Svensk-dansk oversættelse - klik her » Sprog og kultur

Min by skal blive dobbelt så stor

admin — Wed, 23 Nov 2011 18:13:37 +0000

Tænk nu ordentlig efter, er der noget forkert i den ovenstående oversættelse? Overskriften er hentet fra Sydsvenska Dagbladet i dag og lyder sådan:

”Min by ska bli dubbelt så stor”

Jo, der er noget forkert. Det er det lille ord ”by”, som på svensk nærmest betyder ”landsby”. Så når svenskerne siger ”by”, er det for at markere, at det ikke er noget stort. På dansk siger man ”by” også om større byer, så der ser man ikke på ordet, hvad der egentlig menes, dvs. om det er et stort eller lille sted.

I dansk er man nødt til at hæfte noget mere på ”by” for at markere, om det er en stor eller lille by. En anden konsekvens af sprogforskellen her mellem dansk og svensk er, at udtrykket ”lille by”, som ofte bruges på dansk, egentlig slet ikke er nødvendigt at bruge på samme måde i svensk, for der er det altså tilstrækkeligt at sige ”by”, for at markere at det handler om noget lille. Men det er nu ganske almindeligt med ”en liten by” på svensk alligevel. Der virker ikke til at være nogen større forskel mellem ”en lille by” og ”en liten by”, hvis man googler det.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Bog på skånsk en uventet succes

admin — Mon, 14 Nov 2011 22:10:18 +0000

En ny bog skrevet på østskånsk er blevet en uventet stor succes. Bogen er blevet revet væk og er nu helt udsolgt til stor forbavselse for alle inklusive forfatteren. Mød forfatteren her i dette interview og lyt til ham, når han læser op fra bogen. Det er måske ikke helt nemt for en dansker at forstå, men der er visse ord, som er mere danske end svenske, f.eks. ”si’r” (dansk ”siger”).

Talbogen knapper ind

admin — Mon, 17 Oct 2011 07:44:35 +0000

Mon det handler om en matematikbog? En bog med tal? Og hvad betyder ”knapper ind”? De er ikke nemt at finde hoved og hale i overskriften i Sydsvenska Dagbladet i dag:

”Talboken knappar in”

Der er to problemer, der bidrager til forvirring her. Det første er det svenske ord ”tal”, som har forskellige betydninger, men som her betyder ”tale” på dansk. Det handler altså om en talebog. Det danske ”talbog” findes egentlig ikke, men hvis det fandtes, ville det nok have heddet ”sifferbok” på svensk, for de bruger ofte ordet ”siffer”, når danskere siger ”tal”.

Det andet problem er ”knappar in”, som er et fast udtryk, der betyder ”er ved at indhente”, ”kommer i kap”.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

En god svensk forælder tjatter ikke

admin — Fri, 09 Sep 2011 08:05:43 +0000

Man er jo vant til, at svenskerne holder fanen højt i visse ting, som for eksempel at leve et godt og sundt liv, men at det nu ligefrem skulle sprede sig til brugen af internettet og ende med en løftet pegefinger mod at tjatte på nettet, kommer nu alligevel lidt bag på en. Sådan står der i Ystads Allehande i dag:

”En bra förälder tjatar inte”

Heldigvis er det ikke så galt. Verbet ”tjata” betyder at gentage noget hele tiden, plage, præke, herse. Derimod betyder verbet ”tjatta” det at tjatte på internettet. Med ordet ”tjatte” har vi altså et eksempel på udviklingen af et ord, som skaber større lighed mellem dansk og svensk. Normalt går udviklingen i den modsatte retning.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende svensk-danske ordbøger helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

gentage noget hele tiden

herse

plage

præke

Bil i diget ved svenske Lomma

admin — Thu, 01 Sep 2011 16:14:03 +0000

Nu skal vi se. En bil, der kørte ind i et dige. Ja, kan det forstås på anden måde end at en bilist er tørnet ind i et dige? For ”dike” er vel ”dige” på dansk? Der står nemlig ordret sådan i Sydsvenska Dagbladet i dag (se artiklen her):

”Bil i diket vid Lomma”

Nej, svenske ”dike” hedder ”grøft” på dansk. Se selv efter i din svensk-danske ordbog, hvis du ikke tror det. Dansk ”dige” hedder ”vall” eller ”skyddsvall” på svensk. Og vidste du i øvrigt, at ”klit” hedder ”sanddyna” på svensk? Det er også et pudsigt ord. Det er i øvrigt ikke så almindeligt med klitter og diger i Sverige, der er godt enkelte steder i Sydskåne, hvor havet æder sig ind i landet, men i det øvrige Sverige er det ikke så almindeligt forekommende.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Svensk høg meget ældre end hvad navnet antyder

admin — Sat, 27 Aug 2011 07:31:13 +0000

I Sydsvenska Dagbladet kan man i dag læse følgende lidt mystiske overskrift:

”Högen mycket äldre än vad namnet antyder”

Hvad er en svensk ”hög”? For det er ikke en ”høg” på dansk. Nej, det er en ”høj”, altså en gravhøj. Hvis svenskerne vil sige dansk ”høg”, er deres ord for det ”hök”. Her vil det altså kunne betale sig at slå op i en svensk-dansk ordbog, før man oversætter med et rent gæt.

Det er ikke verdens bedste overskrift, som jeg har fundet her, for der er jo ikke noget i navnet, der antyder, at det handler om noget gammelt. Der er man nødt til at vide lidt mere om, hvad navnet på højen er, og det er ”Gillhög” (formodentlig efter Erik Gille, som var en vikingehøvding fra Barsebäck-området). Nu tror man, at gravhøjen er betydeligt ældre end vikingetiden. Du kan læse mere om gravhøjen og de nye interessante fund her. Hvorfor ikke lade søndagsudflugten gå over til Barsebäck denne gang for at se, om I kan finde gravhøjen?

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Nogen hoppede på en svensk bilist, da han skulle lukke døren

admin — Sun, 14 Aug 2011 07:00:53 +0000

Man skal passe på de hoppende svenskere i Malmø, du kan blive påhoppet. I dag kan læse i Sydsvenska Dagbladet, at en taxichauffør kom galt af sted, læs her. Sådan står der i overskriften:

”Skulle stänga bildörren – blev påhoppad”

Betyder det, at nogen hoppede på bilisten? Nej, på normal dansk ville man nok sige ”overfaldet”. Lyder det mærkeligt med det svenske ”blev påhoppad”, at påhoppe nogen? Jo, men tænk efter, hvad der egentlig ligger i ordet ”overfaldet”, nemlig ”at falde over”, altså ”blive væltet”. Det lyder da også lidt komisk, når det egentlig handler om at en person mishandler en anden person.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Unge til venstre – gamle til højre, sådan gik det i Lund

admin — Wed, 10 Aug 2011 15:33:45 +0000

I dag kan man i Sydsvenska Dagbladet læse en artikel om det politiske klima i Lund. Læs artiklen her. Artiklen handler om, at Lunds borgerlige toppolitikere blev ældre efter valget. Samtidig blev oppositionen yngre. Overskriften til artiklen lyder sådan her:

”Ung vänster – gammal höger”

I det politiske sprog, kan brugen af ordet ”venstre” i politik volde en del problemer mellem dansk og svensk. I Sverige byder det nemlig altid ”venstreorienteret” eller venstrefløjen, så det forekommer mange svenskere besynderligt, at det danske parti ”Venstre” er borgerligt, at venstrefolk ikke er socialister, men borgerlige.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Svensk avis prøver kræfter

admin — Sun, 07 Aug 2011 10:12:49 +0000

På Sydsvenskan Play kan man se et lille indslag med overskriften

”Sydsvenskan testar kräftor”

Se filmen her. Men først må jeg spørge: Hvad tror du, at overskriften betyder? Skal Sydsvenskan prøver kræfter med nogen eller noget? Nej, avisen skal ikke prøve kræfter. Ordet ”kräftor” betyder flodkrebs på dansk. Svenskerne elsker flodkrebse, selv om der ikke sidder meget kød på sådan en lille fyr. Ingen steder i verden avles der så mange flodkrebs som i Sverige, og der knytter sig særlige traditioner til indtagelsen af de små søde dyr. Traditionen er dog ikke så gammel som man skulle tro. Foreteelsen ”kräftsupé” omtales i 1800-tallet, men indtagelsen af flodkrebs bliver først almindelig efter 1930.

Der er også en tradition, som knytter sig til, hvornår man skal begynde at spise flodkrebs. I år indfaldt premieren for årets første indtagelse af flodkrebs (”kräftpremiären”) den 4. august. Premieren er den første onsdag i august kl. 17.00 helt præcist. Det er dog muligt at købe krebsene året rundt.

En del ord knytter til foreteelsen, f.eks. ”kräftskiva” og ”kräftkalas”, som betyder fest for indtagelse af flodkrebs. Et andet almindeligt forekommende ord er ”kräftpest”, som er en sygdom, der begyndte at hærge efter 1907 blandt de svenske flodkrebse og slog næsten hele populationen ud. Derfor har man i dag mange steder en amerikansk flodkrebs, der er resistent over for sygdommen.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Svenskerne opfordrer til at lave kul af gamle paller

admin — Sun, 24 Jul 2011 08:59:19 +0000

Dagens Nyheter, 17.7.11

Lave kul af paller – det må vel være trækul, de mener? For ”kul” betyder vel ”kul” på dansk? Nej, det gør det faktisk ikke. Det er ikke et substantiv, men et adjektiv som betyder ”sjov”. Det svenske ”kul” er altså et lumsk ord, som man kan oversætte forkert i visse situationer. Nu kan det naturligvis hævdes, at det er forholdsvis sjældent, at man forveksler et substantiv og et adjektiv i almindelige tekster, men der er en anden type af misforståelse af ”kul”, som er langt mere almindelig. Mange danskere fortolker nemlig det svenske ”kul” som en svensk variant af engelsk ”cool”, hvilket er forkert. Dette er faktisk en meget almindelig oversættelsesfejl, som normalt ikke medtages i ordbøger. Desuden er fejlen umulig at afsløre, hvis man ikke har adgang til originalteksten.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.