Hundredvis børn dumpede

Lad os nu se. Egentlig er det vel ikke så underligt. Børnene dumper vel, fordi de ikke har læst deres lektier. Så enkelt er vel det. At de nu dumper i massevis kan vel ikke undre nogen. I dag har de jo simpelthen ikke tid til at sidde og hænge over bøgerne. De har jo grebet den nye medieteknologi med kyshånd og tilbringer en stor del af deres tid med at gå på internettet, sende sms’er og bruger flere medier samtidig. Hvordan i alverden skal de så få tid til noget så gammeldags og kedeligt som at læse lektier, hvor underholdningsværdien desuden er lig med nul. Ja, tankerne flyver igennem hovedet når man læser denne overskrift. Men lad os nu stoppe lidt op og tænke efter.  Har jeg forstået den svenske overskrift i avisen Sydsvenskan (31/3 -14) helt rigtigt, eller har jeg misforstået noget? Sådan står der:

”Hundratals barn dumpade”

Ja, jeg har misforstået noget. På dansk kan ”dumpe” betyde to ting. I DDO (Den Danske Ordbog) står der, at det kan betyde 1) ”ikke bestå en eksamen eller prøve” og 2) ”falde brat eller tungt”. Disse betydninger findes også på svensk. Men herudover kan det også betyde ”udstøde, efterlade, forlade”, f.eks. om mennesker, som man udelukker fra et fællesskab. Og det er det, der menes i denne overskrift.  Artiklen handler om mexicanske menneskesmuglere, som har efterladt børn på farlige steder. Det svenske ”dumpa” er altså et ord, som man bør være opmærksom på. Det kan give problemer af og til. Da f.eks. den svenske bog ”Dumpad” af Per Brinkemo skulle udkomme på dansk i 2005, kunne man ikke oversætte titlen til dansk ”Dumpet”, fordi bogen handlede om et somalisk barn, der blev udstødt af familien. I stedet valgte man titlen ”Efterladt”.

Der er dog tegn på, at det svenske ”dumpe” (i betydningen ”efterlade”) måske er på vej ind i dansk. Hvis man læser den tilsvarende artikel om mexicanske menneskesmuglere i danske medier, f.eks. på DRs hjemmeside (se her) tales der godt nok om ”efterladte børn” generelt, men der bruges også ordet ”dumpet” tilsyneladende på samme måde som i svensk, ”Angiveligt er de blevet dumpet af menneskesmuglere”. Så måske udjævnes forskellen mellem dansk og svensk på dette punkt med tiden.

 

 

 

Gamle frøer får nyt liv

Det lyder interessant. Forskningen går jo fremad, og nu kan man tilsyneladende give gamle trætte frøer et nyt ”vederkvækkende” liv. Så er der måske håb for os andre dødelige, som har flere år bag os end foran os. Alligevel er det jo mærkeligt, at denne sensationelle nyhed publiceres på en så uanselig, ja næsten gemt plads i avisen Skånska Dagbladet. Så der vågner jo en mistanke om, at der er tale om en lille sproglig misforståelse her. Sådan står der i den svenska avis:

”Gamla fröer får nytt liv”

Du kan læse artiklen her. Og hvis du gør det, afsløres misforståelsen med det samme. Det handler nemlig ikke om frøer, der siger kvæk-kvæk, men om plantefrø. Svensk har en flertalsendelse (-er) på frø (altså plantefrø) , som ikke findes på dansk for dette ord, det hedder altså ”fröer” på svensk. Men hvad så med de frøer, som kvækker? Jo, de hedder faktisk noget helt andet på svensk, nemlig ”groda” i ental (og ”grodor” i flertal).  Men dette ord rummer endnu en farlig faldgrube, især for danskere, der prøver at lære svensk. Der er nemlig et andet svensk ord, som nemt kan forveksles med flertalsformen ”grodor” (i hvert fald hvis man er dansker), og det er flertalsformen ”groddar”, som betyder spirer på dansk. Man skal altså passe på sin tunge, når man på sit vaklende svensk skal forklare for en svensker, at man dyrker spirer hjemme i vindueskarmen, eftersom det da både er sundt og smager godt at spise spirer, ja det ved jo ethvert fornuftigt menneske. Kommer du her i al din høflige velmenethed til at sige ”grodor” i stedet for ”groddar”, tror svenskeren, at du er et meget excentrisk og grænseoverskridende menneske med underlige og væmmelige vaner og kigger på dig med et noget skræmt blik, mens han (eller hun) forestiller sig, hvordan det vil se ud, når du sidder og spiser dine antagelig sprællevende frøer på tallerknen med kniv og gaffel. Med tanke på, at svenskerne stadig husker danskernes blodtørstige slagt af alt fra giraffer til løver og svaner, så er de forberedt på lidt af hvert fra en danskers side. Vogt din tunge og pas altså på med, hvad du siger!

 

 

 

 

 

 

Børnenes bus kørt

Hvorledes opfatter en dansker denne overskrift? Menes der, at bussen kørte for næsen af nogle ventende børn? Eller har man prøvekørt en bus, som skal transportere børn. Jo, man kan spekulere på lidt forskellige fortolkninger her, hvis man ikke kan svensk. Det er først, når man begynder at læse artiklen, som man indser, hvad det egentlig handler om. Sådan lyder overskriften på svensk i dagens avis (SDS 28/3-14):

”Barnens buss körd”

En svensker ved dog godt, hvad det handler om, når han eller hun læser overskriften. Der står nemlig, at nu skal børnenes bus ikke skal køre mere, busordningen skal helt enkelt ophøre. Overskriften rummer således en lille ordleg, som spiller på, at køre kan betyde to ting, at køre og at ophøre/slutte. Det lumske er, at det svenske verbum ”att köra” kan betyde at dumpe nogen eller noget, f.eks. i skolesprog. En skoleelev som ”kör” er altså en elev, der dumper. På dansk har vi faktisk noget tilsvarende.  Vi siger nemlig, at  ”løbet er kørt”. Det svenske ”att köra” kan altså her opfattes som en kortere variant af ”løbet er kørt”, hvor man hverken behøver at angive ordet ”løbet” eller hjælpeverbet ”er”.

 

 

 

Svane faldt ned fra træ – dog i hans arme

I Danmark er det for nylig sket, at en yngre mand vred halsen om på en svane. Det brutale dyredrab vakte naturligvis en del opmærksomhed ikke blot i Danmark, men også i Sverige, hvor man undrer sig over, hvorfor danskere ikke kan lide langhalsede dyr, som giraffer og lignende. Ovenstående avisoverskrift siger måske lidt mere om svenskernes mere positive attityder til svaner. Her står der tilsyneladende noget om en svensk mand, der dyrevenligt griber en fra et træ nedfaldende svane i sine arme, hvis man skal tro overskriften. Sådan står der i hvert fald på svensk ( Sydsvenska Dagbladet 26/3-14):

”Svan föll ner från träd – dog i hans armar”

Nej, hvis du tror, at manden reddede svanens liv ved at gribe den med sine arme, er du helt galt på den. Der står et ”dog” på svensk, som er forvirrende for en dansker. Her er ”dog” nemlig et verbum i datid; infinitiven er ”att dö” (at dø). Svanen døde i hans arme. En del svenske datidsformer adskiller sig fra de danske. Et andet eksempel sådanne afvigelser er ”föll” (dansk faldt).

Hvis du er interesseret i flere indlæg om lumske og sjove svenske avisoverskrifter, og gerne vil vide mere om vanskelighederne med at oversætte mellem dansk og svensk, kan du gå ind på oversigten her. Vi følger med i de svenske aviser dagligt og prøver at finde nyt materiale til bloggen hver dag.

Hvis du er interesseret i andre blogindlæg, er hovedoversigten her.

Hvis du vil købe en oversættelse af os eller benytte vores omfattende  svensk-danske ordbog helt gratis, er adressen til hjemmesiden www.dansk-og-svensk.dk (hovedsageligt dansk/svensk oversættelse, men også andre sprog).