

GAS- Gasledning,

K- Kopplingsbrunn,

PB- Perkolationsbrunn, (nedsivning)

R- Rensbrunn, (rensebrønd)

S- Servisventil till fastighet, (serviceventil til ejendom)

TELE- Telefonledning,

V- Vatten. (vand).

Så næste gang I er i Sverige, så kig ned i gaden og se, om I kan finde nogle af disse dæksler med bogstavsbetegnelser på.

Til den, som er interesseret i at oversætte termer mellem dansk og svensk med hensyn til spildevandshåndtering, har jeg et lille tip, en dansk-svensk spildevandsordliste, som nås via dette link. Der er dog mindre fejl i listen, vil jeg lige advare om, så brug den med sædvanlig fornuft og mistænksomhed.

 

 

 

Lions nystarter med bøsser og glasøjne

Overskriften kommer til at lyde temmelig kryptisk, hvis man oversætter den ukritisk og direkte til dansk ord for ord. Lions er der ingen problemer med. Den organisation findes også i Danmark og har ca. 7000 medlemmer. I Sverige har den ca. 12000 medlemmer og har altså næsten dobbelt så mange medlemmer som i Danmark. Nej, det er bøsser og glasøjne, som fortjener en nærmere undersøgelse. Lad os se på den svenske originaloverskrift fra avisen i dag:

”Lions nystartar med bössor och glasögon”

Ordet ”bøsse” er der egentlig ikke de store problemer med. Både på dansk og svensk har det to hovedbetydninger, 1) gevær og 2) sparebøsse. Og vi kan jo regne ud, at der her i denne overskrift er tale om betydningen sparebøsse. Derimod har det svenske ”bössa” ikke betydningen ”mandlig homoseksuel”, som på dansk. Dette kan naturligvis skabe forvirring og forbavselse hos svenskerne somme tider, når de støder på ordet ”bøsse” i danske tekster.

Men hvilke ord bruger svenskerne for homoseksuel, foruden ”homosexuell”? Jo, der er ikke helt uventet en rig flora. Faktisk har svenskerne et ord, der har samme lumskhed som det danske ”bøsse”, nemlig ordet ”bög”, som altså ikke er træet ”bøg”, (eller flertal af bog ”bøger”), men en homoseksuel person. Det skaber så til gengæld problemer for danskere, der læser svenske tekster. Læs f.eks. denne tekst, som er hentet fra svensk Wikipedia: ”Under 1950- och 60-talet var skådespelerskan Tollie Zellman en bögarnas beskyddarinna. Hon kallades för bögmamman eller fikusarnas drottning ”.

Her dukker  desuden et andet svensk ord op for homoseksuel: fikus (som altså er yderligere et ord som skaber forvirring, fordi det ikke er en plante i denne betydning). Ja, der er faktisk en masse udtryk på svensk, som er mere eller mindre fantasifulde eller hvad siger du til følgende:  böckling, gay, homo, homofil, akterseglare, bajspackare [sv. bajs = da. lort], fjolla, kuddbitare [sv. kudde = da. pude], skinkryttare, sodomit, stjärtgosse [sv. stjärt = da. numse], pruttjuckare, göb [ordet bög stavet bagfra] og götveren.

Skal vi så til sidst tage ordet ”glasøje”, som er et klassisk lumsk ord, der er med i alle ordbøger, fordi ordet har en anden betydning på dansk. Det er dog ikke så enkelt, at det altid hedder ”briller” på dansk og ”glasögon” på svensk. Så firkantet er det ikke. Det kan nemlig også hedde ”brillor” på svensk. Men det er måske rigtigt, at man oftere hører ”glasögon” end ”brillor” på svensk. Svenskerne forstår altså udmærket det danske ”briller”, så hvis der er tale om sprogproblemer med hensyn til ordet ”glasögon”, er det kun den ene vej, fra svensk til dansk.  Det er altså ikke et ægte lumsk ord. Desuden er det danske ”glasøje” et sjældent brugt ord i dansk. Det er ikke så tit, man støder på det i danske aviser. Så det eventuelle problem med ordet er akademisk og til at overse.

Tyve tog sig ind via grantræet

Sikke nogle frække svenske klatretyve. Man må jo håbe, at det ikke var særlig behagelig oplevelse for dem at kravle op i træet med alle de stikkende grannåle, der kan findes på et grantræ. Træet har måske stået lige ud for et  fristende åbentstående vindue, som det er lykkedes for tyvene at komme ind igennem. Nå, men sådan er livet. Eller er det? Skal vi ikke lige kigge på det svenske igen? Måske handler det ikke om et grantræ?

”Tjuvar tog sig in via grannen”

En gran er da vel altid en gran. Også på svensk. Ja, på svensk hedder det da også ”gran” og ”granträd”. Men i bestemt form hedder det ”granen” både på svensk og dansk og her står der faktisk ”grannen” med to n. Så det handler altså om et helt andet ord end ”gran”, nemlig ”granne”, som hedder ”nabo” på dansk.

Når det gælder ordet ”granne”, så har svenskerne et lille handicap i forhold til danskerne. Det danske ”nabo” har endelsen ”-bo”, hvilket gør det meget nemt at konstruere nye relaterede ord, f.eks. ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. Endelsen fortæller desuden klart og tydeligt, at det handler om at bo. I svensk kan man ikke uden videre bygge videre på ordet ”granne” på samme måde som i dansk. Så svenskerne mangler faktisk ord for ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. I stedet er man nødt til at gå en omvej og omskrive det hele, f.eks. ved at sige ”grannen mitt emot” når danskerne kort og godt siger ”genbo”.

 

 

FN stopper japansk valgakt

Lidt underligt. Hvorfor vil FN blande sig i den japanske valgakt og stoppe den? Det lyder som et ganske stort indgreb i et lands indre anliggender. Og hvad er en valgakt egentlig for noget? Jeg googler det lidt og finder hurtigt den forklaring, at en valgakt er en akt om det almene direkte valg af repræsentanter. Der findes f.eks. Den europæiske unions valgakt om valg af repræsentanter i Europaparlamentet. Det er dog stadig lidt mystisk med den overskrift, som jeg fandt i Sydsvenskan i dag, 1/4 14. Skal vi ikke lige kigge på den svenske overskrift en gang til?

”FN stoppar japansk valjakt”

Aha. Nu forstår jeg misforståelsen. Der står ikke valj-akt men val-jakt, hvilket på godt dansk hedder hvaljagt. I Sverige har man efter en stor reform i 1906 droppet h foran v i mange hv-ord, f.eks. hvad, hval, hvorfor, hvem og hvilken, fordi det ikke længere udtales. På svensk hedder det altså vad, val, varför, vem og vilken. Danskerne holder hårdnakket fast ved deres h, selv om det ikke længere høres.

I Sverige er det dog ikke helt problemfrit, at de har smidt h‘et væk. For et par siden dukkede der nemlig en konflikt op med hensyn til, om øen Hven skal hedde Ven eller Hven på svensk. Mange af øboerne på Hven staver det Hven og hævder, at sådan har det altid været. Folkpartisten Bo Bjesse og mange andre af de næsten 400 inbyggere på øen kæmper for at øen skal få sit gamle navn ”Hven” tilbage. Det har øen nemlig heddet siden 1200-tallet og frem til 1959, siger Bjesse.

Svenske myndigheder og domstole har imidlertid sagt nej med henvisning til 1906 års store stavereform. Men stavereformen fra 1906 gælder ikke stednavne, mener Bo Bjesse.
– Her gælder kulturmindeloven og den er vældig streng, når det gælder stednavne. Nu må regeringen afgøre sagen. Læs mere om konflikten her.

 

 

 

 

Hundredvis børn dumpede

Lad os nu se. Egentlig er det vel ikke så underligt. Børnene dumper vel, fordi de ikke har læst deres lektier. Så enkelt er vel det. At de nu dumper i massevis kan vel ikke undre nogen. I dag har de jo simpelthen ikke tid til at sidde og hænge over bøgerne. De har jo grebet den nye medieteknologi med kyshånd og tilbringer en stor del af deres tid med at gå på internettet, sende sms’er og bruger flere medier samtidig. Hvordan i alverden skal de så få tid til noget så gammeldags og kedeligt som at læse lektier, hvor underholdningsværdien desuden er lig med nul. Ja, tankerne flyver igennem hovedet når man læser denne overskrift. Men lad os nu stoppe lidt op og tænke efter.  Har jeg forstået den svenske overskrift i avisen Sydsvenskan (31/3 -14) helt rigtigt, eller har jeg misforstået noget? Sådan står der:

”Hundratals barn dumpade”

Ja, jeg har misforstået noget. På dansk kan ”dumpe” betyde to ting. I DDO (Den Danske Ordbog) står der, at det kan betyde 1) ”ikke bestå en eksamen eller prøve” og 2) ”falde brat eller tungt”. Disse betydninger findes også på svensk. Men herudover kan det også betyde ”udstøde, efterlade, forlade”, f.eks. om mennesker, som man udelukker fra et fællesskab. Og det er det, der menes i denne overskrift.  Artiklen handler om mexicanske menneskesmuglere, som har efterladt børn på farlige steder. Det svenske ”dumpa” er altså et ord, som man bør være opmærksom på. Det kan give problemer af og til. Da f.eks. den svenske bog ”Dumpad” af Per Brinkemo skulle udkomme på dansk i 2005, kunne man ikke oversætte titlen til dansk ”Dumpet”, fordi bogen handlede om et somalisk barn, der blev udstødt af familien. I stedet valgte man titlen ”Efterladt”.

Der er dog tegn på, at det svenske ”dumpe” (i betydningen ”efterlade”) måske er på vej ind i dansk. Hvis man læser den tilsvarende artikel om mexicanske menneskesmuglere i danske medier, f.eks. på DRs hjemmeside (se her) tales der godt nok om ”efterladte børn” generelt, men der bruges også ordet ”dumpet” tilsyneladende på samme måde som i svensk, ”Angiveligt er de blevet dumpet af menneskesmuglere”. Så måske udjævnes forskellen mellem dansk og svensk på dette punkt med tiden.

 

 

 

Gamle frøer får nyt liv

Det lyder interessant. Forskningen går jo fremad, og nu kan man tilsyneladende give gamle trætte frøer et nyt ”vederkvækkende” liv. Så er der måske håb for os andre dødelige, som har flere år bag os end foran os. Alligevel er det jo mærkeligt, at denne sensationelle nyhed publiceres på en så uanselig, ja næsten gemt plads i avisen Skånska Dagbladet. Så der vågner jo en mistanke om, at der er tale om en lille sproglig misforståelse her. Sådan står der i den svenska avis:

”Gamla fröer får nytt liv”

Du kan læse artiklen her. Og hvis du gør det, afsløres misforståelsen med det samme. Det handler nemlig ikke om frøer, der siger kvæk-kvæk, men om plantefrø. Svensk har en flertalsendelse (-er) på frø (altså plantefrø) , som ikke findes på dansk for dette ord, det hedder altså ”fröer” på svensk. Men hvad så med de frøer, som kvækker? Jo, de hedder faktisk noget helt andet på svensk, nemlig ”groda” i ental (og ”grodor” i flertal).  Men dette ord rummer endnu en farlig faldgrube, især for danskere, der prøver at lære svensk. Der er nemlig et andet svensk ord, som nemt kan forveksles med flertalsformen ”grodor” (i hvert fald hvis man er dansker), og det er flertalsformen ”groddar”, som betyder spirer på dansk. Man skal altså passe på sin tunge, når man på sit vaklende svensk skal forklare for en svensker, at man dyrker spirer hjemme i vindueskarmen, eftersom det da både er sundt og smager godt at spise spirer, ja det ved jo ethvert fornuftigt menneske. Kommer du her i al din høflige velmenethed til at sige ”grodor” i stedet for ”groddar”, tror svenskeren, at du er et meget excentrisk og grænseoverskridende menneske med underlige og væmmelige vaner og kigger på dig med et noget skræmt blik, mens han (eller hun) forestiller sig, hvordan det vil se ud, når du sidder og spiser dine antagelig sprællevende frøer på tallerknen med kniv og gaffel. Med tanke på, at svenskerne stadig husker danskernes blodtørstige slagt af alt fra giraffer til løver og svaner, så er de forberedt på lidt af hvert fra en danskers side. Vogt din tunge og pas altså på med, hvad du siger!

 

 

 

 

 

 

Svane faldt ned fra træ – dog i hans arme

I Danmark er det for nylig sket, at en yngre mand vred halsen om på en svane. Det brutale dyredrab vakte naturligvis en del opmærksomhed ikke blot i Danmark, men også i Sverige, hvor man undrer sig over, hvorfor danskere ikke kan lide langhalsede dyr, som giraffer og lignende. Ovenstående avisoverskrift siger måske lidt mere om svenskernes mere positive attityder til svaner. Her står der tilsyneladende noget om en svensk mand, der dyrevenligt griber en fra et træ nedfaldende svane i sine arme, hvis man skal tro overskriften. Sådan står der i hvert fald på svensk ( Sydsvenska Dagbladet 26/3-14):

”Svan föll ner från träd – dog i hans armar”

Nej, hvis du tror, at manden reddede svanens liv ved at gribe den med sine arme, er du helt galt på den. Der står et ”dog” på svensk, som er forvirrende for en dansker. Her er ”dog” nemlig et verbum i datid; infinitiven er ”att dö” (at dø). Svanen døde i hans arme. En del svenske datidsformer adskiller sig fra de danske. Et andet eksempel sådanne afvigelser er ”föll” (dansk faldt).

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Knivstrid om tipsene i Genarp

Det lyder som om der var opstået en blodig strid om nogle tips i Genarp. Hvordan skal man ellers forstå dagens overskrift i Sydsvenska Dagbladet?

”Knivig strid om tippen i Genarp”

Det er dog ikke så voldsomt som det måske kan lyde. En ”knivig strid” er ikke en ”knivstrid” men en besværlig situation, hvor det kan være svært at finde en umiddelbar løsning. Og ”tippen” har ikke noget med tips at gøre, men betyder helt enkelt  ”lossepladsen”.

Genarp en lille by lidt uden for Lund og ligger i udkanten af et stort skovområde. Her kan du se lidt af de smukke omgivelser, filmet en af de de lokale,  mens han eller hun cykler af sted i skoven.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

 

 

Ambulancepersonalet blev sparket

Ja, der er ingen respekt for nogen længere. Det er ikke længe siden, vi hørte om, at nogle unge i Malmø kastede sten mod brandmænd, der var ved at slukke en brand. Og nu er det altså ambulancepersonalet der står for tur, hvis man skal tro overskriften i  Ystads Allehanda i dag:

”Ambulanspersonal blev sparkade”

Men hvis man tro det, tror man forkert. Man har misforstået overskriften. For det svenske ”sparka” betyder her ”at blive fyret”, ”få sin afsked”.

Disse to ambulancemænd bliver garanteret ”sparket”:

 

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Skaktmasser skal mindske bilboller

Temmelig ubegribeligt selv om det lyder som almindelige ord. På svensk står der følgende i Sydsvenska Dagbladet i dag:

”Schaktmassor ska minska bilbuller”

Det første ord ”schaktmassor” er ikke masser fra en skakt, men udgravningsjord eller jordmasser generelt. Det andet problemord ”bilbuller” betyder ”billarm” eller ”bilstøj” på dansk.

 

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).