Bilist undveg A-brønde

Man sidder altså bare med et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Hvad i alverden står der? Undgik bilisten at køre på eller over en brønd? Og hvad er en A-brønd? Vil det sige, at der også findes B- og C-brønde? Er A-brønd måske en ekstra stor og farlig brønd? Ja, spørgsmålene hober sig unægtelig her ved min svenske morgenavis og morgenkaffen, så lad os kigge en gang til på det svenske.

”Bilist undvek A-brunnar”

Der er ingen tvivl om, at ordet ”brunn” er det danske ”brønd”. Problemet ligger snarere i, hvad bogstavet A står for. Og her er løsningen. Det hører sammen med, at svenskerne elsker forkortelser, måske ekstra praktisk i disse tider, hvor aviserne kun udkommer i halvt så stort format som tidligere. Der er jo ikke så meget plads  til at skrive ordene helt ud i overskrifter. Det store A er egentlig en forkortelse af ”Avlopps-”. Det handler altså om en kloak på rent dansk eller rettere et kloakdæksel. Artiklen handler om, at politiet stoppede en mistænkt spritbilist, som kørte med pludselige slingrende sving både til højre og venstre. Men han var slet ikke spirituspåvirket viste det sig, han havde kun prøvet at undgå at køre over kloakdækslerne i gaden, fordi han var en smule overtroisk.

Jeg forskede lidt mere i sagen om det store A i ”A-brunn” og er nu blevet meget klogere. Det viser sig, at bogstavet A faktisk ofte er angivet tydeligt på selve dækslet (se billedet her). Det er ikke bare et journalistisk påfund for at spare plads, men hører til hverdagssproget at kalde det en ”A-brunn”. Og det er ikke det eneste bogstav på svenske dæksler i gaderne. Der findes en hel flora af bogstavsbetegnelser på dæksler, som jeg ikke kendte til, må jeg indrømme. Her er en liste over de fleste af dem.

A- Avlopp (kloak)

BP- Brandpost,

D- Dagvattenbrunn,(regnvandsafløb) (D på et tæt dæksel er egentlig et koblingspunkt for forskelige regnvandskloakker og -systemer),

EL- Elledning,

FK- Fjärrkyla, (fjernkulde)

FV- Fjärrvärme, (fjernvarme)

GAS- Gasledning,

K- Kopplingsbrunn,

PB- Perkolationsbrunn, (nedsivning)

R- Rensbrunn, (rensebrønd)

S- Servisventil till fastighet, (serviceventil til ejendom)

TELE- Telefonledning,

V- Vatten. (vand).

Så næste gang I er i Sverige, så kig ned i gaden og se, om I kan finde nogle af disse dæksler med bogstavsbetegnelser på.

Til den, som er interesseret i at oversætte termer mellem dansk og svensk med hensyn til spildevandshåndtering, har jeg et lille tip, en dansk-svensk spildevandsordliste, som nås via dette link. Der er dog mindre fejl i listen, vil jeg lige advare om, så brug den med sædvanlig fornuft og mistænksomhed.

 

 

 

Lions nystarter med bøsser og glasøjne

Overskriften kommer til at lyde temmelig kryptisk, hvis man oversætter den ukritisk og direkte til dansk ord for ord. Lions er der ingen problemer med. Den organisation findes også i Danmark og har ca. 7000 medlemmer. I Sverige har den ca. 12000 medlemmer og har altså næsten dobbelt så mange medlemmer som i Danmark. Nej, det er bøsser og glasøjne, som fortjener en nærmere undersøgelse. Lad os se på den svenske originaloverskrift fra avisen i dag:

”Lions nystartar med bössor och glasögon”

Ordet ”bøsse” er der egentlig ikke de store problemer med. Både på dansk og svensk har det to hovedbetydninger, 1) gevær og 2) sparebøsse. Og vi kan jo regne ud, at der her i denne overskrift er tale om betydningen sparebøsse. Derimod har det svenske ”bössa” ikke betydningen ”mandlig homoseksuel”, som på dansk. Dette kan naturligvis skabe forvirring og forbavselse hos svenskerne somme tider, når de støder på ordet ”bøsse” i danske tekster.

Men hvilke ord bruger svenskerne for homoseksuel, foruden ”homosexuell”? Jo, der er ikke helt uventet en rig flora. Faktisk har svenskerne et ord, der har samme lumskhed som det danske ”bøsse”, nemlig ordet ”bög”, som altså ikke er træet ”bøg”, (eller flertal af bog ”bøger”), men en homoseksuel person. Det skaber så til gengæld problemer for danskere, der læser svenske tekster. Læs f.eks. denne tekst, som er hentet fra svensk Wikipedia: ”Under 1950- och 60-talet var skådespelerskan Tollie Zellman en bögarnas beskyddarinna. Hon kallades för bögmamman eller fikusarnas drottning ”.

Her dukker  desuden et andet svensk ord op for homoseksuel: fikus (som altså er yderligere et ord som skaber forvirring, fordi det ikke er en plante i denne betydning). Ja, der er faktisk en masse udtryk på svensk, som er mere eller mindre fantasifulde eller hvad siger du til følgende:  böckling, gay, homo, homofil, akterseglare, bajspackare [sv. bajs = da. lort], fjolla, kuddbitare [sv. kudde = da. pude], skinkryttare, sodomit, stjärtgosse [sv. stjärt = da. numse], pruttjuckare, göb [ordet bög stavet bagfra] og götveren.

Skal vi så til sidst tage ordet ”glasøje”, som er et klassisk lumsk ord, der er med i alle ordbøger, fordi ordet har en anden betydning på dansk. Det er dog ikke så enkelt, at det altid hedder ”briller” på dansk og ”glasögon” på svensk. Så firkantet er det ikke. Det kan nemlig også hedde ”brillor” på svensk. Men det er måske rigtigt, at man oftere hører ”glasögon” end ”brillor” på svensk. Svenskerne forstår altså udmærket det danske ”briller”, så hvis der er tale om sprogproblemer med hensyn til ordet ”glasögon”, er det kun den ene vej, fra svensk til dansk.  Det er altså ikke et ægte lumsk ord. Desuden er det danske ”glasøje” et sjældent brugt ord i dansk. Det er ikke så tit, man støder på det i danske aviser. Så det eventuelle problem med ordet er akademisk og til at overse.

Tyve tog sig ind via grantræet

Sikke nogle frække svenske klatretyve. Man må jo håbe, at det ikke var særlig behagelig oplevelse for dem at kravle op i træet med alle de stikkende grannåle, der kan findes på et grantræ. Træet har måske stået lige ud for et  fristende åbentstående vindue, som det er lykkedes for tyvene at komme ind igennem. Nå, men sådan er livet. Eller er det? Skal vi ikke lige kigge på det svenske igen? Måske handler det ikke om et grantræ?

”Tjuvar tog sig in via grannen”

En gran er da vel altid en gran. Også på svensk. Ja, på svensk hedder det da også ”gran” og ”granträd”. Men i bestemt form hedder det ”granen” både på svensk og dansk og her står der faktisk ”grannen” med to n. Så det handler altså om et helt andet ord end ”gran”, nemlig ”granne”, som hedder ”nabo” på dansk.

Når det gælder ordet ”granne”, så har svenskerne et lille handicap i forhold til danskerne. Det danske ”nabo” har endelsen ”-bo”, hvilket gør det meget nemt at konstruere nye relaterede ord, f.eks. ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. Endelsen fortæller desuden klart og tydeligt, at det handler om at bo. I svensk kan man ikke uden videre bygge videre på ordet ”granne” på samme måde som i dansk. Så svenskerne mangler faktisk ord for ”genbo”, ”overbo” og ”underbo”. I stedet er man nødt til at gå en omvej og omskrive det hele, f.eks. ved at sige ”grannen mitt emot” når danskerne kort og godt siger ”genbo”.

 

 

FN stopper japansk valgakt

Lidt underligt. Hvorfor vil FN blande sig i den japanske valgakt og stoppe den? Det lyder som et ganske stort indgreb i et lands indre anliggender. Og hvad er en valgakt egentlig for noget? Jeg googler det lidt og finder hurtigt den forklaring, at en valgakt er en akt om det almene direkte valg af repræsentanter. Der findes f.eks. Den europæiske unions valgakt om valg af repræsentanter i Europaparlamentet. Det er dog stadig lidt mystisk med den overskrift, som jeg fandt i Sydsvenskan i dag, 1/4 14. Skal vi ikke lige kigge på den svenske overskrift en gang til?

”FN stoppar japansk valjakt”

Aha. Nu forstår jeg misforståelsen. Der står ikke valj-akt men val-jakt, hvilket på godt dansk hedder hvaljagt. I Sverige har man efter en stor reform i 1906 droppet h foran v i mange hv-ord, f.eks. hvad, hval, hvorfor, hvem og hvilken, fordi det ikke længere udtales. På svensk hedder det altså vad, val, varför, vem og vilken. Danskerne holder hårdnakket fast ved deres h, selv om det ikke længere høres.

I Sverige er det dog ikke helt problemfrit, at de har smidt h‘et væk. For et par siden dukkede der nemlig en konflikt op med hensyn til, om øen Hven skal hedde Ven eller Hven på svensk. Mange af øboerne på Hven staver det Hven og hævder, at sådan har det altid været. Folkpartisten Bo Bjesse og mange andre af de næsten 400 inbyggere på øen kæmper for at øen skal få sit gamle navn ”Hven” tilbage. Det har øen nemlig heddet siden 1200-tallet og frem til 1959, siger Bjesse.

Svenske myndigheder og domstole har imidlertid sagt nej med henvisning til 1906 års store stavereform. Men stavereformen fra 1906 gælder ikke stednavne, mener Bo Bjesse.
– Her gælder kulturmindeloven og den er vældig streng, når det gælder stednavne. Nu må regeringen afgøre sagen. Læs mere om konflikten her.