En omfattende oversigt over det svenske sprogs sværest oversættelige talemåder er nu med til at gøre kommunikationen lettere over sundet. De præcise oversættelsesforslag gør ordbogen til en guldgrube for enhver, der gerne vil forstå svensk bedre.

De fleste danskere har ikke de store problemer med at forstå svenske udtryk, så længe konstruktionerne ligner de danske, men der opstår hurtigt problemer, når de svenske ord kombineres på en uvant og ukendt måde for det danske øre. Hvad betyder f.eks. ”han går inte av för hackor”, ”det är tåga i honom” og ”betala för gammal ost” for ikke at tale om de for en dansker helt ubegribelige udtryk ”laga efter läge”, ”vet hut” og ”kav lugn”?

Den nye ordbog er udviklet af Öresunds Översättningsbyrå og henvender sig til alle, som arbejder med svensk. Den indeholder en bred oversigt over de mest problematiske vendinger fra en lang række sprogområder, fx almensprog, myndighedssprog (jura), talesprog og storbyslang.

Ordbogen indeholder ca. 20.000 af de sværest oversættelige udtryk i svensk med 30.000 tilhørende danske oversættelsesforslag. Det er en unik resurse for enhver, der føler sig usikker på, hvordan forvirrende og sværttilgængelige svenske vendinger oversættes mest korrekt til tilsvarende danske udtryk. Både det ældre og nyere sprog er dækket ind, og der er også medtaget mange synonymer på begge sprog. Materialet er ekstra interessant, fordi det er oversætterudviklet og omfatter mange specialudtryk, som andre ordbøger på nettet ikke medtager.

Adressen til den nye netordbog over drilske svenske talemåder er:

www.dansk-og-svensk.dk/Drilske_talemaader.htm

Her er en lille smagsprøve på indholdet i ordbogen:

Romaerne blev tidligere kaldt tatere eller zigøjnere i vores del af verden, men de har altid selv kaldt sig romaer, og det er også den betegnelse, som er blevet almindelig anerkendt i dag. Sproget, de taler, kaldes romani, og det er et sprog med meget gamle rødder. I vis udstrækning er sproget beslægtet med indiske og pakistanske sprog, herunder f.eks. det ældgamle og uddøde sprog sanskrit. Men sproget har også optaget låneord fra mange andre sprog i de lande, romaerne har rejst og opholdt sig i. Det interessante er, at der også har været en udvikling den anden vej, at romani har smittet af på andre sprog.  Og svensk er et godt eksempel på dette. Trods folkegruppens beskedne størrelse og lave status i samfundet har romaernes sprog været forbavsende indflydelsesrigt og givet sprogfornyelse. Faktum er, at romani har bidraget med mange særprægede ord i svensk, og en af de mere tankevækkende konsekvenser er, at det faktisk har medført, at der er kommet en del rene sanskrit-ord ind i svensk.

”Rekrutteringen” af romaniord er tydeligvis ofte foregået via slang, f.eks. via stockholmsk slang, og mange af ordene har stadig slangpræg, men enkelte ord er blevet meget populære og optræder i dag som nogle af de mest almindeligt forekommende og typiske hverdagsord i sproget, f.eks. ”kille” (dreng, fyr) og ”tjej” (pige). I et dansk perspektiv kan det dog næppe undre nogen, at de importerede romani-ord hører til de ord, som er sværest for en dansker at forstå. Ordene er særdeles egenartede og adskiller sig betydeligt fra det traditionelt nordiske. Og i det danske sprog har man ikke haft tilsvarende influens fra romani, så danskeren har egentlig ingen forudsætninger for at gætte sig til betydningen, hvis man ikke tilfældigvis kan svensk eller romani.

Vi har her sammenstillet en lille ordbog med en oversigt over ca. 200 almindelige romani-ord med oversættelse til dansk, som vi håber kan give danskere et indtryk af det svenske romanisprog og dets påvirkning på svensk. De ord, som er vandret over i svensk og har paralleller, er markeret med rødt. Det er dog ikke altid, at stavemåden er den samme for de ord, som genfindes i svensk. Fortegnelsen er heller ikke fuldstændig. Materialet til ordbogen er hentet fra forskellige hovedsageligt ældre kilder.

For et par år siden blev der udgivet en større ordbog over svensk romani, ”Ordbok över svensk romani” af Lenny Lindell og Kenth Thorbjörnsson-Djerf. Den indeholder 1800 opslagsord på romani med udførlige eksempler og er den største ordbog på området. Læs mere om ordbogen her.

Öresunds Översättningsbyrå nu lagt en helt ny ordbog ud på nettet, som giver en oversigt over de mest almindelige verber i svensk standardsprog. Der er dog  også medtaget en række ældre og mere usædvanlige ord, som normalt ikke medtages i moderne ordbøger. Antallet af opslagsord er  ca. 7800. Mange bøjningsformer er også medtaget.

Herunder præsenterer vi ordbogens opslag under A. Hvis du vil se hele ordbogen, kan du benytte dette link: Svenske verber

Stærke verber (som kaldes også uregelmæssige eller aflydende verber) er en gruppe af verber, der er kendetegnet ved aflyd, manglende endelse i præteritum og n-endelse i participiet. De står i kontrast til andre verber, de svage verber, der ikke har aflyd og d- eller t-endelser i præteritum og participiet.

Selve udtrykket ”stærke verber” stammer fra de tyske Grimm-brødre, der foruden at samle eventyr også arbejdede med ordbogsudgivelser. De brugte betegnelsen ”stærk” for de verber, der havde meget varierende bøjninger, dvs. hvor stammen ændredes kraftigt. Og de verber, hvor stammen ikke ændredes, kaldte de for ”de svage verber”. På dansk bruges også betegnelsen ”uregelmæssig”, som stammer fra den latinske grammatik, hvor der virkelig kan tales om uregelmæssige verber. Men i dag foretrækker mange sprogmennesker at kalde dem aflydende verber.

I denne relativt omfattende oversigt med 550 svenske stærke verber er der også medtaget  en række ældre verber, som moderne ordbøger i dag ofte udelader, f.eks. verbet ”blankoförsälja”. De er medtaget i oversigten, fordi danskere kan støde på dem i ældre svensk litteratur. Oversigten medtager også både moderne talesprogsprægede kortformer og de ældre formelle stavemåder, f.eks. ange/angiva.

Stærke svenske verber

Svensk-dansk ordbog over narkosprog

Vi lægger nu en splinterny ordbog ud på nettet, svensk-dansk ordbog over narkosprog. I det følgende fortælles lidt om baggrunden til ordbogen.

Danske og svenske narkomaners slang er i høj grad præget af behovet for at kunne skabe og bevare kontakt mellem ligesindede uden at for mange udenforstående forstår, hvad der siges, ja som i princippet fungerer som en slags kodesprog. Det er jo egentlig ganske forståeligt, for narkomanerne er jo ofte involveret i illegal virksomhed, hvor der er behov for at bruge et sprog, der både maner til fælles front og tæt samarbejde og til at skabe en barriere over for myndigheder, og alle andre, der gerne vil have fat i dem.

Det er imidlertigt svært at finde gode beskrivelser af narkosprog. At det er koblet til illegal virksomhed, og at narkomanerne i øvrigt er ganske uønskede i samfundet, bidrager måske til, at der kun er få, der giver sig i kast med at beskrive deres sprog. Men interessen for at have adgang til en sproglig hjælp burde være ret stor hos alle, der kommer i berøring med narkomaner f.eks.  myndighedspersoner og sygeplejepersonale, der prøver at hjælpe narkomaner. Uden en fungerende kommunikation bliver det svært at hjælpe klienterne fra narkomiljøet, især hvis det handler om svenske narkomaner, der er strandet i København.

Dansk politi og retsmyndigheder, samt ansatte inden for sygeplejen, har meget dårlige forudsætninger for at forstå svenske narkomaners sprog. Sproget er naturligvis influeret af engelsk, så helt umuligt er det måske ikke, hvis man kan det danske narkosprog, men der er også mange ord, der har national oprindelse og kun bruges i Sverige.

Dette er baggrunden til, at Öresunds Översättningsbyrå nu har sammenstillet en relativ omfattende svensk-dansk ordbog over svensk narkosprog, som ikke er engelsk. Ordbogen indeholder i dag 600 svenske opslagsord og er gratis at benytte via denne blog, men er ikke tilladt at kopiere uden tilladelse.