Bilist undveg A-brønde

Man sidder altså bare med et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Hvad i alverden står der? Undgik bilisten at køre på eller over en brønd? Og hvad er en A-brønd? Vil det sige, at der også findes B- og C-brønde? Er A-brønd måske en ekstra stor og farlig brønd? Ja, spørgsmålene hober sig unægtelig her ved min svenske morgenavis og morgenkaffen, så lad os kigge en gang til på det svenske.

”Bilist undvek A-brunnar”

Der er ingen tvivl om, at ordet ”brunn” er det danske ”brønd”. Problemet ligger snarere i, hvad bogstavet A står for. Og her er løsningen. Det hører sammen med, at svenskerne elsker forkortelser, måske ekstra praktisk i disse tider, hvor aviserne kun udkommer i halvt så stort format som tidligere. Der er jo ikke så meget plads  til at skrive ordene helt ud i overskrifter. Det store A er egentlig en forkortelse af ”Avlopps-”. Det handler altså om en kloak på rent dansk eller rettere et kloakdæksel. Artiklen handler om, at politiet stoppede en mistænkt spritbilist, som kørte med pludselige slingrende sving både til højre og venstre. Men han var slet ikke spirituspåvirket viste det sig, han havde kun prøvet at undgå at køre over kloakdækslerne i gaden, fordi han var en smule overtroisk.

Jeg forskede lidt mere i sagen om det store A i ”A-brunn” og er nu blevet meget klogere. Det viser sig, at bogstavet A faktisk ofte er angivet tydeligt på selve dækslet (se billedet her). Det er ikke bare et journalistisk påfund for at spare plads, men hører til hverdagssproget at kalde det en ”A-brunn”. Og det er ikke det eneste bogstav på svenske dæksler i gaderne. Der findes en hel flora af bogstavsbetegnelser på dæksler, som jeg ikke kendte til, må jeg indrømme. Her er en liste over de fleste af dem.

A- Avlopp (kloak)

BP- Brandpost,

D- Dagvattenbrunn,(regnvandsafløb) (D på et tæt dæksel er egentlig et koblingspunkt for forskelige regnvandskloakker og -systemer),

EL- Elledning,

FK- Fjärrkyla, (fjernkulde)

FV- Fjärrvärme, (fjernvarme)

GAS- Gasledning,

K- Kopplingsbrunn,

PB- Perkolationsbrunn, (nedsivning)

R- Rensbrunn, (rensebrønd)

S- Servisventil till fastighet, (serviceventil til ejendom)

TELE- Telefonledning,

V- Vatten. (vand).

Så næste gang I er i Sverige, så kig ned i gaden og se, om I kan finde nogle af disse dæksler med bogstavsbetegnelser på.

Til den, som er interesseret i at oversætte termer mellem dansk og svensk med hensyn til spildevandshåndtering, har jeg et lille tip, en dansk-svensk spildevandsordliste, som nås via dette link. Der er dog mindre fejl i listen, vil jeg lige advare om, så brug den med sædvanlig fornuft og mistænksomhed.

 

 

 

Lions nystarter med bøsser og glasøjne

Overskriften kommer til at lyde temmelig kryptisk, hvis man oversætter den ukritisk og direkte til dansk ord for ord. Lions er der ingen problemer med. Den organisation findes også i Danmark og har ca. 7000 medlemmer. I Sverige har den ca. 12000 medlemmer og har altså næsten dobbelt så mange medlemmer som i Danmark. Nej, det er bøsser og glasøjne, som fortjener en nærmere undersøgelse. Lad os se på den svenske originaloverskrift fra avisen i dag:

”Lions nystartar med bössor och glasögon”

Ordet ”bøsse” er der egentlig ikke de store problemer med. Både på dansk og svensk har det to hovedbetydninger, 1) gevær og 2) sparebøsse. Og vi kan jo regne ud, at der her i denne overskrift er tale om betydningen sparebøsse. Derimod har det svenske ”bössa” ikke betydningen ”mandlig homoseksuel”, som på dansk. Dette kan naturligvis skabe forvirring og forbavselse hos svenskerne somme tider, når de støder på ordet ”bøsse” i danske tekster.

Men hvilke ord bruger svenskerne for homoseksuel, foruden ”homosexuell”? Jo, der er ikke helt uventet en rig flora. Faktisk har svenskerne et ord, der har samme lumskhed som det danske ”bøsse”, nemlig ordet ”bög”, som altså ikke er træet ”bøg”, (eller flertal af bog ”bøger”), men en homoseksuel person. Det skaber så til gengæld problemer for danskere, der læser svenske tekster. Læs f.eks. denne tekst, som er hentet fra svensk Wikipedia: ”Under 1950- och 60-talet var skådespelerskan Tollie Zellman en bögarnas beskyddarinna. Hon kallades för bögmamman eller fikusarnas drottning ”.

Her dukker  desuden et andet svensk ord op for homoseksuel: fikus (som altså er yderligere et ord som skaber forvirring, fordi det ikke er en plante i denne betydning). Ja, der er faktisk en masse udtryk på svensk, som er mere eller mindre fantasifulde eller hvad siger du til følgende:  böckling, gay, homo, homofil, akterseglare, bajspackare [sv. bajs = da. lort], fjolla, kuddbitare [sv. kudde = da. pude], skinkryttare, sodomit, stjärtgosse [sv. stjärt = da. numse], pruttjuckare, göb [ordet bög stavet bagfra] og götveren.

Skal vi så til sidst tage ordet ”glasøje”, som er et klassisk lumsk ord, der er med i alle ordbøger, fordi ordet har en anden betydning på dansk. Det er dog ikke så enkelt, at det altid hedder ”briller” på dansk og ”glasögon” på svensk. Så firkantet er det ikke. Det kan nemlig også hedde ”brillor” på svensk. Men det er måske rigtigt, at man oftere hører ”glasögon” end ”brillor” på svensk. Svenskerne forstår altså udmærket det danske ”briller”, så hvis der er tale om sprogproblemer med hensyn til ordet ”glasögon”, er det kun den ene vej, fra svensk til dansk.  Det er altså ikke et ægte lumsk ord. Desuden er det danske ”glasøje” et sjældent brugt ord i dansk. Det er ikke så tit, man støder på det i danske aviser. Så det eventuelle problem med ordet er akademisk og til at overse.

FN stopper japansk valgakt

Lidt underligt. Hvorfor vil FN blande sig i den japanske valgakt og stoppe den? Det lyder som et ganske stort indgreb i et lands indre anliggender. Og hvad er en valgakt egentlig for noget? Jeg googler det lidt og finder hurtigt den forklaring, at en valgakt er en akt om det almene direkte valg af repræsentanter. Der findes f.eks. Den europæiske unions valgakt om valg af repræsentanter i Europaparlamentet. Det er dog stadig lidt mystisk med den overskrift, som jeg fandt i Sydsvenskan i dag, 1/4 14. Skal vi ikke lige kigge på den svenske overskrift en gang til?

”FN stoppar japansk valjakt”

Aha. Nu forstår jeg misforståelsen. Der står ikke valj-akt men val-jakt, hvilket på godt dansk hedder hvaljagt. I Sverige har man efter en stor reform i 1906 droppet h foran v i mange hv-ord, f.eks. hvad, hval, hvorfor, hvem og hvilken, fordi det ikke længere udtales. På svensk hedder det altså vad, val, varför, vem og vilken. Danskerne holder hårdnakket fast ved deres h, selv om det ikke længere høres.

I Sverige er det dog ikke helt problemfrit, at de har smidt h‘et væk. For et par siden dukkede der nemlig en konflikt op med hensyn til, om øen Hven skal hedde Ven eller Hven på svensk. Mange af øboerne på Hven staver det Hven og hævder, at sådan har det altid været. Folkpartisten Bo Bjesse og mange andre af de næsten 400 inbyggere på øen kæmper for at øen skal få sit gamle navn ”Hven” tilbage. Det har øen nemlig heddet siden 1200-tallet og frem til 1959, siger Bjesse.

Svenske myndigheder og domstole har imidlertid sagt nej med henvisning til 1906 års store stavereform. Men stavereformen fra 1906 gælder ikke stednavne, mener Bo Bjesse.
– Her gælder kulturmindeloven og den er vældig streng, når det gælder stednavne. Nu må regeringen afgøre sagen. Læs mere om konflikten her.

 

 

 

 

Hundredvis børn dumpede

Lad os nu se. Egentlig er det vel ikke så underligt. Børnene dumper vel, fordi de ikke har læst deres lektier. Så enkelt er vel det. At de nu dumper i massevis kan vel ikke undre nogen. I dag har de jo simpelthen ikke tid til at sidde og hænge over bøgerne. De har jo grebet den nye medieteknologi med kyshånd og tilbringer en stor del af deres tid med at gå på internettet, sende sms’er og bruger flere medier samtidig. Hvordan i alverden skal de så få tid til noget så gammeldags og kedeligt som at læse lektier, hvor underholdningsværdien desuden er lig med nul. Ja, tankerne flyver igennem hovedet når man læser denne overskrift. Men lad os nu stoppe lidt op og tænke efter.  Har jeg forstået den svenske overskrift i avisen Sydsvenskan (31/3 -14) helt rigtigt, eller har jeg misforstået noget? Sådan står der:

”Hundratals barn dumpade”

Ja, jeg har misforstået noget. På dansk kan ”dumpe” betyde to ting. I DDO (Den Danske Ordbog) står der, at det kan betyde 1) ”ikke bestå en eksamen eller prøve” og 2) ”falde brat eller tungt”. Disse betydninger findes også på svensk. Men herudover kan det også betyde ”udstøde, efterlade, forlade”, f.eks. om mennesker, som man udelukker fra et fællesskab. Og det er det, der menes i denne overskrift.  Artiklen handler om mexicanske menneskesmuglere, som har efterladt børn på farlige steder. Det svenske ”dumpa” er altså et ord, som man bør være opmærksom på. Det kan give problemer af og til. Da f.eks. den svenske bog ”Dumpad” af Per Brinkemo skulle udkomme på dansk i 2005, kunne man ikke oversætte titlen til dansk ”Dumpet”, fordi bogen handlede om et somalisk barn, der blev udstødt af familien. I stedet valgte man titlen ”Efterladt”.

Der er dog tegn på, at det svenske ”dumpe” (i betydningen ”efterlade”) måske er på vej ind i dansk. Hvis man læser den tilsvarende artikel om mexicanske menneskesmuglere i danske medier, f.eks. på DRs hjemmeside (se her) tales der godt nok om ”efterladte børn” generelt, men der bruges også ordet ”dumpet” tilsyneladende på samme måde som i svensk, ”Angiveligt er de blevet dumpet af menneskesmuglere”. Så måske udjævnes forskellen mellem dansk og svensk på dette punkt med tiden.

 

 

 

Unge til venstre – gamle til højre, sådan gik det i Lund

I dag kan man i Sydsvenska Dagbladet læse en artikel om det politiske klima i Lund. Læs artiklen her.  Artiklen handler om, at Lunds borgerlige toppolitikere blev ældre efter valget. Samtidig blev oppositionen yngre. Overskriften til artiklen lyder sådan her:

”Ung vänster – gammal höger”

I det politiske sprog, kan brugen af ordet ”venstre” i politik volde en del problemer mellem dansk og svensk. I Sverige byder det nemlig altid ”venstreorienteret” eller venstrefløjen, så det forekommer mange svenskere besynderligt, at det danske parti ”Venstre” er borgerligt, at venstrefolk ikke er socialister, men borgerlige.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Hvilken forskel er der mellem svensk ”glimrande” og dansk ”glimrende”?

Dagens Nyheter 29.7.11, side 6

Er der noget lumsk med svensk ”glimrande”? Betyder det ikke glimrende på dansk? Både ja og nej. Det er egentlig det samme ord, men der er sket en udvikling, således at ordet ikke betyder helt det samme på dansk og svensk. Det svenske ”glimrande” betyder skinnende, glitrende eller glinsende på dansk, mens det danske ”glimrende” betyder strålende, fantastisk og storartet. Der er altså en nuanceforskel og den er tilstrækkelig stor til, at der kan opstå problemer ved oversættelse mellem dansk og svensk. Svenskere plejer f.eks. at studse lidt, når de hører det danske ”glimrende” i mange danske sammenhænge, for det lyder ofte lidt mærkeligt i deres ører, og de oplever det som en smule overdrevet eller komisk.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Sygefravær: Større i Sverige end i Danmark

Ved Arbejdsmiljøforskningsfondens konference ”Sygefravær, fastholdelse og udstødning” i København den 3. november 2005 fastslog man, at der var betydelige forskelle mellem sygefraværet i Danmark og Sverige. Der blev bl.a.  konstateret følgende forskelle:

1. Sverige har siden 1990 haft et betydeligt højere sygefravær end Danmark

2. I Sverige er der en tydelig relation til konjunkturen,  som ikke findes i Danmark

3. Både i Sverige og Danmark har kvinder et højere sygefravær end mænd.

4. Både i Sverige och Danmark har mænd i den private sektor højere sygefravær end mænd i den offentlige sektor – for kvinder er der omvendt højere sygefravær i den offentlige sektor

5. Aldersgradienten er lidt stærkere i Sverige end i Danmark, især blandt ansatte over 60 år

6. Flere i Danmark har forladt arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager end i Sverige

7. En højere andel i Sverige angiver, at de er sygemeldt på grund af forhold i arbejdet

Kilde:

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/02-nyheder/04-puljer/arbejdsmiljoeforskningsfonden/konferencer/sygefravaer-3-11-05/4-staffanmmarklund%20pdf.ashx

Barselsorlov – ikke noget for danske fædre

Ifølge en undersøgelse foretaget af bleproducenten Libero er der stor forskel på de danske  og svenske  forældres ønsker om, hvor stor en del af orloven far skal have. I Sverige  er dette tal 74  procent. I Danmark er det kun 64 procent af de nye danske forældre, der ønsker, at far skal have mere end 14 dage af barslen.

Ifølge Ulla Rode, som er informationschef i Libero, skyldes det måske, at vi i Danmark har mindre ‘øremærket’ barsel til far, dvs. dage, der er reserveret for ham.

I Danmark er det frivilligt, hvor meget barsel man som far vil tage, så det bliver ganske enkelt svært for de nye forældre at træffe beslutningen om hvem der skal tage det meste af tiden. Mange forskellige årsager kan spille rolle, f.eks.  økonomi, forventninger fra arbejdspladsen osv. Man tager det ofte som en selvfølge, at moren holder sin barsel. Hvis der var en del af barslen, som på forhånd var øremærket for faren, ville man måske indregne det i familiens økonomi allerede fra begyndelsen, mener Ulla Rode.

Læs mere her (artikel på hjemmesiden voresborn.dk).

Hvis du gerne vil vide noget om  dansk og svensk, f.eks. om vanskelighederne med at oversætte fra svensk til dansk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt aktuelt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i en oversigt over vores blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Mælkeprodukter – forskelligt sortiment i DK og S

I et svar til et spørgsmål fra en studerende skriver Arla, at de har store problemer med at introducere populære svenske mejeriprodukter på det danske marked.  F.eks. har det vist sig, at danskere ikke kan lide hytteost med peberfrugter, pandeprodukter, yoghurter med nogle af de smagsvarianter, som er meget efterspurgt i Sverige samt flere forskellige ostetyper. Erfaringen i Danmark er, at danskerne prøver at smage det en enkelt gang, men køber det ikke flere gange.

Læs spørgsmål og svar her.

For en oversætter skaber forskellene mellem mejeriprodukters popularitet i Danmark og Sverige særlige problemer. Hvis der f.eks. skal oversættes en madopskrift fra svensk til dansk, hvor en særlig populær svensk ost indgår for at skabe en karakteristisk smagsnuance, kan det blive et problem, hvis osten er helt ukendt i Danmark.

Hvis du gerne vil vide noget om  dansk og svensk, f.eks. om vanskelighederne med at oversætte fra svensk til dansk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt aktuelt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i en oversigt over vores blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).