|
Skånsk |
Dansk |
| Allting klär
en nyjen röv! |
Alt klæder en nøgen
røv! |
| Att hänga
mig det vore allt det sista jag skulle göra, sa gubben |
At hænge sig var det
sidste jeg ville gøre, sagde manden |
| Au all
kogesmad e kaffegjøgen den bäste |
Af al kogemad er
kaffe med snaps den bedste |
| Bagätte
spillar Parr Jakkåpp |
Det er nemt at være
bagklog |
| Bårrjan e
allri ännen lig |
Begyndelsen ligner
aldrig slutningen |
| Bätter
harremann en da änn stackar i all sin ti |
Hellere herremand en
dag end en stakkel i al sin tid |
| Bättor att
barnet gräder än modern |
Det er bedre at
barnet græder end moderen |
| Bättre mad
än målad vägg |
Hellere mad end en
malet væg |
| Dar e innjen
ko o fåur lännjor horn än hunn kan bära dom |
Der er ingen køer
eller får, der får længere horn end en hund kan bære dem |
| De e bra å
ha rent brö i possen |
Det er godt at have
rent mel i posen |
| De e bätter
å innjen ko ha änn å sidda tilia åpp å mollka |
Det er bedre ikke at
have en ko end at sidde tidligt oppe og malke |
| De e bätter
å vara bra gå enes änn dållet aganes |
Det er bedre at være
godt gående end dårligt kørende |
| De e bättre
ad förlora en slant än ad förnära andra |
Det er bedre at
miste lidt penge end at fornærme andre |
| De e en
dålli hynna, som inte kan sprätta te en kylling |
Det er en dårlig
høne, der ikke kan sprætte til en kylling |
| De e får
sent å stia upp tidit når en vagnar klockan elva |
Det er for sent at
stå tidligt op, når man vågner klokken elleve |
| De e inte
kungs or, som prästen sir |
Det er ikke kongens
ord, som præsten siger |
| De har allri
räjnad non gang innu, udan ad de har bled klart ette |
Det kar aldrig
regnet nogensinde, uden at det er blevet klart vejr bagefter |
| De ska skarp
lud ti skabbeda honnga |
Der skal skrap sæbe
til beskidte hunde |
| De små
tjyfvarna hängja di, men di store tjyfvarna aga i karitter |
De små tyve blive
hængt, men de store tyve kører i kareter |
| De som inte
har kommed i tjyvahänner kommer allti terättes |
Det, som ikke er
kommet i tyvehænder, kommer altid tilbage |
| De vöre ajn
grannår tös åm hoded va au na |
Det ville have været
en smuk pige, hvis man tog hendes hoved af |
| Ded e bätter
ad ha en go nabo än en bror i ed aned lann |
Det er bedre at have
en god nabo end en broder i et andet land |
| Den asande
kommer lia fort fram som den rasande |
Den, der kæmper sig
frem, kommer lige så hurtigt frem som den rasende |
| Den hong,
som en ska nö i sköven, bider ente många hara |
Den hund skal man
skal tvinge i skoven, bider ikke mange harer (nö = nøde) |
| Den medicin
som passar skräddarn, kan skomagarn dö utav |
Den medicin, som
passer til skrædderen, kan skomageren dø af |
| Den nåd lest
å nåd kann, tar sej allti fram |
Den, der har læst
noget og kan noget, bliver altid til noget |
| Den som e
gla ve flaskan får lided i taskan |
Den som er glad for
flasken får lidt i tasken/lommen (bliver fattig) |
| Den som ente
tar måronen om nesan, den faur ta kvällen om röven |
Den, som ikke tager
morgenen ved næsen, den må tage aftenen på røven |
| Den som
gimmer, han har nåd |
Den som gemmer, han
har noget |
| Den som har
vid häst å grann kärring, han är gärna aldrig sorg förudan |
Den, som har en hvid
hest og en flot kone, han er aldrig uden sorg |
| Den som hö
der, å inte slår, e ett riktigt fåralår |
Den som har hø, og
ikke slår det, er et rigtigt fårelår |
| Den som
sållar sej bland agnar, han bler oppäten å svin |
Den som morer sig
med skidtet (avnerne), han bliver ædt af svinene |
| Den som tar
kjyded får åsse ta benen |
Den, der tager
kødet, må også tage benene |
| Den som vill
ta pölsen från hunden, får ge fläsk emellan |
Den, som vil tage
pølsen fra hunden, må sætte sit flæsk på spil |
| Den sultne
lusen bider värst |
Den sultne lus bider
værst |
| Det e dumt å
ha hong å skälla själv |
Det er dumt at have
en hund og gø selv |
| Det ena
spöget tar ej gärna det andra |
Den ene spøgelse
tager ikke gerne det andet |
| Det hus är
ej utan kval, där hanen kacklar och hönan gal |
Det hus er ikke uden
problemer, når hanen kagler og hønen galer |
| Det rakar
ingen hast, sa skomakarn, åt välling med syl |
Det haster ikke
sagde skomageren, da han spiste vælling med en syl |
| Det smakar
ändå karl, sa flickan, kysste tuppen |
Det smager alligevel
af mandfolk, sagde pigen, da hun kyssede hanen |
| Det är för
sent att stiga upp tidigt när man vaknar klockan elva |
Det er for sent at
stå tidligt op, når man vågner klokken elleve |
| Det är inte
gott får en sulten so att dansa |
Det er ikke godt for
en sulten so at danse |
| Det är inte
väkk som ränner ur näsan å in i mongen |
Det er ikke væk, som
løber ud af næsen og ind i munden |
| Det är lide
di fina di tål |
Det er ikke meget de
fine tåler |
| Did e
bättårr å ha lided me ro, än mied me oro |
Det er bedre at have
lidt med ro, end at have masser af uro |
| Du ska ennte
ta hatten åu, fårrn du ser harren idören |
Du skal ikke tage
hatten af, før du ser herren i døren |
| Du ska ente
skompa fårrän du kommer opp å aga |
Du skal ikke rasle
af sted, før du kommer op at køre |
| Dålled kalas
darr ennte nåd glas går i kras |
Det er en dårlig
fest, hvis intet glas går i stykker |
| Dålli
klåckare såmm ennte vidd va prässtens har ti midda |
Det er en dårlig
degn, som ikke ved, hvad præsten skal have til middag |
| Dållit fållk
har allti brått |
Dårlige mennesker
har altid travlt |
| Dänn koen
såmm bölar, får nåd, männ dänn såmm tier, får ente |
Den ko, som brøler,
får noget, men den, som tier stille, får det ikke |
| Dänn kommer
allti fram, såmm kåmmer drivanes me studa |
Man kommer altid
frem, når man kører med stude |
| Dänn såmm
ente passar po, nårr mad vankar, får lutta darr faded har ståd |
Den som ikke passer
på, når der vanker mad, må nøjes med duften, hvor fadet har stået |
| Dänn, såmm
ente kann tålla de kliar, får tåla de svier |
Den som ikke kan
holde ud at det kløer, må tåle at det svider |
| Där gott
folk e kommer gott folk te |
Hvor godtfolk er,
kommer godtfolk til |
| Där gäret är
lägst går krägen lättast över |
Hvor gærdet er
lavest går kvæget nemmest over |
| Där inte en
hyll får fäste, har fan sitt näste |
Der hvor en hyld
ikke kan vokse, har fanden sit bo |
| Dö man e
svår å väcka |
En død mand er
vanskelig at vække |
| Ed å ta bug
fårr i morron kommer rakkaren å tar skinged |
Spis og fyld maven,
for i morgen kommer rakkeren og tager skindet |
| En får plöja
me di studa, en har |
Man må pløje med de
stude, som man har |
| En gås e
fårr mye åd en å fårr lide åd två, men faur man en ånka ti blirr de
laugom |
En gås er for meget
for en person og for lidt for to personer, men får man en and til bliver
det tilpas |
| En hang, å
en häst, å en kar kan en lära. Men en ko, å en so, å en kvingja, kan
inte själfve fan tvingja |
En hund og en hest
og en karl kan man lære noget, men en ko, og en so og en kvinde, kan
selveste fanden ikke tvinge til noget. |
| En kan lias
å gärna stå i gruan som i stuan å eda, barra en får nod |
Man kan lige så
gerne stå i minen som i huset når man spiser, bare man får noget |
| En lad dräng
å en varm säng skiljas inte gärna åt |
En doven karl og en
varm seng er ikke til at få fra hinanden |
| En ska ente
eda valium innan en går ud |
Man skal ikke tage
valium før man går ud og morer sig |
| En skåning
är bara svensk under Hockey-VM |
En skåning er kun
svensker under et ishokey-VM |
| En sort
möllare å en vid sme, de passa inte te |
En sort møller og en
hvid smed, det passer ikke til |
| Etter maden
må en hälla si’ och blunga litta i skumme |
Efter maden skal man
hvile sig og lukke øjnene lidt i mørket |
| Fattig ära e
go å bära |
Fattig ære er god at
bære |
| Finns dar en
broged orne, så e dar oss e en broged so |
Hvis der er en
broget orne, så er der også en broget so |
| Fjäska
mindre så uträttar du mera |
Fedt mindre for
nogen, så får du mere lavet |
| Flyganes
kråga får nod, siddanes får injed |
Flyvende krage får
noget, siddende får intet |
| Får möed å
får lided fårdarvar allting |
For meget og for
lidt ødelægger alt |
| För det
första förstår jag inte ditt svar, och för det andra är det inte rätt,
sa läraren |
For det første
forstår jeg ikke dit svar og for det andet så er det ikke rigtigt, sagde
læreren |
| Gjord
gärning går inte att ändra |
Gjort gerning kan
ikke ændres |
| Go mad, mö
mad å mad i rättan ti |
God mad, meget mad
og mad til tiden |
| Go mad, möed
mad, mad i rättan ti — osse madaro |
God mad, meget mad,
mad til tiden — og så madro |
| God mad, mö
en mad, mad i rättan tid å madaro |
God mad, meget mad,
mad til tiden og madro |
| Gåsen e får
liden får två men får stor får inn |
Gåsen er for lille
for to, men for stor for en |
| Han drog ner
och jag drog opp, sa flickan |
Han hev ned og jeg
hev op, sagde pigen |
| Hann e en
stor mann i en liden by |
Han er en stor mand
i en lille landsby |
| Hellre
spolarvätska i en taunus, än en polares vätska i aunus |
Hellere
sprinklervæske i en taunus end en kammerats væske i anus |
| Hundar å
herrar städar inte efter si |
Hunde og herrer gør
ikke rent efter sig |
| Hårda tider,
sa luffaren, fick stryck i stället för kaffe |
Hårde tiden sagde
landstrygeren, da han fik tæsk i stedet for kaffe |
| I brist po
anned eder fan fluer |
I mangel af bedre
æder fanden fluer |
| I Hannas
gjorra di hårannra ingen forrtred |
I byen Hannas er
alle rare og venlige mod hinanden |
| I vilket
finger man än skär sig blör det |
Ligegyldig hvilken
finger, man skærer sig i, så bløder det |
| Icke allt är
gott som smakar sött i munnen |
Det som smager sødt
i munden er ikke altid godt |
| Ingen ko på
isen så länge rumpan är i land |
Ingen ko på isen så
længe rumpen er på land |
| Inn skåning
e barra svensk unnor Hockey-VM |
En skåning er kun
svensker ved ishockey-VM |
| Ja kåmmår
ijän, sa kärringen såm fåsstna i möllevingen |
Jeg kommer tilbage,
sagde kællingen som havde sat sig fast i møllevingen |
| Jille å
släföre ska en passa po |
Ved fester og glat
føre skal man passe på |
| Katten
tjener frun å hongen harren |
Katten tjener konen
og hunden manden |
| Komöged går
aldrig väck bagom öronen po bonnen |
Komøget forsvinder
aldrig bag ørerne på bonden |
| Kon å
slaktarn ha ente ens mening |
Koen og slagteren
har ikke den samme mening |
| Lad man får
mager kål |
Doven mand får mager
kål |
| Lide po sne
kommer ingen ve |
Lidt skævhed kommer
ingen ved |
| Lide roar
ett barn, mindre en tosing |
Der skal lidt til at
more en barn, men endnu mindre en tosse |
| Livet är
viktigare än döden, sa gumman, gjorde brasa av gubbens likkista |
Livet er vigtigere
end døden, sagde konen og lavede et bål af mandens ligkiste |
| Lörda kvälla
og sönda marnae di lade snälla |
Lørdag aftener og
søndag morgener er de dovne rare |
| Maden e
halva födan, resten e sill å päror |
Maden er det halve
af føden; resten er sild og kartofler |
| Man får ofta
kössa po den handen, man önske vara au etter armbågen |
Man må ofte kysse på
den hånd, man ønsker var kappet af ved albuen |
| Man har
ingen rygg, förrän man fått sju pågar |
Man har ingen
rygrad, før man har fået syv drenge |
| Man kan gåu
sulten genom en by, men ente nyen |
Man kan gå sulten
gennem en by, men ikke nøgen |
| Man kan inte
göra alla till lax, sa Gud och skapade sillen |
Man kan ikke lave
alle til laks, sagde Gud og skabte silden |
| Man ska inte
dra te tör mä allt en hör |
Man skal ikke
fortælle alt videre, som man hører |
| Man ska
spara po bridden, så har man nåd nårr man når bonnen |
Man skal spare på
bredden, så har man noget, når man når bunden |
| Man ska ta
de lynt etter middan, annars kan maden tro att den lannat i en hounn |
Man skal tage det
roligt efter middagen, eller kan maden tro, at den er landet i en hund |
| Man vill
inte eda där de har bidit, men man får eda vad de har skidit (om möss) |
Man vil ikke spise,
hvor de har bidt, men man er nødt til at spise, hvor de har skidt (om
mus) |
| Maten är
halva födan, resten är sill och potatis |
Maden er det halve
af føden, resten er sild og kartofler |
| Menniskan e
vad hun eder |
Mennesket er, hvad
det spiser |
| Många
klappar hongen fårr hanns harres skull |
Mange klapper hunden
for hans herres skyld |
| Naur ain
inte ha brö, ska ain göra gille |
Når man ikke har
brød, skal man holde en fest |
| Nårr en dör
lockes, öppnas en an |
Når en dør lukkes,
åbnes en anden |
| Nårr fylled
går i hoedet, går vitted i röven |
Når rusen stiger til
hovedet, går fornuften i røven |
| Nårr glädjen
står i tag e sårrjen nära |
Når glæden er
højest, er sorgen nærmest |
| Nårr maden e
eden, e måltiden hållen |
Når maden er spist
op, er måltidet forbi |
| Nårr man
skickar barn ti bys, får man säl gå etter |
Når man sender børn
til byen, må man selv gå bagefter |
| Nårr
tjärlegen blittjar i sjyn mister en bodde hörsel å syn |
Når kærligheden går
i skyen, mister man både hørelse og syn |
| Nårr tosinga
kommer te stan, faur hanlaren sälja |
Når tosserne kommer
til byen, sælger butikkerne meget |
| När ja e
mätt så e ja trett, å när ja e sylten så gidder ja ente arbeda |
När jeg er mæt, så
er jeg træt, og når jeg er sulten, så gider jeg ikke arbejde |
| När lannet
ger litet, ger sjön bra |
Når landet giver
lidt, giver søen godt |
| När solen
går ner, e di lade di vasste |
Når solen går ned,
er de dovne de mest kvikke |
| Om en
skaffar se liden kvinja, kan en fo gris te |
Hvis man skaffer sig
en lille kone, kan man få en gris til |
| Ont samvete
har ulvatänder |
Dårlig samvittighed
har ulvetænder |
| Ren reda gör
såta vänner |
God orden gør gode
venner |
| Slider en
ont så har en gott |
Slider man i det,
får man det godt |
| Släjten e
bässt nårr en ente behöver dänn |
Familien er bedst,
når man ikke har brug for den |
| Smens märr o
skomagarens glyttar, de går alltid barfytta |
Smedens mær og
skomagerens børn går altid barfodet |
| Snellt barn
tuktar si sel |
Et rart barn
opdrager sig selv |
| Ung kan
sporja längjer än gammal ha varred! |
Et barn kan spørge
mere end en gammel har været til |
| Va tösst min
mun, så får du socker |
Vær stille min mund,
så får du sukker |
| Vad
potäterna smakar gott när dom är lagade på det här viset, sa bonden,
satte munnen till brännvinspannan. |
Kartoflerne smager
sandelig godt, når de er tilberedt på denne måde, sagde bonden da han
satte munden til destillationsapparatet |
| Vad ska jag
göra sen då? sa drängen, gjorde ingenting |
Hvad skal jeg så
lave? sagde karlen, og gjorde ingenting |
| Vad två ha
sig emellan, kommer ej den tredje ve |
Hvad der er mellem
to, kommer ikke den tredje ved |
| Var ska
sleven va om ente i grydan |
Hvor skal grydeskeen
være, hvis det ikke er i gryden |
| Vär ful
sjunger me sitt lådde |
Hver fugl synger med
sit næb |
| Vär og en
herre po sitt |
Hver og en er herre
på sit eget |
| Å di
snöredaste (snorigaste) pågana ble di beste karana |
Af de mest snottede
drenge bliver der de flotteste fyre |
| Önska i den
ena näven å spotta i den andra, så får du se i vilken du får mest |
Ønsk i den ene næve
og spyt i den anden, så vil du se, i hvilken du får mest |
