Lions nystarter med bøsser og glasøjne

Overskriften kommer til at lyde temmelig kryptisk, hvis man oversætter den ukritisk og direkte til dansk ord for ord. Lions er der ingen problemer med. Den organisation findes også i Danmark og har ca. 7000 medlemmer. I Sverige har den ca. 12000 medlemmer og har altså næsten dobbelt så mange medlemmer som i Danmark. Nej, det er bøsser og glasøjne, som fortjener en nærmere undersøgelse. Lad os se på den svenske originaloverskrift fra avisen i dag:

”Lions nystartar med bössor och glasögon”

Ordet ”bøsse” er der egentlig ikke de store problemer med. Både på dansk og svensk har det to hovedbetydninger, 1) gevær og 2) sparebøsse. Og vi kan jo regne ud, at der her i denne overskrift er tale om betydningen sparebøsse. Derimod har det svenske ”bössa” ikke betydningen ”mandlig homoseksuel”, som på dansk. Dette kan naturligvis skabe forvirring og forbavselse hos svenskerne somme tider, når de støder på ordet ”bøsse” i danske tekster.

Men hvilke ord bruger svenskerne for homoseksuel, foruden ”homosexuell”? Jo, der er ikke helt uventet en rig flora. Faktisk har svenskerne et ord, der har samme lumskhed som det danske ”bøsse”, nemlig ordet ”bög”, som altså ikke er træet ”bøg”, (eller flertal af bog ”bøger”), men en homoseksuel person. Det skaber så til gengæld problemer for danskere, der læser svenske tekster. Læs f.eks. denne tekst, som er hentet fra svensk Wikipedia: ”Under 1950- och 60-talet var skådespelerskan Tollie Zellman en bögarnas beskyddarinna. Hon kallades för bögmamman eller fikusarnas drottning ”.

Her dukker  desuden et andet svensk ord op for homoseksuel: fikus (som altså er yderligere et ord som skaber forvirring, fordi det ikke er en plante i denne betydning). Ja, der er faktisk en masse udtryk på svensk, som er mere eller mindre fantasifulde eller hvad siger du til følgende:  böckling, gay, homo, homofil, akterseglare, bajspackare [sv. bajs = da. lort], fjolla, kuddbitare [sv. kudde = da. pude], skinkryttare, sodomit, stjärtgosse [sv. stjärt = da. numse], pruttjuckare, göb [ordet bög stavet bagfra] og götveren.

Skal vi så til sidst tage ordet ”glasøje”, som er et klassisk lumsk ord, der er med i alle ordbøger, fordi ordet har en anden betydning på dansk. Det er dog ikke så enkelt, at det altid hedder ”briller” på dansk og ”glasögon” på svensk. Så firkantet er det ikke. Det kan nemlig også hedde ”brillor” på svensk. Men det er måske rigtigt, at man oftere hører ”glasögon” end ”brillor” på svensk. Svenskerne forstår altså udmærket det danske ”briller”, så hvis der er tale om sprogproblemer med hensyn til ordet ”glasögon”, er det kun den ene vej, fra svensk til dansk.  Det er altså ikke et ægte lumsk ord. Desuden er det danske ”glasøje” et sjældent brugt ord i dansk. Det er ikke så tit, man støder på det i danske aviser. Så det eventuelle problem med ordet er akademisk og til at overse.

Tyve tog sig ind via grantræet

Sikke nogle frække svenske klatretyve. Man må jo håbe, at det ikke var særlig behagelig oplevelse for dem at kravle op i træet med alle de stikkende grannåle, der kan findes på et grantræ. Træet har måske stået lige ud for et  fristende åbentstående vindue, som det er lykkedes for tyvene at komme ind igennem. Nå, men sådan er livet. Eller er det? Skal vi ikke lige kigge på det svenske igen? Måske handler det ikke om et grantræ?

”Tjuvar tog sig in via grannen”

En gran er da vel altid en gran. Også på svensk. Ja, på svensk hedder det da også ”gran” og ”granträd”. Men i bestemt form hedder det ”granen” både på svensk og dansk og her står der faktisk ”grannen” med to n. Så det handler altså om et helt andet ord end ”gran”, nemlig ”granne”, som hedder ”nabo” på dansk.

Når det gælder ordet ”granne”, så har svenskerne et lille handicap i forhold til danskerne. Det danske ”nabo” har endelsen ”-bo”, hvilket gør det meget nemt at konstruere nye relaterede ord, f.eks. ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. Endelsen fortæller desuden klart og tydeligt, at det handler om at bo. I svensk kan man ikke uden videre bygge videre på ordet ”granne” på samme måde som i dansk. Så svenskerne mangler faktisk ord for ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. I stedet er man nødt til at gå en omvej og omskrive det hele, f.eks. ved at sige ”grannen mitt emot” når danskerne kort og godt siger ”genbo”.

 

 

Talbogen knapper ind

Mon det handler om en matematikbog? En bog med tal? Og hvad betyder ”knapper ind”? De er ikke nemt at finde hoved og hale i overskriften i Sydsvenska Dagbladet i dag:

”Talboken knappar in

Der er to problemer, der bidrager til forvirring her. Det første er det svenske ord ”tal”,  som har forskellige betydninger, men som her betyder ”tale” på dansk. Det handler altså om en talebog. Det danske ”talbog” findes egentlig ikke, men hvis det fandtes, ville det nok have heddet ”sifferbok” på svensk, for de bruger ofte ordet ”siffer”, når danskere siger ”tal”.

Det andet problem er ”knappar in”, som er et fast udtryk, der betyder ”er ved at indhente”, ”kommer i kap”.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

 

Bløde marker vanskeliggør høsten for svenske bønder

Ligesom i Danmark, har bønderne i Sverige store problemer med at høste på grund af de store nedbørsmængder, der har været i sommer. Derfor er det ikke overraskende at læse følgende overskrift i Sydsvenska Dagbladet i dag:

”Blöta fält försvårar skörden för bönderna”

Her er der nogle ord, som mange sikkert vil være nødt til at slå op i en svensk-dansk ordbog for at forstå, f.eks. ”skörd” (der betyder høst) og ”fält” (der her betyder marker). Men det er ikke sikkert, at man vil slå ordet ”blöta” op, fordi det forstår man, at det skal være ”bløde” på dansk, og det passer jo desuden fint og logisk ind i sammenhængen, så hvorfor så spilde tid på at slå det ord op. Problemet er blot, at det er et lumsk ord, en falsk ven. Det betyder ”våde”. Hvis det havde handlet om bløde marker, ville svenskerne have skrevet ”mjuka fält”.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hun dumpede ham

I Expressen i dag er der en artikel om Anne Hathaway. Det er godt nok en sladderhistorie, men skidt med det. Du kan læse den her, hvis du vil. I en af de mindre overskrifter i artiklen fandt jeg følgende formulering:

”Hon dumpade honom”

Formodentlig er der mange, der ville oversætte svensk ”dumpa” med dansk ”dumpe”, men det er ikke helt rigtigt. Svensk ”dumpa” betyder kassere, smide væk eller sælge til lavere pris, mens det danske ”dumpe” kan betyde, at noget falder brat eller hurtigt eller at man ikke klarer sin eksamen. Og den betydning har man ikke på svensk.  Se selv i en svensk-dansk ordbog.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbøger helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Svenske jægere indsamler spildt ræv

Hvad menes der med rævespild? Spildt ræv som foreslået i ovenstående fejloversatte overskrift? Sådan stod der i hvert fald i dag i Norrköpings Tidningar (læs artiklen her):

”Jägare hjälper till att samla in rävspillning”

I ODS (Ordbog over det danske sprog) står der at ”spildning” kommer af spilde, bortøde og at det kan have betydningen spild eller affald. I svensk er det interessant, at betydningen ”affald” er udviklet videre, og at ”spillning” her kan betyde ”ekskrementer”. Der er altså tale om, at jægerne skal indsamle ræveekskrementer. Og hvorfor gør de så det? Jo, sagen er, at man gerne vil samle information om spredningen af den livsfarlige parasit dværgbændelorm (svensk dvärgbandmask, latin Echinococcus multilocularis), der for nylig er blevet fundet i Sverige for første gang.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Svenskerne planerer – alle tager det roligt

Hvad mon der skjuler sig bag denne fejloversættelse? Man kan læse artiklen i dag i Sydsvenska Dagbladet her, hvis man vil vide mere, men sådan lyder altså den svenske overskrift:

”Vi planerar – alla har roligt”

Der er to problemord i overskriften, ”planerar” og det klassiske ”roligt”. ”Planerar” betyder planlægger på dansk. Hvad siger svenskerne så, når danskerne siger ”planere”? Jo, de siger ”avjämna”, altså et helt andet ord, der ikke umiddelbart forstås af en dansker.

Ordet ”roligt” er et klassisk lumsk ord mellem dansk og svensk og findes naturligvis i alle svensk-danske ordbøger. Svensk ”rolig” betyder ”morsom”, ”sjov”. Men vidste du, at dansk ”urolig” hedder ”orolig” på svensk? Der har man faktisk samme betydning på dansk og svensk, hvilket måske er lidt overraskende, eftersom man umiddelbart forventer sig, at det modsatte af svensk ”rolig” ville have været ”orolig”. Men hvad siger svenskerne så, når noget ikke er ”roligt”. Jo, de siger  ”tråkigt” (kedeligt) eller noget tilsvarende.

Det lyder måske som en svensk inkonsekvens, at ”rolig” og ”orolig” ikke er modsatte, men læg mærke til, at danskerne har samme problem med ”morsom”, de kan jo heller ikke kan sige ”umorsom”.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Rekordmange svenskere knalder på et gammelt marked

En måske lidt forvirrende overskrift i dag var denne:

”Rekordmånga knallar till Gammelmarknaden”

Oversættelsen ovenfor er naturligvis helt forkert (og har selvfølgelig også fået en tand ekstra i den gale retning) og har intet med den svenske tekst at gøre. Den eventuelle forvirring omkring betydningen er koblet til ordet ”knallar”, som  er et substantiv i flertalsform og absolut ikke et verbum her. På dansk har verbet ”knalde” to hovedbetydninger, nemlig at frembringe en  høj lyd ved at støde hårdt mod noget eller at have samleje. Det svenske substantiv ”knalle” har også flere betydninger, men her i denne overskrift betyder det markedssælgere, altså de mennesker, som står og sælger på et marked. Ordet kan dog også betyde lille bakke eller et hårdt skibsbrød. Der er dog også et svensk verbum ”knalla”, som betyder at gå langsomt. Man finder det f.eks. i det faste udtryk ”Det knallar och går”, som betyder, at det går stille og roligt.

Artiklen, der hører til overskriften, kan læses i Helsingborgs Dagblad i dag, læs den her.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

Svensk politibetjent spiste en prop

En lidt underlig overskrift i Sydsvenska Dagbladet, som jeg faldt over i dag, var denne:

”Polis tog proppen till spisen”

Hvorledes vil en dansker opfatte denne overskrift? Formodentlig vil vedkommende få store problemer med at oversætte det til noget, der lyder rimeligt og fornuftigt på dansk. Der er flere problemer i sætningen, ”proppen” og ”spisen”, som fører en danskers tanker i den helt gale retning. En svensk ”propp” er normalt det samme som en dansk ”prop”, men i talesprog siger man også ”propp” om en elektrisk sikring. Og så er der det her med ”spisen”, et lumsk ord, der betyder ”komfuret” på dansk.  Overskriften skal altså opfattes sådan: ”Politibetjent tog sikringen ud for komfuret”.  Der var tale om en ældre dame på 90 år, som hele tiden tændte for komfuret og glemte at slukke for det, så politiet blev tilkaldt den ene gang efter den anden. Læs artiklen her.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).

I Sverige skydes der for få snuder

Hvordan skal man forholde sig til følgende overskrift i dagens Dagens Nyheter (se her):

”Det skjuts för lite snutar”

Ordene er udtalt af en af de tre tiltalte i en pensionistbande, som svensk presse har døbt til ”Gubbligan” (”Gammelmandsbanden” eller ”Veteranbanden” på dansk). De tre røvere er 52, 64 og 70 år gamle. Du kan læse mere om banden på dansk her og på svensk her.  Nej, der handler ikke om ”snuder” i overskriften, således som vi danskere forstår det, men om politibetjente. ”Snut” er svensk slang for politi.

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  ordbøger mellem dansk og svensk helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).