Ny netordbog oversætter 20.000 drilske svenske talemåder til dansk

En omfattende oversigt over det svenske sprogs sværest oversættelige talemåder er nu med til at gøre kommunikationen lettere over sundet. De præcise oversættelsesforslag gør ordbogen til en guldgrube for enhver, der gerne vil forstå svensk bedre.

De fleste danskere har ikke de store problemer med at forstå svenske udtryk, så længe konstruktionerne ligner de danske, men der opstår hurtigt problemer, når de svenske ord kombineres på en uvant og ukendt måde for det danske øre. Hvad betyder f.eks. ”han går inte av för hackor”, ”det är tåga i honom” og ”betala för gammal ost” for ikke at tale om de for en dansker helt ubegribelige udtryk ”laga efter läge”, ”vet hut” og ”kav lugn”?

Den nye ordbog er udviklet af Öresunds Översättningsbyrå og henvender sig til alle, som arbejder med svensk. Den indeholder en bred oversigt over de mest problematiske vendinger fra en lang række sprogområder, fx almensprog, myndighedssprog (jura), talesprog og storbyslang.

Ordbogen indeholder ca. 20.000 af de sværest oversættelige udtryk i svensk med 30.000 tilhørende danske oversættelsesforslag. Det er en unik resurse for enhver, der føler sig usikker på, hvordan forvirrende og sværttilgængelige svenske vendinger oversættes mest korrekt til tilsvarende danske udtryk. Både det ældre og nyere sprog er dækket ind, og der er også medtaget mange synonymer på begge sprog. Materialet er ekstra interessant, fordi det er oversætterudviklet og omfatter mange specialudtryk, som andre ordbøger på nettet ikke medtager.

Adressen til den nye netordbog over drilske svenske talemåder er:

www.dansk-og-svensk.dk/Drilske_talemaader.htm

Her er en lille smagsprøve på indholdet i ordbogen:

… så smäller det … så sker der noget… så vanker der
100 knutar i timmen 100 km i timen
30 dagar a dato 30 dage fra indeværende dag
40 bagis för biran [slang] 40 kroner for en øl
40 lakan, inte ett örngott mer [slang] 40 tusinde kroner, ikke en øre mere
8 papp, rakt av [slang] lige præcis 8 tusinde
a dato fra i dag
A och O fra start til slut, det vigtigstealfa og omega
A tycker om B och vice versa A synes om B og omvendt
aa mannen! [slang] ja, min ven!
abonnemangslista med finansiell status [trafik- og transportterm] kontraktstatusliste
absolut inte slet ikkeendelig ikkeabsolut ikke
absolut majoritet absolut flertal
ackordera bort ackordera ut bortforpagtesætte i pleje
adda honom [slang]tilføje ham[slang] lægge ham til
affären betalar [slang] stjæle, hugge
Afrika ligger i stöpsleven Afrika er ved at blive omformetAfrika ligger i støbeskeen
aj, jag har ont i kaggen av, jeg har ondt i maven [Stockholmsk slang]
aja sig jamrejamre sig
ajde du också [slang] skynd dig du også
ajde vi gitt [slang] kom nu, vi skal gå
akademisk kvart starte et kvarter senere end den officielt erklærede tid
akta aina bre [slang] prøv at undgå politiet
akta dig så att du inte får en tjonga pas på, at du ikke får tæsk [Stockholmsk slang]
akta dig! pas på!
akta du täcker utsikten! [slang] tiltale til tyk person
akta fingrarna! pas på fingrene!
akta sig tage sig i agt
akta sig noga för att… passe godt på ikke at…
akta, magen spricker! [slang] tiltale til tyk person
aktas för stötar forsigtig! (på pakker)
aktas för väta! tåler ikke fugt!opbevares tørt!
akterna i saken proceshandlingerne i sagen
aktivt handlande aktiv indsats
aktualisering av karta [trafik- og transportterm] kortopdatering, opdatering af (digitalt) kort
aktörerna i denna episod de, der deltog i dette optrinskuespillerne i dette afsnit
akut accent accent aigu
akut sjukdom hastigt overstået sygdomakut sygdom
aladåb på lax laks i gele
aldrig i världen absolut ikke
aldrig sinande uophørliguudtømmeligustandselig
aldrig vara svarslös inte vara svarslös aldrig mangle svarikke mangle svaraltid have et svar på rede hånd
alla avträda (i sceneanvisning) alle ud
alla bitar faller på plats brikkerne falder på pladsalt falder på pladsalle problemer løses
alla dagar hver dag
alla gånger [slang] altid
alla gånger! absolut!helt sikkert!
alla i huset förefallande göromål alt i huset forefaldende arbejde
alla i rummet befintliga alle der er til stede i værelset
alla kategorier totalt bedstbedst af alle
alla tajders [slang]ok[slang]perfekt[slang] det er alle tiders
alla tillhopa alle sammen
alla utestående belopp [jura] til enhver tid skyldige beløb
alla utom han alle undtagen han
alla vill att yxan skall gå men ingen vill hålla i skaftet de fleste er enige om, at der skal nye boller på suppen, men ingen vil tage ansvaret
alla är barn i börjanalla barn i början alla är vi barn i början man må krybe, før man kan gåal begyndelse er sværman må kravle for man kan gå
allas krig mot alla alle mod alle
allas vår Anders vores allesammens Anders
allas vår far vor fælles far
allas vår favorit vores allesammens favorit
allas vår vän vor venvores allesammens ven
alldeles apropå helt uventet
alldeles ensam helt alene
alldeles färdig helt udmattet
alldeles för liten alt for lille
alldeles för mycket blommor alt for meget rosoverdreven rosovervældende ros
alldeles för sent alt for sent
alldeles för snäll alt for venlig
alldeles förstörd helt ødelagt
alldeles golvad gået i gulvetslået uddøddrukken

plakatfuld

alldeles intill väggen helt op ad væggenhelt henne ved væggen
alldeles nyss lige nyliglige for nyligfor lidt siden

lige for et øjeblik siden

alldeles på tok helt galt
allmän bedövning fuld narkose
allmän handling officielt dokument
allmän laglydnad [jura] almindelig lovlydighed
allmän plats offentlig plads
allmän prisnivå [økonomiterm] generelt prisniveau
allmän rättshjälp [jura] almindelig retshjælp
allmän sal fællesstue (på hospital)
allmän tilläggspension tillægspension (til grundpension)
allmän vittnesplikt [jura] almindelig vidnepligt
allmän åklagare [jura] offentlig anklager
[jura] statsadvokaten
[jura] rigsadvokaten
[jura] rigsadvokaturen
allmänfarlig vårdslöshet [jura]tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed[jura] foragt for andre menneskers liv og førlighed
[jura]risiko for menneskers liv og førlighed[jura] bringe menneskers liv og førlighed i fare

[jura] sætte menneskers liv og førlighed over styr

allmänfarligt brott [jura]almenfarlige forbrydelser[jura] forbrydelser af almenfarlig karakter
allmänhetens förtroende [jura] offentlighedens tillid
allmänna domstolar [jura] de almindelige domstole
allmänna förvaltningsdomstolar [jura] forvaltningsdomstolene
allmänna medel offentlige tilskudoffentlige midler
allmänna omsättningsskatter [økonomiterm] generelle omsætningsskatter
allmänna principer generelle principper
allmänna sången samtlige studentersangere i Uppsala
allmänt begrepp [trafik- og transportterm] generelt begreb
allmänt läroverk statsgymnasium
allmänt ombud offentligt ombud
allmänt åtal [jura]offentlig påtaleoffentlig straffesag
allmänt ämne fri stileopgave
allokera sina resurser [slang] toiletbesøg
alls ickeicke alls slet ikkeoverhovedet ikkenixenbixen
allt billigt suger hårt [slang] alt billigt er rigtigt dårligt
allt bra lattjo [slang] det er sejt
allt bra? hvordan går det?er alt o.k.?
allt bättre stadig bedrebedre og bedre
allt eftersom alt somalt eftersomefterhånden
allt emellanallt emellanåt nu og daen gang imellem
allt fort fremdelesvedblivende
allt framgent fremdelesbestandigvedblivende
allt för litet kläder alt for lidt tøj
allt gick bra i lås alt lykkedes
allt gick i sina vanliga gängor alt gik i den gamle gængealting gik sin vante gang
allt gick åt skogen alt mislykkedes
allt går i de gamla gängorna som på den gamle måde
allt går i sin vanliga lunk alt går som det plejer
allt igenom helt igennem
allt merallt mera mere og merestadig mere
allt nog nok er detlige meget
allt pekar på att… alt tyder på at…
allt sen allt sedan lige siden
allt sitt arbete till trots misslyckades han trods alt sit arbejde, gik det ikke godt for ham
allt som allt alt i alti det hele tageti alt
allt som oftast meget ofteen gang imellemgang på gang

for det meste

allt under det att… alt imens…
allt under ett tak alt i samme husalt på det samme sted
allt vad han hinner alt hvad han kan
allt vad studier heter alt, hvad der kan siges at være studier
allt vad tygen hålla alt hvad remmer og tøj kan holdeså meget som du kan
alltid blir det väl någon råd der findes vel altid en udvej
alltid komma ner på fötterna altid komme heldigt ud af vanskelige situationer
alltid samma visa altid det samme
allting gick åt fanders alt gik ad helvede til [Stockholmsk slang]
allting är pannkaka [slang] det hele er et rod
alltså pröver rätten skäligt [jura] thi kendes for ret
allvarligt manglad ilde tilredt
amen stupid! [slang] hold op for fanden, nu er det fandeme nok
amen, ske alltså amen, det ske
amorösa äventyr kærlighedsaffærer
ana argan listmisstänka argan list ane urådane onde hensigtermistænke onde hensigter

ane underliggende ondskab

ana att inte allt står rätt till mistænke at alt ikke er okane uråd
ana oråd mistænke at alt ikke er okane uråd
ana sig till gætte sig til
ana ugglor i mossen mistanke om, at noget mistænkeligt er nært foreståendeane ugler i mosenane uråd
anbefalla sig i Guds hand overgive sig
anbefalla sin själ i Guds hand overgive sig
andas frisk luft [slang] ryge
anden är villig ånden er redebon
anden är villig men köttet är svagt vilje er god, men evnen eller ønsket mangler
andlig odling humanistisk forståelse og kultur
andlig utveckling åndsudvikling
andligt sinnad religiøs
andra halvan [slang]pige, kæreste[slang] fyr, kæreste
andra raden (teat) første etage
andra rangen dårligere end de andre
andra ringen anden gymnasieklasse
andra stycket [jura]2. afsnit[jura] afsnit 2
andra takternya takter andre mådernye måderbedre måder
andra våningen (i større byer, især Stockholm og Göteborg) anden sal, ellers første sal
androm till skräck och varnagel andre til skræk og advarsel
anfrätta tänder ormstukne tænder
anfäkta mig [slang] (kraftudtryk); anfäkta mig, nu kan man ju bli mörkrädd
anföra besvär klageanke
anföra klagomål [jura]indgive en klagefremføre en klage
anföra klander mot någon, något fremsætte krav om rettelse
anföra något till protokollet anføre for ordret tilføjelse
anförtro någon något forkyndemeddele nogen noget
anförtro något åt någon overdrage nogen noget i tillid
anförtro sig någon åbne sit hjerte for nogen
ange krav fastsætte krav
ange till åtal [jura] anføre oplysninger
[jura] der fører til rejsning af en sag (udebliver oplysningerne
[jura] føres ingen sag)
angelägen om något opsat på nogetøm over noget
angivna i utländska valutor [økonomiterm] i fremmed valuta
angöra en brygga lægge til ved en anløbsbroanløbe en bro
angöra en hamn anløbe en havn
angöra land få landkending
anhålla om tillstånd anmode om tilladelse
anhängiggjort förfarande [jura] verserende i retten
anhängiggöra rättegång [jura] anlægge sag
animerad soare [slang] fest
anklagad för tiltalt for
anklagad för överlagt mord anklaget for et i forvejen udtænkt mordanklaget for et overlagt mord
anknuten telefonapparat omstillingsapparat
anknyta till stå i forbindelse medreferere til
ankommer det [jura] tilkommer det (”ankommer det på förmyndaren” = tilkommer det formynderen)
anlägga en oskyldig min finde en grimasse, der kan passese uskyldig udsætte et uskyldigt ansigt op
anlägga skägg lade skægget ståanlægge skæg
anmoda någon till indbydeopfordre til at komme til stede
anmäla förhinder sende afbudmelde fra
annandag jul anden juledag
annandag pingst anden pinsedag
annandag påsk anden påskedag
annulering av fordringar [økonomiterm] annullering af gæld
annullera ett kontrakt opsige en aftale
annullering av skulder [økonomiterm] annullering, eftergivelse af gæld
annullering av äktenskap [jura] omstødelse af ægteskab
anpassad farthållning [trafik- og transportterm] adaptiv fartpilot, intelligent cruise control
anrikad uran beriget uran
anropsstyrd kollektivtrafik [trafik- og transportterm] efterspørgselsstyret kollektiv trafik
anse sig böra göra något synes at man bør gøre noget
anses delgiven [jura]anses for at være blevet forkyndt[jura] det kan antages at der er foretaget forkyndelse
anses lämplig anses for egnet
skønnes hensigtsmæssig
ansjovis i låda ansjosgratin
ansluta sig till tilslutte sig
ansluta till knytte til
anslutna bolag tilsluttede selskaber
anslå medel afsætte midler
anspela på hentyde til
anstå sig passe siganstå sig

Svensk høg meget ældre end hvad navnet antyder

I Sydsvenska Dagbladet kan man i dag læse følgende lidt mystiske overskrift:

”Högen mycket äldre än vad namnet antyder”

Hvad er en svensk ”hög”? For det er ikke en ”høg” på dansk. Nej, det er en ”høj”, altså en gravhøj. Hvis svenskerne vil sige dansk ”høg”, er deres ord for det ”hök”. Her vil det altså kunne betale sig at slå op i en svensk-dansk ordbog, før man oversætter med et rent gæt.

Det er ikke verdens bedste overskrift, som jeg har fundet her, for der er jo ikke noget i navnet, der antyder, at det handler om noget gammelt. Der er man nødt til at vide lidt mere om, hvad navnet på højen er, og det er  ”Gillhög” (formodentlig efter Erik Gille, som var en vikingehøvding fra Barsebäck-området). Nu tror man, at gravhøjen er betydeligt ældre end vikingetiden. Du kan læse mere om gravhøjen og de nye interessante fund her. Hvorfor ikke lade søndagsudflugten gå over til Barsebäck denne gang for at se, om I kan finde gravhøjen?

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Lille dansk ordbog over svensk romani

Romaerne blev tidligere kaldt tatere eller zigøjnere i vores del af verden, men de har altid selv kaldt sig romaer, og det er også den betegnelse, som er blevet almindelig anerkendt i dag. Sproget, de taler, kaldes romani, og det er et sprog med meget gamle rødder. I vis udstrækning er sproget beslægtet med indiske og pakistanske sprog, herunder f.eks. det ældgamle og uddøde sprog sanskrit. Men sproget har også optaget låneord fra mange andre sprog i de lande, romaerne har rejst og opholdt sig i. Det interessante er, at der også har været en udvikling den anden vej, at romani har smittet af på andre sprog.  Og svensk er et godt eksempel på dette. Trods folkegruppens beskedne størrelse og lave status i samfundet har romaernes sprog været forbavsende indflydelsesrigt og givet sprogfornyelse. Faktum er, at romani har bidraget med mange særprægede ord i svensk, og en af de mere tankevækkende konsekvenser er, at det faktisk har medført, at der er kommet en del rene sanskrit-ord ind i svensk.

”Rekrutteringen” af romaniord er tydeligvis ofte foregået via slang, f.eks. via stockholmsk slang, og mange af ordene har stadig slangpræg, men enkelte ord er blevet meget populære og optræder i dag som nogle af de mest almindeligt forekommende og typiske hverdagsord i sproget, f.eks. ”kille” (dreng, fyr) og ”tjej” (pige). I et dansk perspektiv kan det dog næppe undre nogen, at de importerede romani-ord hører til de ord, som er sværest for en dansker at forstå. Ordene er særdeles egenartede og adskiller sig betydeligt fra det traditionelt nordiske. Og i det danske sprog har man ikke haft tilsvarende influens fra romani, så danskeren har egentlig ingen forudsætninger for at gætte sig til betydningen, hvis man ikke tilfældigvis kan svensk eller romani.

Vi har her sammenstillet en lille ordbog med en oversigt over ca. 200 almindelige romani-ord med oversættelse til dansk, som vi håber kan give danskere et indtryk af det svenske romanisprog og dets påvirkning på svensk. De ord, som er vandret over i svensk og har paralleller, er markeret med rødt. Det er dog ikke altid, at stavemåden er den samme for de ord, som genfindes i svensk. Fortegnelsen er heller ikke fuldstændig. Materialet til ordbogen er hentet fra forskellige hovedsageligt ældre kilder.

For et par år siden blev der udgivet en større ordbog over svensk romani, ”Ordbok över svensk romani” af Lenny Lindell og Kenth Thorbjörnsson-Djerf. Den indeholder 1800 opslagsord på romani med udførlige eksempler og er den største ordbog på området. Læs mere om ordbogen her.

allezuvaro alle sammen
altsåsarott alle sammen
ascha være, findes
asja være, findes
assja være, findes
atjar er
ava komme
ava kej kom herhen
bacha skænde, skælde ud
bal hår
baro stor, høj
barott stort
barvalo rig
basch år [svensk rigssprog/slang: bast]
baschtadoa kæltring
bassj år [svensk rigssprog/slang: bast]
bassja skænde, skælde ud
beckna sælge
beddar herre
beddo herre
bedor sevill herre
bekna sælge, pantsætte
beng djævelen, fanden
bengalo tosset
bengesta helvedet
bescha være
bikna sælge
buro bonde, ikke-tater
but meget, mange
butare bedre
butt meget, mange
butt me stålar masser af penge
bächss år [svensk rigssprog/slang: bast]
bäcknatt solgt
bädda herre, myndighedsperson
bäng djævel
bässja ligge, lægge, sætte
cha spise
chuker usædvanlig rar
dann tand
dela give
dicka se
dinalo tosset [svensk rigssprog/slang: ding]
dova de, disse
dova atjar ejn beng buro det der er en satens bonde
drin tre
dy två
dåkalo hisp sygehus
foro by
fulana nedrig, ondskabsfuld
gad skjorte
gaja kvinde, hustru, husmor
gala gale, råbe, skrige
gara gemme
gola gale, råbe, skrige
gräj hest
gullo sød [svensk rigssprog/slang: gullig]
guris øre
gycklo stor kraftig mand, vicevært, betjent
haja forstå
har bäsatt stilad har været arresteret
har bäsclzatt har været
heja mærke, forstå [svensk rigssprog/slang: haja]
hischpa rum
hisp hus
hortala sand, rigtig
inte ett karkel ikke en rød øre
isar tøj
ja
jack øje
jagg ild
jala løbe, gå [svensk rigssprog/slang: jalla]
je en, et
je karkano en rød øre, skilling
jycke hund
ka spise
kaben mad
kalo sort
kalsing sko
kamma have, tage, stjæle
kamma noll ikke få noget
kamma tji ikke have, undvære
karkel penge
katjali brændevin
ker gård
kera gøre
ki ikke, nej
kille dreng, fyr
kirra gøre
klissing nøgle
kockaro selv
kockli saks
kurra pre mulo henrette
kurrning bestraffelse
lattjo føjelig, medgørlig, god, rar, glad
le få, tage
lock rigsdaler
loviar penge
macka brød med pålæg
mandaro jeg, min
mandro jeg, min
manga bede, tigge
manga på stålar tigge penge
maro brød
marvalo rig
mass kød
meka lyve
miro jeg
mojj mund
molla koste
muck fri
mucka blive løsladt
mula dræbe, myrde
mula schöroken henrettelsessted
mulo død
målla koste
nack næse
nakopa snus
nasja løbe, skynde sig, stikke af
pane vand
pansch fem
pasj halv, i stykker, tosset
pasja slå i stykker, veksle penge
pi drikke
pinja kende
piro ben
pirra fod
pral bror, ven
pre i, på
pre hischpan i rummet
pre nasjen på flugt
prejsa betale
primja kende, genkende
primsja kende, genkende
prinja prins
prinjano kendt, berygtet
pröjsa betale
pucka spørge, sige
pusta lomme, pung
rabba brændevin
rackla tale
rackra sige, tale
rakla tale
rakrepa sprog
rambana sav
randa rive, klø
rani jomfru, brændevin
rati nat
rattja nat
romhana sav
ruschto vred, sur
sass-aro alle sammen
saster jern, kæde
schtar fire
schucker smuk
schöro hoved
sjaster jern, kæde
sjuckert smukt
sjycker smuk, fin, rar
stadi hat
stilla gribe, anholde
stillo fængsel
stillopa fængsel
tav fængsel
taven tråd
tavring tater
tibb tunge
tjavo mand, dreng, søn [svensk rigssprog/slang: tjabo]
tjej pige
tji ikke, nej
tji inte ingenting
tjingra skære
tjinna skære, købe
tjinra skære
tjuring kniv
tjuro kniv
tjår tyveri, tyv
tjåra stjæle
tjårakova tyvegods
tjårepa tyveri
traddra køre, tage af sted
tradra køre, tage af sted
trasch bange
uschli skyldig
vali vindue
vara besjad være arresteret
vasjt hånd
vasslon hånden
vaver anden
vavritt sådant
vavrot andet
vi pidde måstat vi drak kaffen
vissj skov [svensk rigssprog/slang: vischan, ute i vischan]
vässj skov [svensk rigssprog/slang: vischan, ute i vischan]

Svenske verber – ny svensk-dansk ordbog

Öresunds Översättningsbyrå nu lagt en helt ny ordbog ud på nettet, som giver en oversigt over de mest almindelige verber i svensk standardsprog. Der er dog  også medtaget en række ældre og mere usædvanlige ord, som normalt ikke medtages i moderne ordbøger. Antallet af opslagsord er  ca. 7800. Mange bøjningsformer er også medtaget.

Herunder præsenterer vi ordbogens opslag under A. Hvis du vil se hele ordbogen, kan du benytte dette link: Svenske verber


Svensk
Dansk
absolvera aflægge (eksamen)
ackordera (om barn) sætte i pleje
bortforpagte
forhandle
ackvirera anskaffe
pådrage sig
afficiera påvirke
affischera bekendtgøre
skilte med
sætte opslag op
aga revse
tugte
aja jamre sig
ajournera udskyde
udsætte
akta agte
passe på
respektere
alstra frembringe
producere
skabe
ana ane
tro
anade se ana
anamma acceptere
hugge
modtage
tilegne sig
anbefalla anbefale
befale
overantvorde
pålægge
rose
anbefallade se anbefalla
anbefallit se anbefalla
anbefallt se anbefalla
anbefallte se anbefalla
anbeföll se anbefalla
anbelanga angå
andas trække vejret
ånde
anfalla anfalde
angribe
overfalde
anfallit se anfalla
anfräta angribe
tære på
anfrätt se anfräta
anfrätte se anfräta
anföll se anfalla
anförtro betro
angav se ange
se angiva
ange angive
oplyse
stikke
udvise
angett se ange
se angiva
angick se angå
angiva angive
angrep se angripa
angripa angribe
angripit se angripa
angå angå
angått se angå
anhopa hobe op
samle
anhålla anholde
anmode
ansøge
anhållit se anhålla
anhöll se anhålla
anknyta forbinde
forene
knytte
ankom se ankomma
ankomma ankomme
ankommit se ankomma
anla se anlägga
anlade se anlägga
anlagt se anlägga
anlita anvende
gribe til
henvende sig til
ty til
anlägga anlægge
bygge
opføre
anlända ankomme
anlände se anlända
anländer se anlända
anlänt se anlända
anmana opfordre
anmäla anmelde
bekendtgøre
meddele
melde
anmälde se anmäla
anmäler se anmäla
anmält se anmäla
anmärka bemærke
kritisere
påpege
annonsera annoncere
anordna arrangere
ordne
organisere
anpassa afpasse
tilpasse
anrika berige
anropa anråbe
bønfalde
ansa (om kød) pudse af
passe
ansatt se ansätta
ansatte se ansätta
anse anse
betragte
mene
synes
ansett se anse
anslagit se anslå
anslog se anslå
ansluta forbinde
tilslutte
anslutade se ansluta
anslutat se ansluta
ansluter se ansluta
anslutit se ansluta
anslå anslå
anvise
bevilge
slå op
tildele
anslöt se ansluta
anstod se anstå
anstryka grunde (med maling)
anstå anstå
forbeholde
stå hen
stå i bero
anstått se anstå
anställa anrette
ansætte (i stilling)
foretage
sætte i gang
ansåg se anse
ansätta aktivere
angribe
fastsætte
placere
plage
påvirke
slå an
ansöka ansøge
anta acceptere
ansætte
antage
godkende
tage imod
vedtage
antaga acceptere
ansætte
antage
godkende
tage imod
vedtage
antagit se anta
se antaga
ante se ana
anteckna notere ned
skrive op
antog se anta
se antaga
anträda påbegynde
tiltræde
anträffa finde
træffe på
antåga nærme sig
rykke frem
applådera klappe
arbeta arbejde
bearbejde
arkebusera henrette ved skydning
arrendera forpagte
leje
arvodera betale salær til
honorere
attrahera tiltrække
avbida afvente
avblåsa afblæse
fløjte (kamp) af
avbrutit se avbryta
avbryta afbryde
annullere
standse
avbröt se avbryta
avböja afslå
afvise
afværge
avdagata dræbe
henrette
avdagataga dræbe
henrette
avdagatagit se avdagata
se avdagataga
avdagatog se avdagata
se avdagataga
avdela inddele
avdunsta fordampe
avdöma pådømme
træffe afgørelse
avfalla frafalde
avflytta flytte væk
fraflytte
avfordra afkræve
avfrosta afrime
avfärda affærdige
ekspedere
avföra føre væk
stryge
avgav se avge
se avgiva
avge afgive
levere
avgett se avge
se avgiva
avgick se avgå
avgiva afgive
levere
avgjorde se avgöra
avgjort se avgöra
avguda forgude
tilbede
avgå fratræde
avgått se avgå
avgöra afgøre
bestemme
avhandla behandle
forhandle om
avhysa smide ud
sætte på gaden
avhålla afstå
avhållit se avhålla
avhända afhænde
avhärda blødgøre
avhölja afdække
blotte
avhöll se avhålla
avisera advisere
underrette
avkoka blanchere
koge af
avkom se avkomma
avkomma afkom
avkommit se avkomma
avkunde se avkunna
avkunna bekendtgøre
forkynde
kundgøre
udtale
avkunnat se avkunna
avla avle
avlade se avlägga
avlagt se avlägga
avled se avlida
avleda aflede
lede bort
avlida afgå ved døden
avlidit se avlida
avlocka fralokke
avlossa (om skud) løsne
affyre
avlyssna aflytte
lytte til
avlåta afsende
udsende
avlägga aflægge
give
avlägsna afskedige
fjerne
tage væk
avlämna afgive
aflevere
avlöpa forløbe
avmaska (i strikning) lukke af
avmäta afmåle
avnjuta nyde
avnjutit se avnjuta
avnjöt se avnjuta
avpollettera (militær) hjemsende
blive af med
fyre
avprova afprøve
avresa afrejse
rejse af sted
avråda fraråde
avräkna fraregne
se bort fra
avrätta henrette
avsatt se avsätta
avsatte se avsätta
avse betyde
gælde
sigte til
tilsigte
avsett se avse
avskeppa afskibe
avskilja isolere
skille
skille fra
tage af
avskrev se avskriva
avskriva afskrive
avskrivit se avskriva
avslagit se avslå
avslog se avslå
avsluta afslutte
avslå afslå
afvise
avslöja afsløre
avspelas udspille sig
avspisa affærdige
spise af
avstava dele i stavelser
avsticka strikke en en pind ud
strikke en maske ud
avstickade se avsticka
avstickat se avsticka
avstod se avstå
avstyra afværge
forhindre
avstå afstå
avstått se avstå
avstänga afspærre
lukke af
udelukke
avsyna inspicere
syne
avsåg se avse
avsäga afslå
frasige sig
avsätta afsætte
dedikere
avsöndra afsondre
udskille
avta aftage
mindskes
avtaga aftage
mindskes
avtagit se avta
se avtaga
avtina smelte væk
avtog se avta
se avtaga
avträda afstå
fratræde
gå af
overdrage
avtåga drage af
avtäcka afdække
afsløre
avundas misunde
være misundelig på
avvakta afvente
se tiden an
avvara afse
undvære
avveckla afslutte
afvikle
avverka bruge op
overstå
avvika afvige
flygte
gå uden om
rømme
avvinna fralokke
avväga afveje
avvända afværge
avvänja afvænne
vænne fra
avyttra afhænde
sælge
aväta fortære
indtage
spise
axla tage på sig

Oversigt over de svenske stærke verber

Stærke verber (som kaldes også uregelmæssige eller aflydende verber) er en gruppe af verber, der er kendetegnet ved aflyd, manglende endelse i præteritum og n-endelse i participiet. De står i kontrast til andre verber, de svage verber, der ikke har aflyd og d- eller t-endelser i præteritum og participiet.

Selve udtrykket ”stærke verber” stammer fra de tyske Grimm-brødre, der foruden at samle eventyr også arbejdede med ordbogsudgivelser. De brugte betegnelsen ”stærk” for de verber, der havde meget varierende bøjninger, dvs. hvor stammen ændredes kraftigt. Og de verber, hvor stammen ikke ændredes, kaldte de for ”de svage verber”. På dansk bruges også betegnelsen ”uregelmæssig”, som stammer fra den latinske grammatik, hvor der virkelig kan tales om uregelmæssige verber. Men i dag foretrækker mange sprogmennesker at kalde dem aflydende verber.

I denne relativt omfattende oversigt med 550 svenske stærke verber er der også medtaget  en række ældre verber, som moderne ordbøger i dag ofte udelader, f.eks. verbet ”blankoförsälja”. De er medtaget i oversigten, fordi danskere kan støde på dem i ældre svensk litteratur. Oversigten medtager også både moderne talesprogsprægede kortformer og de ældre formelle stavemåder, f.eks. ange/angiva.

Stærke svenske verber

anbefalla [anbeföll, anbefallit] rose, anbefale, befale, pålægge
anfalla [anföll, anfallit] angribe, anfalde
ange [angav, angett] angive
angiva [angav, angett] angive
angripa [angrep, angripit] angribe
angå [angick, angått] angå
anhålla [anhöll, anhållit] anmode, anholde
ankomma [ankom, ankommit] ankomme
anlägga [anla; anlade, anlagt] bygge, anlægge
anse [ansåg, ansett] anse, mene
ansluta [anslutade; anslöt, anslutat; anslutit] forbinde, tilslutte
anslå [anslog, anslagit] tildele, anslå
anstå [anstod, anstått] forbeholde, anstå
ansätta [ansatte, ansatt] aktivere, påvirke
anta [antog, antagit] vedtage, antage
antaga [antog, antagit] vedtage, antage
avbryta [avbröt, avbrutit] afbryde, annullere
avdagata [avdagatog, avdagatagit] dræbe, henrette
avdagataga [avdagatog, avdagatagit] dræbe, henrette
avge [avgav, avgett] levere, afgive
avgiva [avgav, avgett] levere, afgive
avgå [avgick, avgått] fratræde
avgöra [avgjorde, avgjort] afgøre, bestemme
avhålla [avhöll, avhållit] afstå
avkomma [avkom, avkommit] afkom
avkunna [avkunde, avkunnat] udtale, forkynde
avlida [avled, avlidit]
avlägga [avlade, avlagt] aflægge, give
avnjuta [avnjöt, avnjutit] nyde
avse [avsåg, avsett] betyde, gælde
avskriva [avskrev, avskrivit] afskrive
avslå [avslog, avslagit] afvise, afslå
avstå [avstod, avstått] afstå
avsätta [avsatte, avsatt] afsætte, dedikere
avta [avtog, avtagit] aftage
avtaga [avtog, avtagit] aftage
be [bad, bett] bede, spørge
bedja [bad, bett] bede, spørge
bedra [bedrog, bedragit] bedrage
bedraga [bedrog, bedragit] bedrage
bedriva [bedrev, bedrivit] drive, engagere
befalla [beföll, befallit] befale, kommandere
befinna [befann, befunnit] befinde, være
bege [begav, begett] gå, begive
begiva [begav, begett] gå, begive
begripa [begrep, begripit] forstå, begribe
begråta [begrät, begråtit] begræde
begynna [begynte; begynnade, begynnat; begynt] begynde
begå [begick, begått] begå
behålla [behöll, behållit] holde
bekantgöra [bekantgjorde, bekantgjort] fremsætte
bekomma [bekom, bekommit] angå, bekomme
bele [belog, belett] le, grine ad
belägga [belade, belagt] belægge, bevise
bese [besåg, besett] bese, kontrollere
besitta [besatt, besuttit] besidde
besjunga [besjöng, besjungit] synge for
beskjuta [besköt, beskjutit] beskyde
beskriva [beskrev, beskrivit] beskrive
bestiga [besteg, bestigit] bestige, klatre
bestrida [stridade; bestred, bestridit; bestridat] bestride
bestryka [beströk, bestrukit] bestryge
bestå [bestod, bestått] bestå
besätta [besatte, besatt] besætte
betonggjuta [betonggöt, betonggjutit] betonstøbe
betygsätta [betygsatte, betygsatt] bedømme, vurdere
bibehålla [bibehöll, bibehållit] vedligeholde, beholde, bevare
bidra [bidrog, bidragit] bidrage, hjælpe
bidraga [bidrog, bidragit] bidrage, hjælpe
bifalla [biföll, bifallit] bifalde, give sin støtte til
bilägga [bilade, bilagt] bilægge
binda [band, bundit] binde
bispringa [bisprang, bisprungit] hjælpe
bistå [bistod, bistått] bistå
bita [bet, bitit] bid
bjuda [bjöd, bjudit] indbyde, byde
blankoförsälja [blankoförsålde, blankoförsålt] sælge in blanco
bli [blev, blivit] blive, være
bliva [blev, blivit] blive
bortgå [bortgick, bortgått] bortgå
bortse [bortsåg, bortsett] ignorere, bortse fra
bosätta [bosatte, bosatt] bosætte
bringa [bringade; bragte, bringat; bragt] bringe
brinna [brann, brunnit] brænde
brista [brast, brustit] briste
bryta [bröt, brutit] bryde
bära [bar, burit] bære
bönfalla [bönföll, bönfallit] bønfalde
böra [borde, bort] burde
delge [delgav, delgett] forkynde
delgiva [delgav, delgett] forkynde
delta [deltog, deltagit] deltage
deltaga [deltog, deltagit] deltage
djupfrysa [djupfrös, djupfrusit] dybfryse
dra [drog, dragit] drage, trække, gå
draga [drog, dragit] drage, trække, gå
dricka [drack, druckit] drikke
driva [drev, drivit] drive
drypa [dröp, drupit] dryppe
duga [dög, dugit] du, er godt nok
dyka [dykte; dök, dykt] dykke
[dog, dött]
dölja [dolde, dolt] skjule
efterkomma [efterkom, efterkommit] efterkomme
erbjuda [erbjöd, erbjudit] tilbyde
erfara [erfor, erfarit] erfare
erfinna [erfann, erfunnit] finde
erhålla [erhöll, erhållit] erholde
erlägga [erlade, erlagt] erlægge
ersätta [ersatte, ersatt] erstatte
falla [föll, fallit] falde
fara [for, farit] fare
fastbinda [fastband, fastbundit] fastbinde
fasthålla [fasthöll, fasthållit] fastholde
fastlägga [fastlade, fastlagt] fastlægge
fastslå [fastslog, fastslagit] fastslå
finna [fann, funnit] finde
finnas [fanns, funnits] være til, findes
fisa [fes, fisit] prutte, fise
flyga [flög, flugit] flyve
flyta [flöt, flutit] flyde
fortfara [fortfor, fortfarit] fortsætte
fortgå [fortgick, fortgått] fortsætte
fortskrida [fortskred, fortskridit] fortsætte
fortsätta [fortsatte, fortsatt] fortsætte
frambära [frambar, framburit] frembære
framdra [framdrog, framdragit] fremdrage
framdraga [framdrog, framdragit] fremdrage
framgå [framgick, framgått] vise, fremgå
framhålla [framhöll, framhållit] fremholde
framkomma [framkom, framkommit] fremkomme, opstå
framlägga [framlade, framlagt] fremlægge
framskrida [framskred, framskridit] fortsætte
frigöra [frigjorde, frigjort] frigive, frigøre
frysa [fryste; frös, frusit; fryst] fryse
frångå [frångick, frångått] afvige fra
frånta [fråntog, fråntagit] fratage
fråntaga [fråntog, fråntagit] berøve, fratage
fullgöra [fullgjorde, fullgjort] opfylde
[fick, fått]
färglägga [färglade, färglagt] farve
föranlåta [föranlät, föranlåtit] foranledige
förbinda [förband, förbundit] forpligte
förbise [förbisåg, förbisett] overse
förbjuda [förbjöd, förbjudit] forbyde
förbli [förblev, förblivit] forblive
förbliva [förblev, förblivit] forblive
fördra [fördrog, fördragit] foretrække
fördraga [fördrog, fördragit] udholde, fordrage
fördriva [fördrev, fördrivit] fordrive
föredra [föredrog, föredragit] foretrække
föredraga [föredrog, föredragit] foretrække
förefalla [föreföll, förefallit] synes, virke til
föregiva [föregav, föregett] foregive
föregripa [föregrep, föregripit] foregribe
förekomma [förekom, förekommit] forekomme
föreligga [förelåg, förelegat] foreligge
föreskriva [föreskrev, föreskrivit] foreskrive
föreslå [föreslog, föreslagit; föreslått] foreslå
förestå [förestod, förestått] forestå
företa [företog, företagit] foretage
företaga [företog, företagit] foretage
förfalla [förföll, förfallit] forfalde
förfara [förfor, förfarit] handle, gå til værks
förflyta [förflöt, förflutit] forløbe
förfrysa [förfrös, förfrusit] forfryse
förgå [förgick, förgått] forgå
förgås [förgicks, förgåtts] forgås, omkomme
förgöra [förgjorde, förgjort] destruere
förhålla [förhöll, förhållit] forholde
förkunna [förkunde, förkunnat] proklamere, forkynde
förlida [förled, förlidit] forløbe, henrinde
förlåta [förlät, förlåtit] tilgive
förlägga [förlade, förlagt] forlægge
förnimma [förnam, förnummit] opfatte
förrinna [förrann, förrunnit] henrinde, rinde bort, forsvinde, stikke af
förse [försåg, försett] give, forsyne
försiggå [försiggick, försiggått] foregå
försluta [förslutade; inneslöt, förslutat; inneslutit] tætte, lukke til
försova [försov, försovit] forsove
förstå [förstod, förstått] forstå
försvinna [försvann, försvunnit] forsvinde
försäljas [försåldes, försålts] sælges
försätta [försatte, försatt] sætte, bringe, flytte
förta [förtog, förtagit] forsvinde
förtaga [förtog, förtagit] forsvinde
förtiga [förteg, förtigit] tie stille med
förutse [förutsåg, förutsett] forudse
förutsäga [förutsade, förutsagt] forudsige
förutsägas [förutsades, förutsagts] forudsiges
förutsätta [förutsatte, förutsatt] forudsætte
förvrida [förvred, förvridit] forvride
gala [gol, galit] gale
ge [gav, gett] give
gendriva [gendrev, gendrivit] modbevise
genljuda [genljöd, genljudit] klinge, genlyde
genomgå [genomgick, genomgått] gennemgå
genomse [genomsåg, genomsett] gennemse
giva [gav, gett] give
gjuta [göt, gjutit] støbe
glida [gled, glidit] glide
glädja [gladde, glatt] fryde, glæde
gnida [gned, gnidit] gnide
godta [godtog, godtagit] acceptere
godtaga [godtog, godtagit] acceptere, godtage
gottgöra [gottgjorde, gottgjort] godtgøre, skadesløsholde
gravlägga [gravlade, gravlagt] begrave, skrinlægge
gravsätta [gravsatte, gravsatt] begrave, jorde
gripa [grep, gripit] udvej
grundlägga [grundlade, grundlagt] grundlægge
gråta [grät, gråtit] græde
[gick, gått]
göra [gjorde, gjort] gøre
ha [hade, haft] have
halshugga [halshögg, halshuggit] halshugge
hava [hade, haft] have
hemlighålla [hemlighöll, hemlighållit] hemmeligholde
hinna [hann, hunnit]
hugga [högg, huggit] hugge, snitte
hushålla [hushöll, hushållit] husholde, spare
hålla [höll, hållit] holde
hånle [hånlog, hånlett] smile hånligt
hänskjuta [hänsköt, hänskjutit] udsætte, udskyde
högtidlighålla [högtidlighöll, högtidlighållit] fejre
iaktta [iakttog, iakttagit] iagttage, observere
iakttaga [iakttog, iakttagit] iagttage, observere
ifrågasätta [ifrågasatte, ifrågasatt] sætte spørgsmålstegn ved, udfordre
igångsätta [igångsatte, igångsatt] iværksætte, lancere
inbegripa [inbegrep, inbegripit] omfatte
inbjuda [inbjöd, inbjudit] indbyde
indra [indrog, indragit] involvere
indraga [indrog, indragit] involvere
infalla [inföll, infallit] indfalde, falde ind
infinna [infann, infunnit] indfinde
infrysa [infrös, infrusit] fryse ind
inge [ingav, ingett] indgive
ingiva [ingav, ingett] indgive
ingjuta [ingöt, ingjutit] indgyde
ingripa [ingrep, ingripit] indgribe, intervenere
ingå [ingick, ingått] indgå
inhålla [inhöll, inhållit] holde inde
inkomma [inkom, inkommit] indkomme
innebära [innebar, inneburit] betyde, indebære
inneha [innehade, innehaft] indehave, besidde
innehava [innehade, innehaft] indehave, besidde
innehålla [innehöll, innehållit] indeholde
innesluta [inneslutade; inneslöt, inneslutat; inneslutit] begrænse, indeslutte, indelukke
inse [insåg, insett] indse, realisere
inskriva [inskrev, inskrivit] indskrive
insuga [insög, insugit] inhalere, indsuge
insättas [insattes, insatts] indsætte
inta [intog, intagit] indtage, besætte
intaga [intog, intagit] indtage, besætte
iscensätta [iscensatte, iscensatt] iscenesætte
iståndsätta [iståndsatte, iståndsatt] reparere, sætte i stand
jordansluta [jordanslutade; inneslöt, jordanslutat; inneslutit] jordforbinde
klargöra [klargjorde, klargjort] præcisere, klargøre
klarlägga [klarlade, klarlagt] præcisere, klarlægge
kliva [klev, klivit] træde
knipa [knep, knipit] knibe
knyta [knöt, knutit] knytte
komma [kom, kommit] komme
kringgå [kringgick, kringgått] gå omkring, gå udenom
kringskära [kringskar, kringskurit] begrænse, beskære
krypa [kröp, krupit] krybe
kungöra [kungjorde, kungjort] kundgøre, forkynde
kunna [kunde, kunnat] kunne
kvarhålla [kvarhöll, kvarhållit] tilbageholde
kvarstå [kvarstod, kvarstått] resterer, er tilbage
kvida [kved, kvidit] klynke
le [log, lett] smile
levandegöra [levandegjorde, levandegjort] animere, levendegøre
lida [led, lidit] lide
ligga [låg, legat] ligge
ljuda [ljöd, ljudit] lyde
ljuga [ljög, ljugit] lyve
lovsjunga [lovsjöng, lovsjungit] rose, lovsynge
låta [lät, låtit] lade
lägga [la; lade, lagt] lægge
lösgöra [lösgjorde, lösgjort] frigøre
medge [medgav, medgett] indrømme
medgiva [medgav, medgett] indrømme
misshushålla [misshushöll, misshushållit] misbruge
motbjuda [motbjöd, motbjudit] modbyde
motta [mottog, mottagit] modtage
mottaga [mottog, mottagit] modtage
[måtte; mådde, mått] have det, befinde sig
måsta [måste, måst] skulle, være nødt til
nagelfara [nagelfor, nagelfarit] kritisere, grundigt undersøge
namnge [namngav, namngett] navngive, døbe, give navn
namngiva [namngav, namngett] navngive, døbe, give navn
nedbryta [nedbröt, nedbrutit] nedbryde
nedfrysa [nedfrös, nedfrusit] nedfryse
nedgöra [nedgjorde, nedgjort] nedgøre
nedlägga [nedlade, nedlagt] nedlægge
nedsätta [nedsatte, nedsatt] nedsætte, reducere
niga [neg, nigit] neje
njuta [njöt, njutit] nyde
nypa [nöp, nupit; nypt] knibe
nyskrivas [nyskrevs, nyskrivits] nyskrives
nyttiggöra [nyttiggjorde, nyttiggjort] udnytte
offentliggöra [offentliggjorde, offentliggjort] offentliggøre
omge [omgav, omgett] omgive
omgiva [omgav, omgett] omgive
omgå [omgick, omgått] omgå
omhänderta [omhändertog, omhändertagit] varetage, tage vare på
omhändertaga [omhändertog, omhändertagit] varetage, tage vare på
omintetgöra [omintetgjorde, omintetgjort] tilintetgøre
omkomma [omkom, omkommit] omkomme
omskriva [omskrev, omskrivit] omskrive
omsluta [omslutade; inneslöt, omslutat; inneslutit] omslutte
omsätta [omsatte, omsatt] oversætte
omöjliggöra [omöjliggjorde, omöjliggjort] umuliggjorde
permanentbelägga [permanentbelade, permanentbelagt] forsyne med permanent belægning
pipa [pep, pipit] pibe
planlägga [planlade, planlagt] planlægge
provgå [provgick, provgått] prøvegå
pungslå [pungslog, pungslagit] slå for penge, plukke for penge
påbjuda [påbjöd, påbjudit] pålægge, påbyde
pådriva [pådrev, pådrivit] pådrive
pågå [pågick, pågått] løbe, være i gang
påstå [påstod, påstått] sige, påstå
redogöra [redogjorde, redogjort] forklare, redegøre
rengöra [rengjorde, rengjort] rense, rengøre
rida [red, ridit] ride
rinna [rann, runnit] løbe, rinde
riva [rev, rivit] rive
ryta [röt, rutit] brøle
rådgöra [rådgjorde, rådgjort] konsultere, rådspørge
rådslå [rådslog, rådslagit] rådslå
sammanbinda [sammanband, sammanbundit] sammenkoble
sammanfalla [sammanföll, sammanfallit] sammenfalde
sammanlägga [sammanlade, sammanlagt] sammenlægge
se [såg, sett] se
sitta [satt, suttit; setat] sidde
sjuda [sjöd, sjudit] ulme, syde
sjunga [sjöng, sjungit] synge
sjunka [sjönk, sjunkit] synke
skina [sken, skinit] skinne
skita [sket, skitit] skide
skjuta [sköt, skjutit] skyde
skola [skolade; skulle, skolat] skulle
skrida [skred, skridit] skride
skrika [skrek, skrikit] skrige
skrinlägga [skrinlade, skrinlagt] skrinlægge
skriva [skrev, skrivit] skrive
skrivas [skrevs, skrivits] skrives
skryta [skröt, skrutit] prale
skära [skar, skurit] skære
slinta [slant, sluntit] glide
slippa [slapp, sluppit] undgå, slippe
slita [slet, slitit] slide
sluta [slutade; slöt, slutat; slutit] stoppe, slutte
slå [slog, slagit; slått] slå
smaksätta [smaksatte, smaksatt] tilsmage
smita [smet, smitit] stikke af
smyga [smög, smugit] snige
småle [smålog, smålett] smile
smälta [smältde; smalt, smältt; smultit] smelte
smörja [smorde, smort] smøre
snedvrida [snedvred, snedvridit] fordreje
snyta [snöt, snutit] snyde
sova [sov, sovit] sove
spinna [spann, spunnit] spinde
spricka [sprack, spruckit] sprække
sprida [spridde; spred, spritt] sprede
springa [sprang, sprungit] løbe
spörja [sporde, sport] spørge
stenlägga [stenlade, stenlagt] stenlægge
sticka [stickade; stack, stuckit; stickat] strikke
stiga [steg, stigit] stige
stinka [stank, stunkit] stinke
stjäla [stal, stulit] stjæle
storgråta [storgrät, storgråtit] storgræde
strandsätta [strandsatte, strandsatt] strande
strida [stred, stridit; stritt] stride
stryka [strök, strukit] stryge, slette
strykas [ströks, strukits] stryges, slettes
stå [stod, stått] stå
stödja [stödde, stött] støtte
suga [sög, sugit] suge
supa [söp, supit] drikke
svida [sved, svidit] svide
svika [svek, svikit] skuffe, svigte
svälja [svalde, svalt] sluge
svälta [svälte; svalt, svält; svultit] sulte
svära [svor, svurit] sværge
sysselsätta [sysselsatte, sysselsatt] beskæftige
säga [sa; sade, sagt] sige
sälja [sålde, sålt] sælge
säljas [såldes, sålts] sælges
särlägga [särlade, särlagt] skille ad, udskille
sätta [satte, satt] bringe, sætte
ta [tog, tagit] tage
taga [tog, tagit] tage
tiga [teg, tigit; tegat] tie
tillbe [tillbad, tillbett] tilbede
tillbedja [tillbad, tillbett] tilbede
tilldra [tilldrog, tilldragit] tiltrække
tilldraga [tilldrog, tilldragit] tiltrække
tillfalla [tillföll, tillfallit] tilfalde
tillfångata [tillfångatog, tillfångatagit] fange, tage til fange
tillfångataga [tillfångatog, tillfångatagit] fange, tage til fange
tillge [tillgav, tillgett] tilgive
tillgiva [tillgav, tillgett] tilgive
tillgodose [tillgodosåg, tillgodosett] tilgodese
tillgripa [tillgrep, tillgripit] tilgribe
tillgå [tillgick, tillgått] hjælpe, bistå, være til rådighed
tillhandahålla [tillhandahöll, tillhandahållit] give, tilbyde
tillintetgöra [tillintetgjorde, tillintetgjort] destruere, tilintetgøre
tillkomma [tillkom, tillkommit] tilkomme
tillkännage [tillkännagav, tillkännagett] tilkendegive
tillkännagiva [tillkännagav, tillkännagett] bekendtgøre, tilkendegive
tillmötesgå [tillmötesgick, tillmötesgått] imødekomme, mødes
tillryggalägga [tillryggalade, tillryggalagt] tilbagelægge
tillrättalägga [tillrättalade, tillrättalagt] lægge i orden, lægge til rette
tillse [tillsåg, tillsett] tilse, sikre
tillskriva [tillskrev, tillskrivit] tilskrive
tillsluta [tillslutade; inneslöt, tillslutat; inneslutit] tilslutte
tillstå [tillstod, tillstått] tilstå
tillsäga [tillsade, tillsagt] tilsige
tillsätta [tillsatte, tillsatt] tilsætte
tillta [tilltog, tilltagit] tiltage, forhøje, fremskynde
tilltaga [tilltog, tilltagit] tiltage, forhøje, fremskynde
tillvarata [tillvaratog, tillvaratagit] varetage
tillvarataga [tillvaratog, tillvaratagit] varetage
tillvänja [tillvande, tillvant] tilvænne
tillåta [tillät, tillåtit] tillade
tillägga [tillade, tillagt] tilføje, tillægge
tjuta [tjöt, tjutit] hyle
tjänstgöra [tjänstgjorde, tjänstgjort] tjene
topprida [toppred, toppridit] hundse, tyrannisere, beherske
tvinga [tvingade; tvang, tvingat; tvungit] tvinge
tämja [tämde; tamde; tämjde, tämjt; tämt; tamt] tæmme
töra [torde, tort] turde
töras [tordes, torts] turde
umgås [umgicks, umgåtts] omgås
undanhålla [undanhöll, undanhållit] tilbageholde
undergå [undergick, undergått] gennemgå
underhålla [underhöll, underhållit] vedligeholde
underlåta [underlät, underlåtit] undlade
understryka [underströk, understrukit] understrege
understödja [understödde, understött] støtte
undgå [undgick, undgått] undgå
undkomma [undkom, undkommit] undkomme, flygte
undsätta [undsatte, undsatt] redde, undsætte
undvara [undvarade, undvarat; undvarit] undvære
undvika [undvek, undvikit] undgå
uppbära [uppbar, uppburit] bære op, bære, støtte, opretholde
uppehålla [uppehöll, uppehållit] opholde
uppehållas [uppehölls, uppehållits] opretholde
uppfinna [uppfann, uppfunnit] opfinde
uppge [uppgav, uppgett] oplyse
uppgiva [uppgav, uppgett] opgive
uppgå [uppgick, uppgått] beløbe sig til
uppgöra [uppgjorde, uppgjort] aftale
uppkomma [uppkom, uppkommit] opstå
upplåtas [uppläts, upplåtits] yde, tilbyde
uppmärksamgöra [uppmärksamgjorde, uppmärksamgjort] gøre opmærksom på
upprätthålla [upprätthöll, upprätthållit] opretholde, vedligeholde
uppskjuta [uppsköt, uppskjutit] udskyde
uppstå [uppstod, uppstått] opstå, forekomme
uppsuga [uppsög, uppsugit] opsuge, indsuge
uppsäga [uppsa; uppsade, uppsagt] opsige
uppta [uppt, upptit; upptit] optage
upptaga [upptog, upptagit] optage
upptas [uppts, upptits; upptits] optages
utbjuda [utbjöd, utbjudit] tilbyde, udbyde
utbjudas [utbjöds, utbjudits] tilbydes, udbydes
utbrista [utbrast, utbrustit] udbryde, udbriste
utdra [utdrog, utdragit] udtrække
utdraga [utdrog, utdragit] udtrække
utesluta [uteslutade; inneslöt, uteslutat; inneslutit] udelukke
utfalla [utföll, utfallit] udfalde
utförsälja [utförsålde, utförsålt] sælge ud
utge [utgav, utgett] give ud, udrede, udbetale, udstede
utgiva [utgav, utgett] udgive
utgjuta [utgöt, utgjutit] udgyde
utgå [utgick, utgått] udgå, slette
utgöra [utgjorde, utgjort] udgøre
utkomma [utkom, utkommit] udkomme, offentliggøre
utlåta [utlät, utlåtit] udtale sig, ytre sig
utse [utsåg, utsett] udpege, udse
utskriva [utskrev, utskrivit] udskrive
utslå [utslog, utslagit; utslått] udslå
utstå [utstod, utstått] udholde, udstå
utsuga [utsög, utsugit] udsuge
utsätta [utsatte, utsatt] udsætte, eksponere
utta [uttog, uttagit] udtage
uttaga [uttog, uttagit] udtage
utvinna [utvann, utvunnit] udvinde
utvälja [utvalde, utvalt] udvælge
vara [var, varit] være
varsebli [varseblev, varseblivit] opfatte
varsebliva [varseblev, varseblivit] opfatte
vederfaras [vederfors, vederfarits] tilstøde
vederlägga [vederlade, vederlagt] gendrive, modbevise, imødegå
veta [visste, vetat] vide, kende
vidgå [vidgick, vidgått] vedgå
vidkomma [vidkom, vidkommit] vedkomme
vidmakthålla [vidmakthöll, vidmakthållit] fastholde
vidta [vidtog, vidtagit] træffe, begynde, fortsætte
vidtaga [vidtog, vidtagit] træffe, begynde, fortsætte
vika [vek, vikit] folde
vilja [ville, velat] ville
villfara [villfor, villfarit] føje, rette sig efter
vina [ven, vinit] hvine
vinna [vann, vunnit] vinde
vrida [vred, vridit] dreje
välja [valde, valt] vælge
vänja [vande, vant] vænne
växa [växte, växt; vuxit] vokse
ådagalägga [ådagalade, ådagalagt] afsløre
åligga [ålåg, ålegat] påhvile
ålägga [ålade, ålagt] pålægge
åse [åsåg, åsett] påse, vidne
åsidosätta [åsidosatte, åsidosatt] tilsidesætte
åskådliggöra [åskådliggjorde, åskådliggjort] illustrere
åstadkomma [åstadkom, åstadkommit] opnå
åsätta [åsatte, åsatt] påsætte, sætte på
åta [åtog, åtagit] forpligte sig til, påtage sig
åtaga [åtog, åtagit] forpligte sig til, påtage sig
återbära [återbar, återburit] returnere
återfå [återfick, återfått] få tilbage, genvinde
återge [återgav, återgett] gengive, reproducere
återgiva [återgav, återgett] gengive, reproducere, give noget tilbage
återgå [återgick, återgått] vende tilbage
återinsätta [återinsatte, återinsatt] genindsætte
återkomma [återkom, återkommit] vende tilbage, gentage
återse [återsåg, återsett] se igen
återstå [återstod, återstått] restere
återta [återtog, återtagit] tilbageerobre, tage tilbage
återtaga [återtog, återtagit] tilbageerobre, tage tilbage
återuppta [återupptog, återupptagit] genoptage
återupptaga [återupptog, återupptagit] genoptage
åtnjuta [åtnjöt, åtnjutit] nyde
äta [åt, ätit] spise
ödelägga [ödelade, ödelagt] ødelægge, hærge
ödeläggas [ödelades, ödelagts] ødelægges, destrueres
överdriva [överdrev, överdrivit] overdrive
överenskomma [överenskom, överenskommit] blive enige om
överfalla [överföll, överfallit] overfalde, angribe
överge [övergav, övergett] opgive
övergiva [övergav, övergett] overgive, forsage
övergå [övergick, övergått] overgå, flytte
överinse [överinsåg, överinsett] have tilsyn med
överligga [överlåg, överlegat] ligge over
överlåta [överlät, överlåtit] overdrage, overføre
överlägga [överlade, överlagt] diskutere
överse [översåg, översett] overse, se over, overskue, iagttage
överskrida [överskred, överskridit] overstige, overskride
överstiga [översteg, överstigit] overstige, overskride
översätta [översatte, översatt] oversætte
överta [övertog, övertagit] overtage
övertaga [övertog, övertagit] overtage
övervinna [övervann, övervunnit] overvinde

Svensk narkosprog – en ny svensk-dansk ordbog

Svensk-dansk ordbog over narkosprog

Vi lægger nu en splinterny ordbog ud på nettet, svensk-dansk ordbog over narkosprog. I det følgende fortælles lidt om baggrunden til ordbogen.

Danske og svenske narkomaners slang er i høj grad præget af behovet for at kunne skabe og bevare kontakt mellem ligesindede uden at for mange udenforstående forstår, hvad der siges, ja som i princippet fungerer som en slags kodesprog. Det er jo egentlig ganske forståeligt, for narkomanerne er jo ofte involveret i illegal virksomhed, hvor der er behov for at bruge et sprog, der både maner til fælles front og tæt samarbejde og til at skabe en barriere over for myndigheder, og alle andre, der gerne vil have fat i dem.

Det er imidlertigt svært at finde gode beskrivelser af narkosprog. At det er koblet til illegal virksomhed, og at narkomanerne i øvrigt er ganske uønskede i samfundet, bidrager måske til, at der kun er få, der giver sig i kast med at beskrive deres sprog. Men interessen for at have adgang til en sproglig hjælp burde være ret stor hos alle, der kommer i berøring med narkomaner f.eks.  myndighedspersoner og sygeplejepersonale, der prøver at hjælpe narkomaner. Uden en fungerende kommunikation bliver det svært at hjælpe klienterne fra narkomiljøet, især hvis det handler om svenske narkomaner, der er strandet i København.

Dansk politi og retsmyndigheder, samt ansatte inden for sygeplejen, har meget dårlige forudsætninger for at forstå svenske narkomaners sprog. Sproget er naturligvis influeret af engelsk, så helt umuligt er det måske ikke, hvis man kan det danske narkosprog, men der er også mange ord, der har national oprindelse og kun bruges i Sverige.

Dette er baggrunden til, at Öresunds Översättningsbyrå nu har sammenstillet en relativ omfattende svensk-dansk ordbog over svensk narkosprog, som ikke er engelsk. Ordbogen indeholder i dag 600 svenske opslagsord og er gratis at benytte via denne blog, men er ikke tilladt at kopiere uden tilladelse.

Acidhead Narkoman, narkotikapåvirket person
Andralösning Svag opløsning af opslæmmet narko (tablet).
Antad Narkotikapåvirket
As Narkotikapåvirket
Asknarka At bruge narkotika
Avfall Narkoman, narkotikapåvirket person
Avgiftning Behandling af abstinensreaktioner.
Avtänd 1) Ikke længere påvirket af narkotika. 2) Afgiftet.
Avtändning 1) Når en misbruger prøver at reducere sin narkoindtagelse. 2) Afvænning fra narkotika.
Axe Cannabis
B Narkotikapåvirket
Bagging Brug af narkotika som sniffes.
Baka Kokain
Bakhög Rus efter cannabisbrug.
Bakom Narkotikapåvirket
Bakpundig Afgiftet
Baksoda Blanding af bikarbonat eller ammoniak samt æter som blandes med vand og kokain.
Bakstöt Depressionslignende reaktion, når kokainrusen aftager
Beckna At sælge narkotika
Bekna At sælge narkotika
Beng Narkotikapåvirket
Blagad Narkotikapåvirket
Bland molnen Narkotikapåvirket
Blubbig Narkotikapåvirket
Blås Ikke narkotika, men sukker eller citronsyre.
Blåsa av At dæmpe en centralstimulerende effekt ved at tilføre søvnmiddel.
Blåsare En person, der sælger pulver, som ikke indeholder narkotika eller kun en lille del.
Blåst Narkotikapåvirket
Blåstjack Sukker eller citronsyre i stedet for amfetamin.
Boffe Narkotikapåvirket
Bollbärare Person, som smugler narkotikapakker i kroppen. En ”Sväljare” gemmer narkotikaen i mave/tarmsystemet.
Bomb Narkotikapåvirket
Borta Narkotikapåvirket
Borta bland molnen Narkotikapåvirket
Borta i dimman Narkotikapåvirket
Borta med vinden Narkotikapåvirket
Bortflyad Narkotikapåvirket
Braj Narkotikapåvirket
Braja 1) At ryge hash (cannabis) 2) Hashpibe (cannabis), 3) Narkotikapåvirket
Brajare Narkoman, narkotikapåvirket person
Brajgubbe Hashryger (cannabis)
Brass Narkotikapåvirket (hash)
Brassa At bruge narkotika (hash)
Brunt H Uraffineret heroin (opiat), der ofte ryges.
Brus Amfetamin
Bråttom Amfetamin
Bränd At være kraftigt påvirket af cannabis.
Bubbelgum 1) cannabis 2) kokain
Bucktjack Amfetamin fra illegal hjemmeproduktion.
Budbilschaufför Person, som transporterer narkotika til salg.
Buddagräs Marihuanacigaret (cannabis), der er blevet bundet sammen med en tråd rundt om en bambuspind.
Buske Gammel bil.
Bäckna At sælge narkotika
Bäng 1) Dum i hovedet, skør, 2) Narkotikapåvirket
Bängen Politiet
Bängh Cannabis
Bänghuvud En person, der af andre opfattes som dum, skør.
Bängtjack Nedsættende udtryk for hallucinogene stoffer som LSD og MDMA.
Böf hasch Snydehash (cannabis)
Chocolate Narkotikapåvirket
Cracka At bruge narkotika
Dabbe At bruge stoffer af og til
Dabble Stofmisbrug i lille skala.
Deala At sælge narkotika
Dealare Narkotikasælger
Deg Penge
Dekad Narkotikapåvirket
Dila At sælge narkotika
Dilare Narkotikasælger
Dizzy Narkotikapåvirket
Docka At deponere narkotika eller tyvegods hos en anden person.
Dopad At være påvirket.
Doppa 1) At lægge ud narkotika på forudbestemte steder efter aftale. 2) At overdrage narkotika.
Dra en holk At bruge narkotika
Dra en joint At bruge narkotika
Dra en jolle At bruge narkotika
Dra en lina At indånde eller sniffe en streng kokain gennem næsen.
Dra svar At tømme lidt blod ud i en injektionssprøjte.
Dragen Narkotikapåvirket
Drogad Narkotikapåvirket
Drogo Narkoman
Drogger Narkoman, narkotikapåvirket person
Droggy Narkotikapåvirket
Drogoffer Narkoman, narkotikapåvirket person
Drugs Narkotikapåvirket
Dum Narkotikapåvirket
Dum i bollen Narkotikapåvirket
Dum i huvudet Narkotikapåvirket
Dum i pallet Narkotikapåvirket
Dum i skallen Narkotikapåvirket
Död Narkotikapåvirket
Dödsförklarad Narkotikapåvirket
E Påvirket af ecstasy
Ead Påvirket af ecstasy
E-kär At være høj på ecstasy.
Elektriskt vin Vin ”forstærket” med LSD.
Festkvart Lejlighed hvor narkomaner opholder sig for at bruge narkotika.
Feting 1) Hashpibe (cannabis), 2) Narkotikapåvirket
Fett 1) Hash (cannabis), 2) Narkotikapåvirket
Fetta At ryge hash (cannabis).
Filtra At opslæmme tabletter og filtrere en opløsning for injektion.
Fix At være narkotikapåvirket
Fjudad Narkotikapåvirket
Fjuddad Narkotikapåvirket
Fjudrad Narkotikapåvirket
Fjuttad At være narkotikapåvirket.
Fjärdis 1/4-del kapsel narkotika.
Fladder Amfetamin
Flaxare Narkotikamisbruger
Flaxgubbe Narkotikamisbruger
Flippa ur At være narkotikapåvirket
Fluddrig Narkotikapåvirket
Fluff Marihuana (cannabis)
Flumma 1) At ryge hash (cannabis), 2) At bruge narkotika
Flummig At være påvirket af hash (cannabis) eller anden narkotika.
Flyga At være narkotikapåvirket
Flygande Narkotikapåvirket
Flygfärdig Narkotikapåvirket
Flying Narkotikapåvirket
Flying high Narkotikapåvirket
Flyta At være narkotikapåvirket
Flytande Narkotikapåvirket
Fotad Narkotikapåvirket
Freaky Narkotikapåvirket
Fryst Narkotikapåvirket
Fräsa in At injicere narkotika.
Fuckad Narkotikapåvirket
Fucked Narkotikapåvirket
Fucked up Narkotikapåvirket
Fult jack Narkotikapåvirket
Fyrklöver affe Narkotikapåvirket
Färdigdrogad Narkotikapåvirket
Fönsternoja Hallucinationer hos narkotikamisbruger.
Förstagångare Person, der aftjener sin første fængselsstraf.
Förstis Person, der aftjener sin første fængselsstraf.
Förstörd Narkotikapåvirket
Gasad Narkotikapåvirket
Gegg Klistret amfetamin. Se ”Klet-tjack”.
Gegga Cannabis
Glad Narkotikapåvirket
Glaspipa Glaspibe der bruges til rygning af ”ice” (krystalliseret metamfetamin)
Glasturk 1)  Cannabis 2)  Gult hash (cannabis) fra Tyrkiet og med en glasagtig overflade.
Godnattsil Injektion før man falder i søvn.
Golare Nogen, som giver information til politiet, angiver.
Golbög Nogen, som giver information til politiet, angiver.
Gone Narkotikapåvirket
Grillad Narkotikapåvirket
Grisen Ecstasy. Lyserød tablet med en gris.
Grisknorr Ecstasylignende præparat. Flad tablet hvor der på den ene side er en krøllet grisehale.
Gris-tjack Amfetamin
Gräs 1) Marihuana (cannabis), 2) Narkotikapåvirket
Gräsad Narkotikapåvirket
Gräsare Narkoman, narkotikapåvirket person
Grön 1)  Ved en visitation kunne vise, at man ikke har narkotika på sig. 2) Ikke tidligere kendt af politiet, forekommer ikke i kriminalregisteret.
Grönt Marihuana (cannabis)
Gubbstukad Narkotikapåvirket
Guide En erfaren misbruger, der hjælper en, der tager LSD den første gang.
Guitar Cannabis
Gul At være uden penge.
Gulddamm Heroin (opiat)
Guldtorsk En kunde, betaler godt og regelmæssigt hos en prostitueret.
Gyve 1)  Marihuanacigaret (cannabis). 2)  Heroin (opiat)
Gång hasse Tømt plastpose, der har indeholdt narkotika og som nu har små pulverrester på indersiden.
Gånga At sælge narkotika.
Gångare Person, der sælger narkotika for en andens regning.
Gås Hash (cannabis)
Gägg 1)  Narkotika. Klæbrig, fugtig amfetamin. 2)  Narkotika (generelt)
Gägga At misbruge narkotika, specielt amfetamin.
Gäggare Narkotikamisbruger, specielt amfetaminmisbruger.
Gäggarkvart Narkotikamisbrugers opholdssted, bolig.
Gäggarparty Fest hvor flere narkotikamisbrugere mødes og tager narkotika sammen.
Gäggig Urolig, nervøs.
Gäggkvart Lejlighed hvor narkomaner holder til for at misbruge
Gäggparty Fest hvor flere narkotikamisbrugere mødes og tager narkotika sammen.
Göksnö Kokain
Gökur Gammeldags pengeskab.
Haltkickad Narkotikapåvirket
Halvkabbe Salgsenhed om 1/2 kapsel narkotika.
Halvmåne Ecstasylignende præparat. Amfetaminderivat i tabletform. Afrund tablet med grinende halvmåne præget på forsiden.
Halvsläng 50 SEK
Hascha At ryge hash
Haschad Påvirket af hash
Haschare Hashryger, narkoman
Helgittig Narkotikapåvirket
Helväck Narkotikapåvirket
Heroinbög Narkoman, narkotikapåvirket person
Het Narkotikapåvirket
Hi Narkotikapåvirket
High Narkotikapåvirket
Holka At bruge narkotika
Horsead Narkotikapåvirket
Horsepundare Narkoman, narkotikapåvirket person
Hulling Person der skaffer narkotika via andre.
Hårdlyst Person efterlyst over hele landet.
Häck Gammel bil.
Marihuana (cannabis)
Hög At være narkotikapåvirket.
Hög som en lyktstolpe At være kraftigt narkotikapåvirket
Hög som en skyskrapa At være kraftigt narkotikapåvirket
Hög som ett hus At være kraftigt narkotikapåvirket
Hög som ett höghus At være kraftigt narkotikapåvirket.
Högtänd At være kraftigt narkotikapåvirket.
I det blå Narkotikapåvirket
I en annan värld Narkotikapåvirket
I ett annat land Narkotikapåvirket
I himlen Narkotikapåvirket
I sin dröm Narkotikapåvirket
I sjunde himlen Narkotikapåvirket
I trans Narkotikapåvirket
Idiot Narkoman, narkotikapåvirket person
Idiotpåverkad Narkotikapåvirket
Inne Narkotikapåvirket
Inne i paradiset Narkotikapåvirket
Jidder Vrøvl
Jidderpelle Narkotikamisbruger med særlig evne til at dupere sin omgivelse med en ordstrøm.
Jiddra At tale sig ud af en knibe.
Jobba i snösvängen At sælge narkotika.
Jointa At bruge narkotika
Jonk Narkotika (det sydlige Sverige) eller heroin (opiat).
Jonkad At være narkotikapåvirket (det sydlige Sverige).
Jonkare Heroinmisbruger (det sydlige Sverige).
Jonkhora Prostitueret kvinde der desuden er heroinist.
Jonkluder Prostitueret kvinde der desuden er heroinist.
Jucca-påse Lille plastpose som kan lukkes igen. Ofte brugt til opbevaring af narkotika. Kaldes også for ”frimærkspose”.
Jungfrupump Den første narkotikainjektion der tages, premiereinjektion.
Jungfrusil Den første narkotikainjektion der tages, premiereinjektion.
Junkie Narkoman, narkotikapåvirket person
Kabbe Narkotikapåvirket
Kajpad Narkotikapåvirket
Kalas Narkotikapåvirket
Kanintjack 1)  Amfetamin, 2)  Centralstimulerende narkotika som forhøjer seksualdriften.
Kanna Narkotikasprøjte
Kannabo Cannabis
Kanon Narkotikasprøjte
Kanopia Cannabis
Kanylrost Gulsod (hepatitis)
Kanylsot Gulsod (hepatitis)
Karl-alfred Ecstasylignende præparat. Samme som Popeye.
Karpura rasa Cannabis
Karta Beroligende lægemiddel i form af tabletter, f.eks. Sobril.
Kartell Sammenslutning mellem forskellige kriminelle organisationer med en valgt leder som chef.
Kickad Narkotikapåvirket
Klet Amfetamin, der er fugtigt eller vådt.
Klet-tjack Amfetamin, der er fugtigt eller vådt.
Klippa Samme som Ice, krystalliseret metamfetamin.
Kliva av banan At holde op med at bruge narkotika.
Kliva på banan At begynde at bruge narkotika igen efter en pause
Klubben Sociale myndigheder.
Knaber Kapsel, der indeholder heroin (opiat).
Knalla på moln At være narkotikapåvirket
Knallgul At være uden penge.
Knalltransport Transport fra en fængselsanstalt til en anden på grund af at man har lavet ballade.
Knaper Beroligende lægemiddel i tabletform, f.eks. Sobril.
Knapra 1)  At spise tabletter, lægemiddel som er narkotikaklassificerede. Ofte nerveberoligende tabletter for at blive påvirket. 2)  At tage narkotika i tabletform.
Knaprare Tabletmisbruger
Knark Narkotika
Knarka At bruge narkotika.
Knarkad Narkotikapåvirket
Knarkare Narkoman, narkotikapåvirket person
Knarkarkvart Lejlighed, hvor narkomaner holder til for at misbruge narkotika.
Knarkarsvin Narkoman, narkotikapåvirket person
Knarkis Narkoman, narkotikapåvirket person
Knarklangare Narkotikasælger
Knarksot Gulsod (Hepatitis) erhvervet ved injicering med urene sprøjter og kanyler.
Knarksvängen At befinde sig i misbrugerkredse. At være narkotikamisbruger.
Knasa Give information til politiet, sladre.
Knasad Narkotikapåvirket
Knash Narkotikapåvirket
Knaster Hash (cannabis)
Knife Lsd
Kniv och gaffel Injektionssprøjte med nål (kanyle). Udtrykket bruges ofte inde på svenske anstalter.
Knockoutdroppar Kloralhydrat
Knuda I det sydlige Sverige et udtryk for et hashstykke (cannabis).
Knullsil Injektion af centralstimulantia (ofte amfetamin). Forhøjer seksualdriften.
Kokaindjur De ved hallucinationer optrædende dyr, ofte fluer, slanger, orme og andre insekter el. Krybdyr som personer i kokainpsykose oplever angriber deres kroppe. Kan ofte opleves som at noget kryber under huden.
Koks Kokain
Kola 1) kokain, 2) narkotikapåvirket
Koma Bevidstløshed
Komma snett At opleve uønsket effekt af narkotika.
Kompott Polsk opiumpræparat (hjemmeproduceret).
Koncentrerad Narkotikapåvirket
Kran Narkotikasælger, pusher.
Krana At sælge narkotika.
Krasch Psykisk sammenbrud som depression, angst og selvmordstanker som følge af kokainmisbrug.
Kraschlandning Depression der opstår, når kokainrusen aftager.
Kristall Krystalliseret metamfetamin.
Kristaller Kokain
Krökad Narkotikapåvirket
Kvadda At fortynde narkotika for at forøge fortjenesten ved salg.
Kvart Lejlighed, bolig hvor narkomaner holder til.
Kvidig 1)  Nærig 2)  Sur, besværlig
Kycklingmjöl Amfetamin
Kåken Fængsel
Käck Pakke, der indeholder ”falsk” hash (cannabis), ofte lakrids.
Laddad Narkotikapåvirket
Langa At sælge narkotika
Lattjig Narkotikapåvirket
Lina Narkotikapåvirket
Loaded Narkotikapåvirket
Luffare Narkoman, narkotikapåvirket person
Lycklig Narkotikapåvirket
Lyckopiller 1)  Ecstasy 2)  Nerveberoligende lægemiddel.
Lyst At være efterlyst.
Låg Narkotikapåvirket
Läcka 1)  Politiinformatør 2)  At give informationer til politiet, sladre.
Läderlappen LSD-papir, samme som Batman 94.
Läderlappen & joker LSD-papir, samme som Batman and Joker.
Lägga någon At fortælle om nogen i et forhør, således at denne kan blive arresteret.
Lägga ut At sælge narkotika.
Läggning 1)  Afsætning for narkotika eller tyvegods. 2)  Hos politiet afgivet vidneudtalelse, der fortæller om andens indblanding i en forbrydelse.
Lätta At begive sig væk fra et sted.
Löp Periode af konstant indtagelse af amfetamin.
Löpare Person, der sælger narkotika for en andens regning
Macka At være narkotikapåvirket
Maja 1) Narkotikapåvirket, 2) At bruge narkotika
Majja 1) At bruge narkotika, 2) Narkotikapåvirket
Mallvax 1)  Amfetamin 2)  Penge, kontanter.
Mani Narkotikapåvirket
Masch Narkotikapåvirket
Mavro Narkotikapåvirket
Maxad Narkotikapåvirket
Mecka en holk At bruge narkotika
Meckish At bruge narkotika
Min emma Morfin (opiat)
Min gubbe Den person kunden engagerer for at købe narkotika.
Missbrukare Misbruger
Mula 1)  Narkotikakurer, ”sluger” af narkotika. 2)  At dø.
Narkis Narkotikamisbruger, narkoman.
Nebbar Barbiturater
Nebbdvala Bevidstløshed efter injektion af stoffet nembutal.
Nedåttjack Beroligende præparat.
Nere Narkotikapåvirket
Nerhaschad Narkotikapåvirket
Nerknarkad Narkotikapåvirket
Nerköp Mislykket handling.
Nerslag Politiindgriben efterfulgt af en husundersøgelse.
Nertjackad Narkotikapåvirket
Nischad Narkotikapåvirket
Nischig Narkotikapåvirket
Nitad Narkotikapåvirket
Noja Psykotisk eller på anden måde forstyrret rustilstand.
Nojig Narkotikapåvirket
Nollad Narkotikapåvirket
Nollställd At have mistet virkelighedskontakten.
Nystjack Narkotika af dårlig kvalitet.
Nålgodis Narkotika som injiceres.
Nålpupill Sammentrukket pupil, som bl.a. Er et ydre symptom på at en person har indtaget en opiat.
Nånstans vid Pluto Narkotikapåvirket
Näbb Nembutal (lægemiddel)
Näbba At misbruge beroligende tabletter, ofte nembutal.
Näbbare Tabletmisbruger
Näbbsil At injicere opløsning med opslæmmede og filtrerede nembutaltabletter.
Näsa 1)  At indånde (sniffe) en streng kokain, amfetamin eller heroin (opiat) gennem næsen. 2)  Salgsenhed, dosis af kokain.
Näsgodis Kokain
Näskaffe Kokain
Näspuder Kokain
Olle bris Hash (cannabis)
Opiumerad Narkotikapåvirket
Out of here Narkotikapåvirket
Out of space Narkotikapåvirket
Packad Narkotikapåvirket
Pakistanpiller Hvide morfintabletter (opiat).
Pantad Narkotikapåvirket
Pillertrillad Narkotikapåvirket
Pillrad Narkotikapåvirket
Pilvessä Narkotikapåvirket
Pissad Narkotikapåvirket
Positiv Narkotikapåvirket
Puffad Narkotikapåvirket
Pulver 1)  Narkotika 2)  Amfetamin
Pulverbuse Amfetaminmisbruger
Pulverhäxa 1)  Prostitueret kvinde, der holder sammen med narkotikasælger. 2)  Kvindelig amfetaminmisbruger.
Pulverhöna Prostitueret kvinde, der holder sammen med narkotiksælger.
Pulversvängen At være etableret narkotikamisbruger, ofte amfetaminist.
Pumfixerad At være stærkt afhængig af narkotika.
Pumpa Narkotikapåvirket
Pumpare Narkotikamisbruger som injicerer.
Punda 1) At bruge amfetamin eller anden narko
Pundad Narkotikapåvirket
Pundare Amfetaminmisbruger
Pundarjävel Narkoman, narkotikapåvirket person
Pundartugg Misbrugersproget
Pundgå At maskere narkotikapåvirkning.
Pundhak Et sted hvor narkotikapushere holder til.
Pundhuvud 1)  Person som er afhængig af narkotika. 2)  Dum
Pundig At være påvirket eller urolig.
Pundning 1)  Narkotikamisbrug af centralstimulantia der varer et par døgn. 2)  Tvangsmæssigt behov hos narkoman til at tage noget med sig.
Punkarsvin Narkoman, narkotikapåvirket person
Narkotikapåvirket
På det Narkotikapåvirket
På färd Narkotikapåvirket
På lyset At være narkotikapåvirket
Påbackning Forlængelse af fængselsstraf.
Pårögad Narkotikapåvirket
Pårökt Narkotikapåvirket
Påse Emballage
Påskjut Lykkefølelse, eufori efter indtagelse af narkotika.
Påt Marihuana (cannabis)
Påtänd At være narkotikapåvirket.
Pärlor Kokain
Radarstyrd Misbrugerudtryk for tvangsmæssig afhængighed af stoffer.
Radkappe Ecstasylignende præparat. Amfetaminderivat i tabletform. Rund tablet hvor logoen til bilmærket Mercedes er præget således at tabletten ser ud som et hjulnav.
Raketbränsle Pcp. Fencyklidin.
Rallymössa Amfetamin
Repa En streng eller linje af kokain lagt på et fladt underlag og klar til at snuses op i næsen.
Resa 1)  Narkotikarus 2)  LSD 3)  Udtryk for narkotikarus.
Roppad Narkotikapåvirket
Rymdskepp Narkotikapåvirket
Ryppad Narkotikapåvirket
Ryssar Anabole steroider. Syntetisk kønshormon. Se Ryssfemma.
Ryssfemma Metandrostenolon, 5 mg. Anabole steroider. Syntetisk kønshormon.
Röda drakar Narkotikapåvirket
Röka brass At bruge narkotika
Röka gräs At bruge narkotika
Röka på At bruge narkotika
Röksten 1)  Rygeheroin (opiat) 2)  Heroin (opiat)
Segla på moln At være narkotikapåvirket
Silad Narkotikapåvirket
Silare Narkoman, narkotikapåvirket person
Simmig Narkotikapåvirket
Skjuta At injicere narkotika.
Skjutskott Injektion af centralstimulantia.
Skuta At injicere.
Skäring 1)  Tusinde kroner 2)  Løgn, forkert oplysning.
Sköldpadda Ecstasylignende præparat. Samme som Ninja Turtle.
Slagg Rester efter opslæmmede tabletter.
Slakta en gås At ryge hash (cannabis).
Slocknad Narkotikapåvirket
Slå i sig At injicere narkotika.
Slå i sig en panna At injicere narkotika.
Smoked Narkotikapåvirket
Sneblasted Narkotikapåvirket
Snedseglare En person, der er havnet i et misbrug.
Snedsteg At lave en fejl.
Snedtändning Når man ikke får den oplevelse af stoffet, man havde forventet sig. Oplevelsen bliver snarere besværlig og fyldt med angst og forvirring.
Sniffa At bruge narkotika
Snorta At indånde narkotika op i næsen.
Snortrulle Rør, der bruges til at snuse narkotika (kokain) op i næsen.
Snuffa At indånde kokain eller heroin (opiat) gennem næsen.
Snuffasniff Narkotikapåvirket
Snurrad Narkotikapåvirket
Snurrig Narkotikapåvirket
Snus 1)  Kokain 2)  Narkotika i pulverform.
Snusa At snuse narkotika op i næsen.
Snutnoja Når en misbruger synes, at han ser politiet overalt. Optræder ofte hos personer, der har indtaget centralstimulantia.
Snö Narkotika for injicering eller bare kokain.
Snöa At blive paralyseret, få forfølgelsesmani, hvor man f.eks. Ser politiet overalt.
Snöad Narkotikapåvirket
Snöboll 1)  Blanding af kokain og amfetamin. 2)  Amfetamin i papir der tages i munden og synkes med vand eller anden drik.
Snögubbe 1)  Psykotisk person, som er påtrængende og fikseret ved visse ting. 2)  Sælger af kokain. 3)  Narkotikamisbruger
Snöhuvud Narkoman, narkotikapåvirket person
Snöig Narkotikapåvirket
Snöljus Synsfænomen ved kokainmisbrug.
Snöman Sælger af kokain.
Snöskottare 1)  Narkotikasælger 2)  Kokainpusher
Snöstaden Tingo Maria, provinshovedstaden i Huallagadalen i Peru, kendt for kokainhandel.
Sockerbit Lsd
Sonkad Tømmermænd efter ecstasyindtagelse.
Soppa Narkotikaopløsning
Spacad Narkotikapåvirket
Spaced out Narkotikapåvirket
Speed Narkotikapåvirket
Speedad Narkotikapåvirket
Spejsad Narkotikapåvirket
Spikklubba 1)  Etårig giftig plante med trompetformede blomster. Indeholder stoffer, der kan give svære hallucinationer. Kan spises, drikkes eller ryges. 2)  Hash (cannabis) som er blevet præpareret med opium ifølge en orientalsk skik. Indtages derefter blandet i kaffe, frugtmos eller i konfekt.
Springare Formidler af narkotikaforretninger.
Sprutis Narkoman, narkotikapåvirket person
Sprutluder Narkoman, narkotikapåvirket person
Sprutvälling Narkotikaopløsning
Sprängd Narkotikapåvirket
Stasa At snøre armen til for at lette en narkotikainjektion.
Stasad At være narkotikapåvirket.
Stena ner sig At bruge narkotika
Stenad 1)  Ruseffekt af cannabis. 2)  Tilstand af kraftig rus.
Stenhög Narkotikapåvirket
Sticka Marihuanacigaret (cannabis)
Stonad Narkotikapåvirket
Stoned Narkotikapåvirket
Stony Narkotikapåvirket
Stoppad Narkotikapåvirket
Stritan Gade hvor der forekommer prostitution.
Strul Vanskeligheder, problemer
Strö At sælge stoffer.
Stukad Narkotikapåvirket
Stålman Tilstand af stor selvtillid, voldstilbøjelighed og ligegyldighed som følge af kokainmisbrug.
Stångad Narkotikapåvirket
Ställt på At have brugt narkotika i flere dage.
Svarta ringar LSD-tablet
Svull Mad (generelt)
Svulla At spise mad.
Sväljare Person, der smugler narkotika i pakker i mave-tarmsystemet.
Svängd Narkotikapåvirket
Sväva At være narkotikapåvirket
Sväva över molnen At være narkotikapåvirket
Svävande Narkotikapåvirket
Sylar Sprøjte og kanyle.
Syra Narkotikapåvirket
Syrad Narkotikapåvirket
Såg Hash (cannabis)
Sänkt Narkotikapåvirket
Söndagsknarkare Person der bruger narkotika sporadisk, uden at være afhængig.
Ta en holk At bruge narkotika
Ta en joint At bruge narkotika
Ta en variant At narre nogen.
Ta kola At bruge narkotika
Ta någon på valsen At narre nogen.
Tabbis Tablet, ofte et narkotikaklassificeret lægemiddel.
Tabbisar Morfintabletter (opiat)
Tappad Narkotikapåvirket
Tegelvägg LSD-papir med tryk der har tilknytning til motivet. I dette tilfælde en mur.
Tigeröga En tablet med firkant og streg eller punkt. På bagsiden en brydekærv.
Tjack 1)  Amfetamin 2)  Pige, tøs, kvinde, 3) Narkotikapåvirket
Tjacka At købe
Tjackad Narkotikapåvirket
Tjackare Amfetaminist
Tjackhora En kvinde, der prostituerer sig for penge eller narkotika (amfetamin).
Tjackluder En kvinde, der prostituerer sig for penge eller narkotika (amfetamin).
Tjacknojig Narkotikapåvirket (amfetamin)
Tjackpundare En person, som misbruger amfetamin eller anden narko
Tjackrosor Typisk rødmen, der kan opstå efter injektion af narkotika. Forårsages af bakterier, som føres ind via urene injektionsnåle.
Tjackskadad Narkotikapåvirket
Tjacktugg Misbrugersproget
Tjobang 1) Større hashpibe, 2) Narkotikapåvirket
Tjongad Narkotikapåvirket
Tjuring Stor kniv
Tomtegubbe Kapsel med fenmetralin. Den ene halvdel af kapslen er rød, den anden hvid.
Toppad At være narkotikapåvirket.
Toppad kabbe Kapsel, der indeholder heroin (opiat), men er tømt på lidt af indholdet.
Torsk At være i et misbrug.
Torska At blive taget af politiet.
Tosse tobak Marihuana (cannabis) eller hash (cannabis).
Totalt väck Narkotikapåvirket
Trashed Narkotikapåvirket
Tripp At være narkotikapåvirket.
Trippa At bruge narkotika
Trippad Narkotikapåvirket
Trippar LSD-tabletter
Trunkbärare En person, der opbevarer tyvegods, som skal bruges som betaling for narkotika.
Trycka At injicere narkotika.
Trycka i sig At injicere narkotika.
Träsko Ecstasylignende præparat, som er blevet præget med en træsko. Bagsiden glat.
Tunggubbe Narkotikasælger
Turktussar Bomuldstotter, der bruges til at filtrere forurenet tyrkisk heroin (opiat).
Tussaburk Æske til brugte vattotter, der er blevet brugt til filtrering af heroin (opiat). Ved mangel på heroin kan totterne bruges endnu en gang for udnytte evt. Heroinrester.
Tussar Bomuldstotter, der bruges til at filtrere forurenet tyrkisk heroin (opiat). Filterende vattotter
Tuttad Narkotikapåvirket
Tänd Narkotikapåvirket
Tända av 1)  At komme til sig selv efter narkotikarus. 2)  At trappe ned fra et narkotikamisbrug for at holde helt op.
Tända på At blive narkotikapåvirket.
Uppad Narkotikapåvirket
Uppe Narkotikapåvirket
Uppe bland molnen Narkotikapåvirket
Uppe i det blå Narkotikapåvirket
Uppe i himlen Narkotikapåvirket
Uppe i skiten Narkotikapåvirket
Uppe i skyarna Narkotikapåvirket
Uppåt Narkotikapåvirket
Uppåttjack Centralstimulantia
Ute Narkotikapåvirket
Utflippad Narkotikapåvirket
Valle Valium, lægemiddel.
Vals 1)  Valium 2)  Bedrageri
Vansinnesdrogen Lsd
Variant Bluff
Varm i pannan Narkotikapåvirket
Varor 1)  Heroin (opiat) 2)  Generelt udtryk for narkotika
Vattenskalle Spand med vand samt en afklippet plastflaske, der har en hashpibe i mundingen. Flasken fyldes med hashrøg og piben tages bort. Munden sættes til flasken som trykkes ned mod vandet, hvorefter røgen presses ned i lungerne.
Vattna At sladre. Samme som ”Gola” eller ”Tjalla”.
Vita dollar Narkotikapåvirket
Volado Narkotikapåvirket
Vårdfall Narkoman, narkotikapåvirket person
Väck At være dum i hovedet, påvirket
Yr Narkotikapåvirket
Zattla Narkotikapåvirket
Zattla At bruge narkotika
Zattlare Narkoman, narkotikapåvirket person
Zittla At bruge narkotika
Zittlad Narkotikapåvirket
Zombie Narkoman, narkotikapåvirket person
Zoomad Narkotikapåvirket
Zåttlad Narkotikapåvirket
Återtripp Rus, der vender tilbage et stykke tid efter hashrygning (cannabis).
Ängladamm Pcp. Fencyklidin
Änglahår Pcp
Äpfli Ecstasylignende præparat. Det samme som Apple.
Örter Marihuana
Överladdning Narkotikapåvirket

Skånske ordsprog (”ordtøj”)

Ved du noget om skånske ordsprog? Sikkert ingenting. Så kan jeg fortælle dig, at der er en stor skat af jordnære og slagkraftige ordsprog lige på den anden side af Øresund. De er i høj grad ukendte i Danmark, men fortjener at blive kendt, for det handler meget om danskernes fællesskab med de gamle østdanske provinser.  Og det handler ikke blot om et dansk islæt i det skånske, men om noget genuint østdansk, der lever sit eget liv og skaber sine egne ord og udtryk ud fra et grundlæggende  dansk sprog- og idégrundlag. Tag f.eks. blot det skånske ord ”ortöj”, som betyder ordsprog. Det er en typisk dansk konstruktion med endelsen -tøj som i legetøj og utøj.

For at give et indblik i den skånske skat af ordsprog har vi samlet ca. 140 ældre og nyere skånske ordsprog. Ordsprogene er ganske givet vanskelige at forstå, når man ikke kan skånsk, så derfor har vi oversat dem til dansk. Ånden og humoren er dog ikke til at tage fejl af. Der er en urdansk tone og glød i mange af ordsprogene.

Ordbogen er sammenstillet af Öresunds Översättningsbyrå, der tilbyder oversættelse mellem dansk og svensk. Hvis du vil vide mere om os, er du velkommen til at gå ind på vores omfattende hjemmesider, der bl.a.  indeholder en meget stor svensk-dansk ordbog og masser af andet stof om dansk og svensk. Adresserne er dansk-og-svensk.dk og danska-svenska.se.

Hvis du gerne vil læse mere om det skånske sprog set med danske øjne, er der et meget godt link her: http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sproghistorie.html

Skånsk-dansk ordbog over skånske ordsprog

Allting klär en nyjen röv! Alt klæder en nøgen røv!
Att hänga mig det vore allt det sista jag skulle göra, sa gubben At hænge sig var det sidste jeg ville gøre, sagde manden
Au all kogesmad e kaffegjögen den bäste Af al kogemad er kaffe med snaps den bedste
Bagätte spillar Parr Jakkåpp Det er nemt at være bagklog
Bårrjan e allri ännen lig Begyndelsen ligner aldrig slutningen
Bätter harremann en da änn stackar i all sin ti Hellere herremand en dag end en stakkel i al sin tid
Bättor att barnet gräder än modern Det er bedre at barnet græder end moderen
Bättre mad än målad vägg Hellere mad end en malet væg
Dar e innjen ko o fåur lännjor horn än hunn kan bära dom Der er ingen køer eller får, der får længere horn end en hund kan bære dem
De e bra å ha rent brö i possen Det er godt at have rent mel i posen
De e bätter å innjen ko ha änn å sidda tilia åpp å mollka Det er bedre ikke at have en ko end at sidde tidligt oppe og malke
De e bätter å vara bra gå enes änn dållet aganes Det er bedre at være godt gående end dårligt kørende
De e bättre ad förlora en slant än ad förnära andra Det er bedre at miste lidt penge end at fornærme andre
De e en dålli hynna, som inte kan sprätta te en kylling Det er en dårlig høne, der ikke kan sprætte til en kylling
De e får sent å stia upp tidit når en vagnar klockan elva Det er for sent at stå tidligt op, når man vågner klokken elleve
De e inte kungs or, som prästen sir Det er ikke kongens ord, som præsten siger
De har allri räjnad non gang innu, udan ad de har bled klart ette Det kar aldrig regnet nogensinde, uden at det er blevet klart vejr bagefter
De ska skarp lud ti skabbeda honnga Der skal skrap sæbe til beskidte hunde
De små tjyfvarna hängja di, men di store tjyfvarna aga i karitter De små tyve blive hængt, men de store tyve kører i kareter
De som inte har kommed i tjyvahänner kommer allti terättes Det, som ikke er kommet i tyvehænder, kommer altid tilbage
De vöre ajn grannår tös åm hoded va au na Det ville have været en smuk pige, hvis man tog hendes hoved af
Ded e bätter ad ha en go nabo än en bror i ed aned lann Det er bedre at have en god nabo end en broder i et andet land
Den asande kommer lia fort fram som den rasande Den, der kæmper sig frem, kommer lige så hurtigt frem som den rasende
Den hong, som en ska nö i sköven, bider ente många hara Den hund skal man skal tvinge i skoven, bider ikke mange harer (nö = nøde)
Den medicin som passar skräddarn, kan skomagarn dö utav Den medicin, som passer til skrædderen, kan skomageren dø af
Den nåd lest å nåd kann, tar sej allti fram Den, der har læst noget og kan noget, bliver altid til noget
Den som e gla ve flaskan får lided i taskan Den som er glad for flasken får lidt i tasken/lommen (bliver fattig)
Den som ente tar måronen om nesan, den faur ta kvällen om röven Den, som ikke tager morgenen ved næsen, den må tage aftenen på røven
Den som gimmer, han har nåd Den som gemmer, han har noget
Den som har vid häst å grann kärring, han är gärna aldrig sorg förudan Den, som har en hvid hest og en flot kone, han er aldrig uden sorg
Den som hö der, å inte slår, e ett riktigt fåralår Den som har hø, og ikke slår det, er et rigtigt fårelår
Den som sållar sej bland agnar, han bler oppäten å svin Den som morer sig med skidtet (avnerne), han bliver ædt af svinene
Den som tar kjyded får åsse ta benen Den, der tager kødet, må også tage benene
Den som vill ta pölsen från hunden, får ge fläsk emellan Den, som vil tage pølsen fra hunden, må sætte sit flæsk på spil
Den sultne lusen bider värst Den sultne lus bider værst
Det e dumt å ha hong å skälla själv Det er dumt at have en hund og gø selv
Det ena spöget tar ej gärna det andra Den ene spøgelse tager ikke gerne det andet
Det hus är ej utan kval, där hanen kacklar och hönan gal Det hus er ikke uden problemer, når hanen kagler og hønen galer
Det rakar ingen hast, sa skomakarn, åt välling med syl Det haster ikke sagde skomageren, da han spiste vælling med en syl
Det smakar ändå karl, sa flickan, kysste tuppen Det smager alligevel af mandfolk, sagde pigen, da hun kyssede hanen
Det är för sent att stiga upp tidigt när man vaknar klockan elva Det er for sent at stå tidligt op, når man vågner klokken elleve
Det är inte gott får en sulten so att dansa Det er ikke godt for en sulten so at danse
Det är inte väkk som ränner ur näsan å in i mongen Det er ikke væk, som løber ud af næsen og ind i munden
Det är lide di fina di tål Det er ikke meget de fine tåler
Did e bättårr å ha lided me ro, än mied me oro Det er bedre at have lidt med ro, end at have masser af uro
Du ska ennte ta hatten åu, fårrn du ser harren idören Du skal ikke tage hatten af, før du ser herren i døren
Du ska ente skompa fårrän du kommer opp å aga Du skal ikke rasle af sted, før du kommer op at køre
Dålled kalas darr ennte nåd glas går i kras Det er en dårlig fest, hvis intet glas går i stykker
Dålli klåckare såmm ennte vidd va prässtens har ti midda Det er en dårlig degn, som ikke ved, hvad præsten skal have til middag
Dållit fållk har allti brått Dårlige mennesker har altid travlt
Dänn koen såmm bölar, får nåd, männ dänn såmm tier, får ente Den ko, som brøler, får noget, men den, som tier stille, får det ikke
Dänn kommer allti fram, såmm kåmmer drivanes me studa Man kommer altid frem, når man kører med stude
Dänn såmm ente passar po, nårr mad vankar, får lutta darr faded har ståd Den som ikke passer på, når der vanker mad, må nøjes med duften, hvor fadet har stået
Dänn, såmm ente kann tålla de kliar, får tåla de svier Den som ikke kan holde ud at det kløer, må tåle at det svider
Där gott folk e kommer gott folk te Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til
Där gäret är lägst går krägen lättast över Hvor gærdet er lavest går kvæget nemmest over
Där inte en hyll får fäste, har fan sitt näste Der hvor en hyld ikke kan vokse, har fanden sit bo
Dö man e svår å väcka En død mand er vanskelig at vække
Ed å ta bug fårr i morron kommer rakkaren å tar skinged Spis og fyld maven, for i morgen kommer rakkeren og tager skindet
En får plöja me di studa, en har Man må pløje med de stude, som man har
En gås e fårr mye åd en å fårr lide åd två, men faur man en ånka ti blirr de laugom En gås er for meget for en person og for lidt for to personer, men får man en and til bliver det tilpas
En hang, å en häst, å en kar kan en lära. Men en ko, å en so, å en kvingja, kan inte själfve fan tvingja En hund og en hest og en karl kan man lære noget, men en ko, og en so og en kvinde, kan selveste fanden ikke tvinge til noget.
En kan lias å gärna stå i gruan som i stuan å eda, barra en får nod Man kan lige så gerne stå i minen som i huset når man spiser, bare man får noget
En lad dräng å en varm säng skiljas inte gärna åt En doven karl og en varm seng er ikke til at få fra hinanden
En ska ente eda valium innan en går ud Man skal ikke tage valium før man går ud og morer sig
En skåning är bara svensk under Hockey-VM En skåning er kun svensker under et ishokey-VM
En sort möllare å en vid sme, de passa inte te En sort møller og en hvid smed, det passer ikke til
Etter maden må en hälla si’ och blunga litta i skumme Efter maden skal man hvile sig og lukke øjnene lidt i mørket
Fattig ära e go å bära Fattig ære er god at bære
Finns dar en broged orne, så e dar oss e en broged so Hvis der er en broget orne, så er der også en broget so
Fjäska mindre så uträttar du mera Fedt mindre for nogen, så får du mere lavet
Flyganes kråga får nod, siddanes får injed Flyvende krage får noget, siddende får intet
Får möed å får lided fårdarvar allting For meget og for lidt ødelægger alt
För det första förstår jag inte ditt svar, och för det andra är det inte rätt, sa läraren For det første forstår jeg ikke dit svar og for det andet så er det ikke rigtigt, sagde læreren
Gjord gärning går inte att ändra Gjort gerning kan ikke ændres
Go mad, mö mad å mad i rättan ti God mad, meget mad og mad til tiden
Go mad, möed mad, mad i rättan ti — osse madaro God mad, meget mad, mad til tiden — og så madro
God mad, mö en mad, mad i rättan tid å madaro God mad, meget mad, mad til tiden og madro
Gåsen e får liden får två men får stor får inn Gåsen er for lille for to, men for stor for en
Han drog ner och jag drog opp, sa flickan Han hev ned og jeg hev op, sagde pigen
Hann e en stor mann i en liden by Han er en stor mand i en lille landsby
Hellre spolarvätska i en taunus, än en polares vätska i aunus Hellere sprinklervæske i en taunus end en kammerats væske i anus
Hundar å herrar städar inte efter si Hunde og herrer gør ikke rent efter sig
Hårda tider, sa luffaren, fick stryck i stället för kaffe Hårde tiden sagde landstrygeren, da han fik tæsk i stedet for kaffe
I brist po anned eder fan fluer I mangel af bedre æder fanden fluer
I Hannas gjorra di hårannra ingen forrtred I byen Hannas er alle rare og venlige mod hinanden
I vilket finger man än skär sig blör det Ligegyldig hvilken finger, man skærer sig i, så bløder det
Icke allt är gott som smakar sött i munnen Det som smager sødt i munden er ikke altid godt
Ingen ko på isen så länge rumpan är i land Ingen ko på isen så længe rumpen er på land
Inn skåning e barra svensk unnor Hockey-VM En skåning er kun svensker ved ishockey-VM
Ja kåmmår ijän, sa kärringen såm fåsstna i möllevingen Jeg kommer tilbage, sagde kællingen som havde sat sig fast i møllevingen
Jille å släföre ska en passa po Ved fester og glat føre skal man passe på
Katten tjener frun å hongen harren Katten tjener konen og hunden manden
Komöged går aldrig väck bagom öronen po bonnen Komøget forsvinder aldrig bag ørerne på bonden
Kon å slaktarn ha ente ens mening Koen og slagteren har ikke den samme mening
Lad man får mager kål Doven mand får mager kål
Lide po sne kommer ingen ve Lidt skævhed kommer ingen ved
Lide roar ett barn, mindre en tosing Der skal lidt til at more en barn, men endnu mindre en tosse
Livet är viktigare än döden, sa gumman, gjorde brasa av gubbens likkista Livet er vigtigere end døden, sagde konen og lavede et bål af mandens ligkiste
Lörda kvälla og sönda marnae di lade snälla Lørdag aftener og søndag morgener er de dovne rare
Maden e halva födan, resten e sill å päror Maden er det halve af føden; resten er sild og kartofler
Man får ofta kössa po den handen, man önske vara au etter armbågen Man må ofte kysse på den hånd, man ønsker var kappet af ved albuen
Man har ingen rygg, förrän man fått sju pågar Man har ingen rygrad, før man har fået syv drenge
Man kan gåu sulten genom en by, men ente nyen Man kan gå sulten gennem en by, men ikke nøgen
Man kan inte göra alla till lax, sa Gud och skapade sillen Man kan ikke lave alle til laks, sagde Gud og skabte silden
Man ska inte dra te tör mä allt en hör Man skal ikke fortælle alt videre, som man hører
Man ska spara po bridden, så har man nåd nårr man når bonnen Man skal spare på bredden, så har man noget, når man når bunden
Man ska ta de lynt etter middan, annars kan maden tro att den lannat i en hounn Man skal tage det roligt efter middagen, eller kan maden tro, at den er landet i en hund
Man vill inte eda där de har bidit, men man får eda vad de har skidit (om möss) Man vil ikke spise, hvor de har bidt, men man er nødt til at spise, hvor de har skidt (om mus)
Maten är halva födan, resten är sill och potatis Maden er det halve af føden, resten er sild og kartofler
Menniskan e vad hun eder Mennesket er, hvad det spiser
Många klappar hongen fårr hanns harres skull Mange klapper hunden for hans herres skyld
Naur ain inte ha brö, ska ain göra gille Når man ikke har brød, skal man holde en fest
Nårr en dör lockes, öppnas en an Når en dør lukkes, åbnes en anden
Nårr fylled går i hoedet, går vitted i röven Når rusen stiger til hovedet, går fornuften i røven
Nårr glädjen står i tag e sårrjen nära Når glæden er højest, er sorgen nærmest
Nårr maden e eden, e måltiden hållen Når maden er spist op, er måltidet forbi
Nårr man skickar barn ti bys, får man säl gå etter Når man sender børn til byen, må man selv gå bagefter
Nårr tjärlegen blittjar i sjyn mister en bodde hörsel å syn Når kærligheden går i skyen, mister man både hørelse og syn
Nårr tosinga kommer te stan, faur hanlaren sälja Når tosserne kommer til byen, sælger butikkerne meget
När ja e mätt så e ja trett, å när ja e sylten så gidder ja ente arbeda När jeg er mæt, så er jeg træt, og når jeg er sulten, så gider jeg ikke arbejde
När lannet ger litet, ger sjön bra Når landet giver lidt, giver søen godt
När solen går ner, e di lade di vasste Når solen går ned, er de dovne de mest kvikke
Om en skaffar se liden kvinja, kan en fo gris te Hvis man skaffer sig en lille kone, kan man få en gris til
Ont samvete har ulvatänder Dårlig samvittighed har ulvetænder
Ren reda gör såta vänner God orden gør gode venner
Slider en ont så har en gott Slider man i det, får man det godt
Släjten e bässt nårr en ente behöver dänn Familien er bedst, når man ikke har brug for den
Smens märr o skomagarens glyttar, de går alltid barfytta Smedens mær og skomagerens børn går altid barfodet
Snellt barn tuktar si sel Et rart barn opdrager sig selv
Ung kan sporja längjer än gammal ha varred! Et barn kan spørge mere end en gammel har været til
Va tösst min mun, så får du socker Vær stille min mund, så får du sukker
Vad potäterna smakar gott när dom är lagade på det här viset, sa bonden, satte munnen till brännvinspannan. Kartoflerne smager sandelig godt, når de er tilberedt på denne måde, sagde bonden da han satte munden til destillationsapparatet
Vad ska jag göra sen då? sa drängen, gjorde ingenting Hvad skal jeg så lave? sagde karlen, og gjorde ingenting
Vad två ha sig emellan, kommer ej den tredje ve Hvad der er mellem to, kommer ikke den tredje ved
Var ska sleven va om ente i grydan Hvor skal grydeskeen være, hvis det ikke er i gryden
Vär ful sjunger me sitt lådde Hver fugl synger med sit næb
Vär og en herre po sitt Hver og en er herre på sit eget
Å di snöredaste (snorigaste) pågana ble di beste karana Af de mest snottede drenge bliver der de flotteste fyre
Önska i den ena näven å spotta i den andra, så får du se i vilken du får mest Ønsk i den ene næve og spyt i den anden, så vil du se, i hvilken du får mest

Danske ord i skånsk

Forstår du skånsk? Du vil sikkert sige nej. Det skånske sprog er ikke nemt at forstå for en dansker, og de fleste danskere vil sikkert hævde, at det er langt nemmere at forstå tydeligt udtalt rigssvensk end grødet udtalt skånsk. Alligevel burde danskere føle sig langt mere hjemme med skånsk, fordi der er så mange ord, som danskere umiddelbart genkender, men som en svensker nordfra ikke forstår.

Kulturelt og sprogligt går der stadig en klar og tydelig grænse mellem det danske og svenske i Sydsverige. Prøv at tælle bindingsværkshuse næste gang, du passerer Skåne på vej nordpå. Så vil du se, at de pludselig forsvinder nord for Skåne. Det samme gælder sproget. Nord for Skåne forstår folk fx ikke, hvad ”ked af det” betyder.

Selv om der er gået over 300 år med aktiv forsvenskning, er det danske islæt i skånsk stadig indlysende for de, som har øjne til at se og ører til at høre. Men hvilke ord er det? Hvor finder man det danske? Vi giver dig lidt hjælp her. Nedenfor har vi sammenstillet en fortegnelse over ca. 230 typiske skånske udtryk, som svenskere normalt har problemer med at forstå. De ord, som har klar reference til dansk, er markeret med rødt (vi har dog sikkert ikke fået alle med). Læg mærke til, at skånsk er meget mere end blot en blanding af dansk og svensk. Der er faktisk mennesker, der mener, at skånsk egentlig er et eget sprog.

Skåne overgik til Sverige i 1658, men den sproglige forsvenskning startede først omkring 1680 (den sidste danske prædiken blev holdt i 1702 i Glimager).  Det danske skriftsprog forsvandt allerede i 1690 og det læste danske sprog som naturligt førstesprog forsvandt omkring 1710.

Skånsk-dansk ordbog over skånske udtryk

a’ du, legg å

Nej du, hold op med det
a’ du, vau ente så aven kære ven, lad være med at være sådan på tværs hele tiden
a’ himta rullebören ei du snäll kan du ikke lige hente trillebøren, så er du rar
a’ jau gider ente nej, jeg gider ikke
a´du gå å kamma daj! nu må du tage dig sammen!
aah sluuda! hold op med det der!
a’de ei lynt! jamen, det kører bare stille og roligt!
ah du, gå himm me daj vær nu sød og gå hjem
alliera inte så töser, jag lyssnar på radion lav ikke sådan en larm piger, jeg hører på radio
allt var precis som ännavänt alt var helt vendt på hovedet (endevendt)
allting går om Gud vill å röven håller alt er muligt, hvis Gud vil og røven holder
arra ente opp han hans faur ei polis! lad være med at irritere ham, hans far er politibetjent!
asa di hid ditt asekar kom herhen din sløve padde
au ja, putta laugom din drul! ja du, din drønnert, tag det hellere med lidt ro
bala ner presse hø eller græs sammen ved at gå eller lægge sig på det
beganes mårkt begmørkt
behytta se säl sørge for sig selv, (hytte sig selv)
bia litt, jau kommer vent lidt, jeg kommer (bi lidt, jeg kommer)
dar va så skitt att ente ens soen gick in der var så beskidt, at ikke engang soen gik ind
darr ble han allt långflabbad der blev han rigtig lang i synet
de ajtas ente det tages der intet hensyn til
de e bra möed bätter det er så meget bedre
de e bätter me en jög i se säl än tvau i nabboen det er bedre med en snaps i sig selv end to i naboen
de ei rätt damped ude det er temmelig  fugtigt ude
de har ja rent slad i glimme det havde jeg helt glemt
de kommor främmad po sönda der kommer gæster på søndag
de kyded kan man jo ente eda det kød kan man jo ikke spise
de rör me ente ett fnyg det rager mig en papand
de va sånt allo inne på diskot så ja ble udenfårr o to de lynt det var sådan en larm inde på diskoteket, så jeg blev udenfor og tog den med ro
de vau ein rälig påg som to vår katt det var en ond fyr, der tog vores kat
de vau väl inget, det vau nimmt det var da ikke noget, det var nemt
dei ei dags att gå till tannamagaren tiden er inde til at gå til tandlægen
dei ei ente titt man ager ti köpendanmark numera det er ikke så tit, at man tager til København for tiden
dei ei gut me fleude det smager godt med fløde
dei syns ju långa vejar att han ei stabo det kan ses på lang afstand at han er fra byen
dei va en redi pibesill dei det var en rigtig tudesøren (tudemarie)
dei va en rickig stol dennahär det var en rigtig vaklevorn stol det her
dei va mitt i snudan dei! det var lige midt i synet! (snuden)
dei vau ein tösabid me pannehår det var en pige med pandehår
det ignar i magen! jeg har sommerfugle i maven!
di dummaste bönnerna får di största panntofflorna de dummeste bønder får de største kartofler
din danske skidderö! dit danske røvhul!
din jävra knävvelsåck din besværlige skid
drick opp de som ei för möed så ei resten lagom drik det op, som er for meget, så er resten lige tilpas
du ei ett riktet ålahoe du du er rigtig dum i hovedet
du ej vell ejn jäuvla drommel du er en fandens klodsmajor
du haur jo bloat ner hela tröjan du har jo fået blod på hele trøjen
där kommer en hel lyng glöttar pau vejen der kommer en hel masse børn på vejen
e du rent gåen i hoed? er helt fra forstanden?
ei du helt skrualös, tös er du helt fra forstanden, tøs?

har du en skrue løs?

ei du rent tönn? er du fuldstændig dum?
ein liden vid kanin en lille hvid kanin
ej du varklien fråun mallme? er du virkelig fra Malmø?
en juben kli, tack to håndfulde klid, tak
ente ein bid ti, jau ei helt mavad ikke mere mad nu, jeg er propmæt
entens ella enten eller
farlitt va grannt vär de ei idau utroligt hvor flot vejr det var i dag
fjabba sej gøre sig til grin
flytta po daj flua, för här kommer de en visping! flyt dig flue, for her kommer der en hveps!
fnatta på skynde sig
får vi inget grönfoer ti mauden? får vi ikke grønsager til maden?
fårrgysa saj blive forfærdet
fårrhuelit vär forfærdeligt vejr
fårrjavsa se have travlt, stresse
fårrslyga se forsluge sig
ge maj lasen så ska ja torra boret giv mig kluden, så skal jeg tørre bordet af
gloanes rö gloende rød
glytta dei ente! vær ikke så barnlig!
glytten rännor barplatt hela sommarn drengen løber barfodet rundt hele sommeren
go maud, myen maud å mad i rättan ti god mad, meget mad og mad til tiden
ha blör di? hvad koster det?
ha forr di? hvorfor det?
ha sej opføre sig mærkeligt
haffa ette ånnen snappe efter vejret
hahn haur blett stucken å en visping han blev stukket af en hveps
haj på være dygtig
han abbas me mi han driller mig
han ble putt baura jau putta ti han litta han blev irriteret bare fordi jeg skubbede en lille smule til ham
han e helt skrölled i hoed han er fuldstændig tosset
han ei min genbo nuförtien han er min genbo nu for tiden
han hadde ein hel drös bedor po flaged han havde et stort læs roer på fladet
han hade flabben full å trynemjöl han havde munden fuld af skråtobak
han haur gåttsta å blitt hellörad han er gået hen og blevet religiøs
han lå där rent aukövnad han lå der helt besvimet
han satte fälleben för maj! han spændte ben for mig
han to opp börsen ur baglomman han tog tegnebogen op af baglommen
han vau pittöyd så de förslo han var så skeløjet at det halve kunne være nok (så det forslog)
hann blaji annaförtaen han blev forpustet
har du slåed hoed? har du slået hovedet?
haur du ingenstans å sidda så kom hid å stå har du ingen steder at sidde, så kom her hen og stå
haur du sladd di i hoedet? har du slået dig i hovedet?
hin sian järed på den anden side af hegnet
hinnes onge ei helt kryllhårad hendes unge er helt krølhåret
hobba daj ko så ska du få en rabba skynd dig ko, så skal du få en kålråbi
homma dej flyt dig, hum dig
hon jubbar po kagehuset hun arbejder på bageriet
hont e de? hvordan går det?
hotta han i nellorna! smid ham ud i brændenælderne!
hua saj tage den med ro
hum e dé? hvem er det der?
håll flabben pågablära! hold din mund, din drengerøv!
hälla saj lægge sig ovenpå, hvile
hänad mod nor mod nord
hänne där finns det gott om hylle derhenne er der masser af hyld
i attes i aftes
i framtids i foråret
i skoven sir man ikarnar i skoven ser man egerner
ja blir så lack! jeg bliver så sur!
ja de ei sammedant ihuppa ja, det er det samme og det samme
ja de vau som en stor running ja, det var en stor cirkel
ja dei ei de ja, det er dem
ja dei ei ein rikti abekatt ja, det er en rigtig efteraber, ja, det er en rigtig abekat
ja dei ei en redig tös! ja, det var en rigtig fin pige!
ja dei vau en rikti fjåne de ja, det var nogle rigtige idioter
ja du kan få hela millevitten för en tia ja, du kan få hele molevitten for en tier
ja skratta du baura ditt offer ja, grin du bare din vatnisse
ja så honom alldeles jåns jeg så ham for nylig
ja, dei va docket gjort ja, det var dygtigt af dig
jao skubba från skolan idau jeg løb hjem fra skolen i dag
jasså, du e ude å väns i disse krogarna nå, så du er et smut herude på denne egn
jau ble helt nällad när jau så daj jeg blev helt utålmodig, da jeg så dig
jau blir så lack! jeg bliver så sur!
jau bor hänne där på jörnet jeg bor henne der på hjørnet
jau ei vämmelmavad det er så ækelt, at jeg er ved at kaste op
jau elskar chokela jeg elsker chokolade
jau går hänn ti korvaluan å edor jeg går hen til pølsemanden og spiser
jau haur suttet så jau haur ont i ballen jeg har siddet så længe, at jeg har fået ondt i rumpen
jau minns ente vaur jau la klaryene jeg kan ikke huske, hvor jeg lagde brillerne
jau rännde så jau haffa etter ånnen jeg løb, så jeg blev helt forpustet (rendte)
jutta sej gifte sig
jävvla möghong! fandens møghund!
jönsa sej bære sig fjollet ad
kamma daj! tag dig sammen!
killa maj ente! hold op med at kilde mig
kloss inpå klods op ad
klydda ente mer me de! rod ikke mere med det!
klå sig på prøve på noget
kom ente asandes med sånt skid kom ikke slæbende her med sådan noget lort
kom i luckan vis hvad du kan
kom te me, jära små liv kom til mig, I kære små
koss i krösen kors i røven
kräng en beda! gå ad helvede til!
kua daj! tag det roligt!
kua tår stable tørv til tørring
kvista garn rense fiskegarn
kövna au besvime
litta nytt töj skulle ente vau dummt lidt nyt tøj ville ikke have været så dumt
lo opp dåren slå døren op
luna di tag den med ro
lura au
lura å tage sig en lur
lyna tjydet! tag den med ro!
lynt for fan der er ingen problemer, for fanden
lyssna ente po sånt vrövvel! lyt ikke til sådan noget vrøvl!
läss ente opp för myed på tallärken læg ikke for meget på tallerknen
man ska änte pela saj i nesan nar di främmande ser po man skal ikke pille sig i næsen når andre ser på det
mojan! vaur ei du? mor, hvor er du?
mormor bjö po limmenad mormor bød på saft (limonade)
mors gaurn va helt ihopatoat mors garn var helt filtret sammen
movera sej have det godt, nyde det
muggigt brö dei ei ente gott muggent brød, det smager ikke godt
måled vär overskyet
nabon för ett sånt liv naboen laver et forfærdeligt spektakel
negel i lomman nøgle i lommen
nu ager vi himm! nu tager vi hjem!
nu ei jau riktit sylten nu er jeg rigtig sulten
nu får du bära säl din lade drul nu må du til at bære selv, din dovne rad
nu får vi nock árbejda litta förre maden nu må vi hellere få arbejdet lidt før maden
nu haur jau bara hundra spenn igen nu har jeg kun hundrede kroner tilbage
nu ska vi po semestor en uga nu skal vi på ferie en uge
nu taur vi oss ein dramare! nu tager vi en stor snaps! (dram)
når han blir arg bler han sort i synen når han bliver vred, bliver han sort i ansigtet
når jau kom ble han allt bang da jeg kom, blev han rigtig bange
nä den rälia sauken kan du hutta nej, den skrækkelige ting kan du smide væk
nä nu ei du reint ude å reisor! nu er du helt ude at cykle
nä, de ei lojn! nej, det er løgn!
nä, nu ei jau ked å daj! nej, nu er jeg træt af dig!
nä, nu får de vau nock nej, nu må det være nok
nämen, siddor du där helt ena? men dog, sidder du her helt alene?
puged i bugen dagen efter, urolig i maven
på lörda blir det gille å på lørdag skal der blive fest
rabbemos de kan ja li! roemos det kan jeg lide
rik som Sylvan rig som en trold
runn o go unner fuddårna beruset (rund under futterne)
runn under tofflorna beruset
sa du ha di en sösdalare paug? skal du have en lussing, knægt?
sautan åsse! satans også!
se på tösen, hon kogar gröd i håsorna se på pigen, hendes strømper er gledet ned
se ti o kom av gåren få nu lettet røven
sicka fobbickar ni ei! sikke nogle idioter I er!
sicket itt vär! sikke et vejr!
sijor ente hall sju siger ikke noget
sitta himma o glo sidde hjemme og glo
ska du ha po flabben pågasnöre? skal du have tæsk, knægt?
ska du henka me? vil du følge med mig?
ska vi eida lide fröjtapåror? skal vi spise lidt pærer?
ska vi knabba han? skal vi slå ham?
snaurt ei de bedeti nu er det snart roetid
stobba på fårstånned miste forstanden
stort hoed å lided vidd stort hoved men lille forstand
stå ente där i dörrahullet, kom å sätt daj stå ikke der i døråbningen, kom og sæt dig ned
stödd i vägg hele tiden
så du dendarrade filmen igår? så du den der film i går?
sören åsså sørens osse
ta de så nätt me min lile påg tag det forsigtigt med min lille dreng
ta ett redigt nappatag tage et godt greb
tau me maj osse tag mig med også
tau pau dei hossorna! tag dine strømper på!
tau po di tollorna så vi kan gå tag træskoene på, så vi kan gå
ti helgen skau vi feja ud all mög til weekenden skal vi feje alt skidtet ud
ti jul edor vi skinka ved juletid spiser vi skinke
ti misommar edor vi jorbär til midsommer spiser vi jordbær
tya daj! tag den med ro!
va e darr? hvad er der i vejen?
va ei dei för pjalleri? hvad er det for noget pjat?
va ej dih? hvad er det?
va flabbar du för? hvad griner du ad?
va jiddrar du nu me? hvad har du nu for nogle problemer?
va piber du for? hvad tuder du for?
va sidder du å gavar för, gå jubba litt! hvad sidder du og gaber for, gå hen og få noget lavet!
va örlar du nu om? hvad vrøvler du om?
vad glor du po? haur du ätet glosoppa? hvad glor du på? Har du spist glosuppe med kikboller?
var bor du hänne? hvor bor du?
var ej du hänne? hvor er du henne?
vau ente sau hialös vær ikke så utålmodig
vau ente så ettri! vær ikke så utålmodig!
vi lekte mest gömme när jau vau glytt vi legede mest gemmeleg, da jeg var dreng
vi lubbade hela vägen him från skeolan vi løb hele vejen hjem fra skolen
vicken holla kröb du udifra? hvilken hule er du kravlet ud af?
vicken stor ruva du haur! sikke et stort sår du har!
vinna sill hænge sild til tørre

Ordbogen er sammenstillet af Öresunds Översättningsbyrå, der tilbyder oversættelse mellem dansk og svensk. Hvis du vil vide mere om os, er du velkommen til at gå ind på vores omfattende hjemmesider, der bl.a.  indeholder en meget stor svensk-dansk ordbog og masser af andet stof om dansk og svensk. Adresserne er dansk-og-svensk.dk og danska-svenska.se.

Hvis du gerne vil læse mere om det skånske sprog set med danske øjne, er der et meget godt link her: http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sproghistorie.html

Nye specialord til svensk-dansk ordbog

Öresunds Översättningsbyrå indsamler hele tiden nye specialord til deres ordbogsprojekt. Ordbogen er nu på over 100.000 ord og er den største mellem dansk og svensk. Det er helt gratis at benytte ordbogen, og du når den ved at klikke her: svensk-dansk ordbog

Adressen er www.dansk-og-svensk.dk.

Her er den seneste høst af nye ord, der skal ind i ordbøgerne.

aktivitetsfält opgavelinie
amaroneghetto whiskybælte
anrik legendarisk
arbetstralle arbejdstrolje
beroendeframkallande vanedannende
besiktningsprotokoll tilstandsrapport
betalningsutfästelse betalingstilsagn
bevisprov blodpromilleprøve
bilklädsel sædeovertræk
bilöverdrag bildækken
birarace drikke en masse øl
blombädd prydbed
bockhov bukkehov
bröstvägg brystningsvæg
bäddmadrass rullemadras
cama chatte med videokamera
cocossmör palmin
daktningsfoto forbryderbillede med nummer
dragarm trækarm
dragbom trækbom
ekot den svenske radioavis
ett säg en udtalelse til en journalist
falsk förespegling anprisning
flakmoped vareknallert
flakmoppe vareknallert
flistugg knusemaskine, shredder
frigolit flamingo
fällbar vipbar
garantihändelse garantiepisode
glasigloo flaskeklokke
gymtofflar sokkesutsko
ha marginal för tage højde for
halkolycka glatføreuheld
halksockar sokkesutsko
harvpinne harvetand
Hsan Hälso- och Sjukvårdens Ansvarsnämnd
hundgaller hundegitter
huvudända hovedgærde
instegsskydd dørtrinsbeskytter
julfobiker julehader
järngrind gitterlåge
jätteras kæmpefald
kamphund muskelhund
kromat avgasrör udstødningsrørhale
kuggväxlar geartransmissioner
kunskapsförmedling vidensdeling
köksö køkkenø
lastutrymme varerum
listetta nummer et på listen
läkared lægeløfte
löpvagn løbekat, telfer
löstagbar dragkrok aftagelig anhængerkrog
maskhög ormeskud
matlåda madkasse
mjukpapper tissuepapir, husholdningspapir
mjältsjuk melankolsk, tungsindet
mockasiner sokkesutsko
mugshot forbryderbillede med nummer
mylla gödsel udlægge gødning
mögelkaka mugklump
nynassa nynazist
padda (grus eller sand) vibrator
PAL patientansvarig läkare
personupplysningslagen persondataloven
polisräd politiaktion
polletterat resgods indskrevet rejsegods
pos-material, pos, POS point of sale-materiale, point of sale-display
pudla sige undskyld
påsiktsbild papirbillede
radavstånd rækkeafstand
radiokaka kiksekage
renrakat kronraget
risksäkring risikoafdækning
rumskompis bofælle
sannsaga sandt eventyr
selma tyve kroner
skiljetecken separator
smygtitt snigkik
snedsträvplatta samleplade (samlebeslag) til lægter, stødsamling, tilslutningsplade
sockiplast sokkesutsko
som kalvar på grönbete kåd som et føl på græs
stadsutglesning, stadsglesning spredt byudvikling
stresstålighet høj stresstærskel
styropor flamingo
störningsjour støjpartnerskab
surfplatta tablet
syllpapp underlagspap
sållningsprov udåndingsprøve, hurtigtest
såta vänner nære venner
takfotsbräde udhængsbræt
tavelsudd tavlesvamp
titthålsoperation kikkertoperation
tjänstfel embedsforsømmelse
tvåvåningsvagn dobbeltdækkervogn
vallning (politiet) påvisning
verktygsfält værktøjslinie
vilseledande omdömen anprisning
vändteg forager
växelspaksdamask gearpose
ådernät spidervener, edderkopvener
åtdragna bromsar trukne bremser
återpackning efterpakning

Svensk-dansk almenmedicinsk ordbog

En ny netordbog har set dagens lys.

Vores svensk-danske medicinske ordbog er blevet opdateret og er nu døbt om til Svensk-dansk almenmedicinsk ordbog. Det nye er, at ordbogen nu indeholder en oversigt over de mest almindelige medicinske grundbegreber på svensk. Der er bygget en leksikal funktion ind i ordbogen således at man i de tilfælde, hvor begreberne egentlig hedder det samme på dansk, får en kortfattet forklaring på dansk om, hvad den pågældende medicinske term egentlig betyder.

Der er nu ca. 1600 svenske medicinske opslagsord, hvilket er en fordobling i forhold til tidligere. Se ordbogen her:

Svensk-dansk almenmedicinsk ordbog

Her er et uddrag af ordbogen:

Akuten skadestuen
Akyli mangel på saltsyre i mavesækken [medicinske grundbegreber]
Albumin vandopløseligt protein, der bidrager til kroppens væskebalance [medicinske grundbegreber]
Albuminuri protein i urinen [medicinske grundbegreber]
Alexi manglende evne til at læse tekst [medicinske grundbegreber]
Algesi smerte [medicinske grundbegreber]
Allergen allergifremkaldende stof [medicinske grundbegreber]
Allergi overfølsomhed over for visse stoffer [medicinske grundbegreber]
Allmän sal fællesstue
Alopeci skaldethed [medicinske grundbegreber]
Alveol lille hulrum, anvendes om bl.a. de kæbehulheder hvor tænderne sidder samt om de fine lungeblærer [medicinske grundbegreber]
Alveolarben alveoleknogle
Alzheimers sjukdom hjernesygdom, der gradvis ødelægger de psykiske funktioner, rammer hovedsagelig ældre [medicinske grundbegreber]